S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc S E M I KO L O N - EgernInc
s e m i k o l o n ; å r g . 6 , n r. 1 2 , 2 0 0 6 , [ s . 6 - 8 ] B r u n o L a t o u r E n a n d e n p r æ a m b e l t i l d e n e u r o p æ i s k e f o r f a t n i n g s t r a k t a t Artiklen er den franske filosof og sociolog Bruno Latours bud på en anden præambel til den europæiske for fatningstraktat; den blev bragt i Le Monde d. 22/10 2005. Overrasket som jeg er over resultatet af folkeafstemningen om den europæiske forfatningstraktat, har jeg overvejet om en anderledes præambel ikke ville have ændret mine medborgeres stemmer. Jeg foreslår den følgende variant. Europas historiske situation Vi, gamle europæiske nationer, som er stolte af en umådelig arv, der omfatter såvel den græske tanke som den romerske ret og bogens religioner; vi har opmålt planeten, for en tid erobret imperier, udforsket kloden, defineret det universelle for resten af verden, men vi har ligeledes udløst forfærdelige nationale, koloniale og globale krige. Fordi vi er overbeviste om både vor traditions storhed, forbrydelserne begået i dennes navn og vor relative svækkelse, har vi højtideligt sværget at forene vore på en gang så forskellige og fælles skæbner i et politisk eventyr uden lige i historien for sammen at genopdage, hvilken lod der fremover vil være os tildelt i denne globalisering, som vi ønsker. Skabelsen af et endnu fremtidigt europæisk folk Vi, gamle europæiske nationer, som altid er splittede af interesser, religioner, kulturer og sprog, sværger til trods for splittelser og på grund af disse splittelser på alle mulige måder at bidrage til skabelsen af et europæisk folk, som alene og i en forhåbentlig nær fremtid vil være berettiget til at vedtage en virkelig forfatning udarbejdet af en omsider legitim europæisk konvention. I forventning om en sådan forfatning og for at få et sådant folk til at opstå har vi besluttet at underskrive denne traktat. Omfordeling af suverænitetens attributter Vi, gamle europæiske nationer, som har draget al mulig fordel af nationalstaten, men som med århundreders krige har betalt denne fordel til fuld pris; vi, som er os bevidste, i hvor høj grad folkene med rette er knyttede til den langsomme dannelse af deres suverænitet, men som er endnu
mere sikre på, at disse samlivsformer ikke er uforanderlige; vi er overbeviste om at være tro mod vores særskilte historier, når vi nu går i gang med den besværlige opgave én efter én at genoverveje og omfordele alle suverænitetens symboler og alle dens attributter, indbefattet de militære. Vi tror fuldt og fast på, at det trods det nye målestoksforhold er muligt at genfinde den følelse af sikkerhed og tilhørsforhold, som er uundværlig for livet som borger. Religionerne Vi, gamle europæiske nationer, som har draget umådelige spirituelle og kulturelle fordele af den kristne religion, men som gennem århundreders religionskrige og usonelige massakrer har lært tolerancens og sekulariseringens fulde pris; vi sværger at opfinde og beskytte institutioner, som, alt imens de anerkender de etablerede religioners betydning, holder disse på afstand fra de fælles beslutninger og tillader de udlændinge, som vi ønsker at modtage på vores territorium, at genvurdere naturen af den tilknytning, de har til deres egne trosretninger. Religionerne er hverken Europas fortid eller dets fremtid, men de kan ledsage det i dets sekulære udforskning af det offentlige rum. Den politiske økonomi Vi, gamle europæiske nationer, som har opfundet den politiske økonomi, og som takket være den har opdaget en kilde til hidtil ukendt velfærd; vi har under navnet kapitalisme frigjort lidenskaber, som har hærget planeten, og for at bringe disse ødelæggelser til ophør har vi begået endnu mere forfærdelige forbrydelser gennem forskellige totalitarismer, som er udgået E n a n d e n p r æ a m b e l t i l d e n . . . fra vor egen midte; vi sværger højtideligt at konstruere de institutioner, som genskaber for økonomien såvel som for politikken den sans for vurdering af værdier, som de aldrig burde have glemt. Europa skal være liberalt, fordi det skal genvinde friheden til at udforske det almene vel imod markedets usynlige og staternes synlige hånds forsøg på at definere det almene vel uden kamp og uden diskussion. Økologiens natur Vi, gamle europæiske nationer, som gennem videnskabens og teknologiens voldsomme udvikling har skabt overordentlig frugtbare omvæltninger i verdensopfattelserne; vi er bevidste om den umådelige arv, som er blevet os givet af lange linjer af europæiske videnskabsmænd og ingeniører, men vi er ligeledes bevidste om de ødelæggelser, som ideen om en ydre natur, der kan underlægges og beherskes, har skabt; vi sværger højtideligt igen at placere videnskaben og teknologien i midten af vor tilværelse for at lære på holdbar vis at sameksistere med de livsformer, som er tilstede i vort politiske og kulturelle rum. Da vi alt for længe har villet modernisere kloden udelukkende for frigørelsens skyld, lover vi fremover at økologisere den, idet vi til idéen om frigørelse tilføjer kravene om hengivenhed og forsigtighed. Europas grænser Vi, gamle europæiske nationer, som er os bevidste, at ingen geografisk, etnisk, kulturel eller religiøs grænse kan definere det fremtidige europæiske folk, men som også er os bevidste, at kun følelsen af en fælles fortid kan få vor forening til at lykkes; vi vælger at definere Europas grænser, sådan at de indeholder de nære nationer, som direkte s i d e [ 7 ]
- Page 1 and 2: S E M I K O L O N TEMA: EUROPÆISK
- Page 3 and 4: Semikolon 12 står i Europas tegn.
