S E M I KO L O N - EgernInc

EU’s institutioner (som forfatningstraktaten
lagde op til - selv om den ikke gik langt
nok efter min mening). For det andet så
gør institutioner det ikke alene. Det er også
helt afgørende at se på politikerne. Her
er opgaven at skabe konkrete fremskridt
i dagligdagen for de europæiske borgere.
Ville udviklingen af en europæisk identitet kunne
medvirke til at overkomme EU’s aktuelle krise
og på hvilket niveau skulle en sådan europæisk
identitet i givet fald skabes?
En europæisk identitet vil vokse frem
som følge af globaliseringen og konkrete
begivenheder ude i verden, der understreger,
at vi i Europa har et skæbnefællesskab.
Processen vil blive opmuntret af den
europæiske offentlighed, der vokser
frem i disse år, ligesom reformer af
EU’s institutioner i mere demokratisk
retning vil være et positivt bidrag. Endelig
er det i sidste ende naturligvis ganske
afgørende, at de europæiske institutioner
i praksis demonstrerer resultater.
Hvis EU skal skabe en egen identitet og denne ikke
blot skal være et korrektiv til amerikaniseringen,
skal EU så primært koncentreret sig om:
- at promovere egne værdier?
- at skabe en stærk økonomi?
- eller at skabe indre social retfærdighed?
EU skal fokusere på skabelsen af en stærk
økonomi og social retfærdighed, så kommer
værdierne ganske af sig selv.
E u r o p æ i s k e r ø s t e r - E n i n t e r v i e w s e r i e
_________________________________
Henrik Dam Kristensen
Medlem af Europa-Parlamentet
Socialdemokratiet
_________________________________
EU er på mange måder et historisk produkt.
Hvilken rolle spiller denne historie for EU’s
fremtidige udvikling?
EU er en unik konstruktion. En
konstruktion, der ikke ligner nogen af de
andre internationale samarbejdsfora, som
vi kender. Det er som bekendt ikke alene et
mellemstatsligt samarbejde. Der er dog på
den anden side også lang vej til en egentlig
fælles statsdannelse, fordi magten primært
ligger hos medlemsstaterne. Baggrunden
for denne unikke konstruktion er jo blandt
andet de europæiske landes lange historie,
hvor landenes meget forskellige kultur og
traditioner er dybt rodfæstede. Selvom vi
har mere, der binder os sammen, end der
skiller os, bevæger vi os ikke mod noget, der
ligner en statsdannelse. Jeg tror heller ikke, at
der er mange borgere i EU, der ønsker dette.
Mangfoldigheden i Europa er af afgørende
betydning, og de enkelte landes historie er
meget præsent hos borgerne. I de senere år
er dette også blevet meget mere tydeligt med
den udprægede enighed, der har været om at
prioritere europæisk integration i bredden -
samle Europa, i højere grad end at øge den
politiske integration i dybden. Og med 25
dybt forskellige medlemsstater - snart 27
- er Europas forenede stater for mig en
endnu mindre realistisk fremtidsprofeti. På
den måde spiller EU og Europas historie
en meget vigtig rolle for den fremtidige
udvikling.
s e m i k o l o n ; å r g . 6 , n r. 1 2 , 2 0 0 6 , s[ is d. 5e 7[ -65 5 8 ]