S E M I KO L O N - EgernInc

K a s p e r G r e e n K r e j b e r g
D e n m e l a n k o l s k e e u r o p æ e r
- e l l e r a t o p s ø g e s i n f ø r d a t i d
Den europæiske identitet hører sammen med en selvbevidst melankoli.
Det mener i hvert fald den tyske forfatter W.G. Sebald, hvis hovedværk
Austerlitz advarer om, at vores fælles fortid løber os af hænde, hvis ikke vi
insisterer på Europas enestående erindringsressourcer.
Fra sit permanente eksil i den engelske
provins nåede den tyske forfatter W.G.
Sebald at udgive en god håndfuld bøger,
inden han i 2001 omkom i en bilulykke.
En lang række prominente forfattere og
kritikere er enige om, at ulykken kom på
tværs af en nært forestående Nobelpris
til forfatteren, der samme år havde sendt
mesterværket Austerlitz på gaden. Med den
slog han for alvor sit navn fast som en af
de betydeligste europæiske forfattere i tiden
efter Murens fald.
Sebald skrev hverken inden for en
national eller en global ramme, men havde
det Europa for øje, som han fra sit hjem
ved den engelske Nordsø-kyst i nærheden
af Norwich kunne skue ud over. Hans
bøger blev lanceret som romaner, men kun i
mangel af bedre betegnelser, for egentlig er
der tale om blandinger af alverdens genrer.
Man kan kalde det en slags følsom prosa,
hvor Sebald blander fiktive fortællinger
sammen med filosofiske, sagprosaiske og
kulturkritiske digressioner, der fører vidt
omkring i den europæiske fortid og nutid.
Sebald underbygger ofte sin
dokumentariske ambition ved at bringe
små, kornede sorthvide fotografier som
illustration og kommentar til teksten;
fotografier, som han angiveligt selv har taget
eller fundet Gud ved hvorhenne. Endelig er
Sebalds sprog et helt kapitel for sig. Hans
tyske temperament fornægter sig ikke i den
nøgterne og tålmodigt docerende prosa,
som ind imellem i al stilfærdighed bevæger
sig ud i det lidenskabelige og patosfyldte.
På sporet efter den tabte tid
Austerlitz hedder forfatterskabets sidste og
vigtigste bog som sagt. Titlen er i sig selv
flertydig. Umiddelbart henviser den til
romanens hovedperson, Jacques Austerlitz,
hvis liv man følger gennem en anonym
fortæller, der over en længere årrække
møder Austerlitz på uventede steder rundt
om i Europa. Ud over hovedpersonens
navn henviser titlen til byen Austerlitz i det
nuværende Slovakiet, som var skueplads for
et af de største slag i Napoleonskrigene,
bl.a. skildret særdeles livagtigt i Lev Tolstojs
Krig og Fred. Endelig er Austerlitz navnet på
en parisisk banegård, der får en vigtig rolle i
hovedpersonens jagt på sin egen fortid.
Sagen er den, at Austerlitz har sat sig
s e m i k o l o n ; å r g . 6 , n r. 1 2 , 2 0 0 6 , [ s . 5 3 - 5 7 ]