- Page 5: fine ord skjuler kynisme og et redu
- Page 9 and 10: U l r i c h B e c k o g A n t h o n
- Page 11 and 12: udenrigspolitiske værktøj, et mid
- Page 13 and 14: Smith undersøger i hvilket omfang
- Page 15 and 16: forstås som en følelse af forplig
- Page 17 and 18: europæiske spørgsmål - særligt
- Page 19 and 20: spørgsmålet om en kollektiv europ
- Page 21 and 22: Delanty, Gerard (1995): Inventing E
- Page 23 and 24: K o n f l i k t u e l t d e m o k r
- Page 25 and 26: K o n f l i k t u e l t d e m o k r
- Page 27 and 28: Noter K o n f l i k t u e l t d e m
- Page 29 and 30: I ”Det er på tide at opgive fore
- Page 31 and 32: hegemon” (Habermas 2003a, 706). H
- Page 33 and 34: lokaludgaver af Europa. Påstanden
- Page 35 and 36: Esterházy, Péter (2005): ‘How B
- Page 37 and 38: K a n m a n s k a b e e n e u r o p
- Page 39 and 40: K a n m a n s k a b e e n e u r o p
- Page 41 and 42: K a n m a n s k a b e e n e u r o p
- Page 43 and 44: I d e n t i t e t o g t i l h ø r
- Page 45 and 46: I d e n t i t e t o g t i l h ø r
- Page 47 and 48: C a s p e r A n d e r s e n Joseph
- Page 49 and 50: of some stuff that was brown hollan
- Page 51 and 52: daglige arbejde med offentlig bøn,
- Page 53 and 54: K a s p e r G r e e n K r e j b e r
- Page 55 and 56: Her bliver tidsarkæologien snarere
s e m i k o l o n ; å r g . 6 , n r. 1 2 , 2 0 0 6 , [ s . 6 - 8 ]<br />
B r u n o L a t o u r<br />
E n a n d e n p r æ a m b e l t i l d e n e u r o p æ i s k e<br />
f o r f a t n i n g s t r a k t a t<br />
Artiklen er den franske filosof og sociolog Bruno Latours bud på<br />
en anden præambel til den europæiske for fatningstraktat; den<br />
blev bragt i Le Monde d. 22/10 2005.<br />
Overrasket som jeg er over resultatet af<br />
folkeafstemningen om den europæiske forfatningstraktat,<br />
har jeg overvejet om en anderledes præambel<br />
ikke ville have ændret mine medborgeres stemmer.<br />
Jeg foreslår den følgende variant.<br />
Europas historiske situation<br />
Vi, gamle europæiske nationer, som er stolte<br />
af en umådelig arv, der omfatter såvel den<br />
græske tanke som den romerske ret og<br />
bogens religioner; vi har opmålt planeten,<br />
for en tid erobret imperier, udforsket<br />
kloden, defineret det universelle for resten<br />
af verden, men vi har ligeledes udløst<br />
forfærdelige nationale, koloniale og globale<br />
krige. Fordi vi er overbeviste om både vor<br />
traditions storhed, forbrydelserne begået i<br />
dennes navn og vor relative svækkelse, har vi<br />
højtideligt sværget at forene vore på en gang<br />
så forskellige og fælles skæbner i et politisk<br />
eventyr uden lige i historien for sammen<br />
at genopdage, hvilken lod der fremover vil<br />
være os tildelt i denne globalisering, som vi<br />
ønsker.<br />
Skabelsen af et endnu fremtidigt<br />
europæisk folk<br />
Vi, gamle europæiske nationer, som altid er<br />
splittede af interesser, religioner, kulturer og<br />
sprog, sværger til trods for splittelser og på<br />
grund af disse splittelser på alle mulige måder<br />
at bidrage til skabelsen af et europæisk folk,<br />
som alene og i en forhåbentlig nær fremtid<br />
vil være berettiget til at vedtage en virkelig<br />
forfatning udarbejdet af en omsider legitim<br />
europæisk konvention.<br />
I forventning om en sådan forfatning og for<br />
at få et sådant folk til at opstå har vi besluttet<br />
at underskrive denne traktat.<br />
Omfordeling af suverænitetens<br />
attributter<br />
Vi, gamle europæiske nationer, som har<br />
draget al mulig fordel af nationalstaten,<br />
men som med århundreders krige har betalt<br />
denne fordel til fuld pris; vi, som er os<br />
bevidste, i hvor høj grad folkene med rette<br />
er knyttede til den langsomme dannelse<br />
af deres suverænitet, men som er endnu
Change language