S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc S E M I KO L O N - EgernInc
s i d e [ 4 ] www.semikolon.au.dk om hvem, der skal inkluderes i et begreb om en europæisk identitet. I særlig grad problematiserer Lauritsen den status, som tilskrives hvad han kalder den nye europæiske arbejderklasse – nemlig de ca. fem mio. mennesker, der lever i Europa som illegale arbejdere uden politiske og sociale rettigheder. Mikkel Thorup retter i sin artikel Er fremtiden europæisk? – kommentarer til en lokal globalisering fokus mod, hvilken rolle Europa spiller i forhold til globaliseringen, og særligt hvorvidt Europa kan og skal gøres til model og forbillede for resten af verden. Et vigtigt spørgsmål i denne forbindelse er hvilket Europa, der sættes op som model og forbillede. Astrid Nonbo Andersen stiller med sit essay spørgsmålet Kan man skabe en europæisk identitet? Hun forsøger at finde konkrete eksempler på tiltag, der kan være med til at konstruere en sådan identitet i form af social interaktion og et aktivt europæisk medborgerskab. Andersen tager i sit essay udgangspunkt i sine egne erfaringer og oplevelser i mødet med det europæiske. Rasmus Kolby Rahbek vender tilbage med en mindre artikel med titlen Identitet og tilhørsforhold – tilfældet Europa, der sætter fokus på hvilken rolle, den såkaldt sociorumlige dimension spiller for udviklingen af en europæisk identitet. Særligt hvilken rolle denne dimension spiller i forhold til at skabe inklusion og eksklusion. Casper Andersen tager os i essayet Mr. Kurtz og europæisk identitet med ind i Afrikas mørke hjerte ved Congofloden, hvor Joseph Conrad i 1890’erne fandt inspiration til Heart of Darkness. Andersen benytter Conrads superimperialist Mr. Kurtz til at advare os europæere imod at tro,. at vi har fastere grund under fødderne end amerikanerne, når vi taler om demokrati og civilisation. Europæeren Mr. Kurtz kan mane til besindelse, når filosoffer som Derrida og Habermas hylder Europa som en modpol til USA’s magtpolitik. Kasper Green Krejberg bidrager med artiklen Den melankolske europæer eller at opsøge sin egen førdatid. Heri forsøger Krejberg gennem en læsning af W.G. Sebalds hovedværk Austerlitz at undersøge hvilken rolle, Europas historie spiller i dag. Austerlitz er både navnet på romanens hovedperson og en række specifikke steder i Europa, og således kædes den menneskelige identitet sammen med stedet og historien. Spørgsmålet bliver imidlertid, hvorledes vi skal og kan forholde os til historien. Endeligt afslutter vi vores temasektion med en række interviews med danske Europa-politikere om deres syn på EU og Europas fremtid. Vi har også fundet plads til fire artikler uden for tema. To idéhistoriske og to semiotiske. I deres artikel Arbejdsbegrebet hos Leon Battista Alberti – Renæssanceansatser til det moderne arbejdsbegreb og den moderne økonomi analyserer Peter Kallash Bengtsen og Jan Johansen Albertis værk Della Famiglia ud fra Quentin Skinners begreb om ’den nyskabende ideolog’. Der fokuseres på de retoriske strategier, som Alberti benytter sig af for at gøre profitsøgning og kropsligt arbejde til legitime aktiviteter i renæssancens Firenze. Steffen Korsgaard tager den idéhistoriske tråd op i Megamaskiner som civilisationskritik, hvor historikeren Lewis Mumfords analyse af bureaukratiet og dets umenneskelige konsekvenser præsenteres. Korsgaard benytter dernæst Mumford til at vende det kritiske blik mod moderne kulturbaseret organisationsteori, der bag de
fine ord skjuler kynisme og et reduktionistisk menneskesyn. Riccardo Fusaroli og Jacob Orquin åbner den semiotiske afdeling med En pragmatisk sammenligning af strukturalistisk og kognitiv semiotik. Forfatterne benytter en reklame af David Lynch som et prisme, der kan vise ligheder og forskelle mellem den strukturalistiske semiotik med base i Bologna og den kognitive semiotik, der florerer i Århus. I den afsluttende artikel Nogle bemærkninger angående bevidsthed, abduktion og hypoikonet metafor ifølge C. S. Peirce forsøger Bent Sørensen og Torkild Thellefsen at fremlæse et metaforbegreb hos semiotikkens amerikanske fader. Det vises, at metaforen spiller en vigtig rolle for bevidsthedens erkendelsesmåde hos Peirce. Vanen tro afslutter vi med en fyldig anmeldelsessektion, hvor vi denne gang kommer vidt omkring; fra dansk kulturkamp i 1920’erne til livet på nettet. Vi ønsker vore læsere god fornøjelse med Semikolon 12 og håber, at denne dosis oplysning vil inspirere læserne til selv at fatte pennen og indsende materiale til vores tværfaglige tidsskrift. Vi glæder os til at høre fra jer. - Redaktionen R e d a k t i o n e n s i d e [ 5 ]
- Page 1 and 2: S E M I K O L O N TEMA: EUROPÆISK
- Page 3: Semikolon 12 står i Europas tegn.
- Page 7 and 8: mere sikre på, at disse samlivsfor
- Page 9 and 10: U l r i c h B e c k o g A n t h o n
- Page 11 and 12: udenrigspolitiske værktøj, et mid
- Page 13 and 14: Smith undersøger i hvilket omfang
- Page 15 and 16: forstås som en følelse af forplig
- Page 17 and 18: europæiske spørgsmål - særligt
- Page 19 and 20: spørgsmålet om en kollektiv europ
- Page 21 and 22: Delanty, Gerard (1995): Inventing E
- Page 23 and 24: K o n f l i k t u e l t d e m o k r
- Page 25 and 26: K o n f l i k t u e l t d e m o k r
- Page 27 and 28: Noter K o n f l i k t u e l t d e m
- Page 29 and 30: I ”Det er på tide at opgive fore
- Page 31 and 32: hegemon” (Habermas 2003a, 706). H
- Page 33 and 34: lokaludgaver af Europa. Påstanden
- Page 35 and 36: Esterházy, Péter (2005): ‘How B
- Page 37 and 38: K a n m a n s k a b e e n e u r o p
- Page 39 and 40: K a n m a n s k a b e e n e u r o p
- Page 41 and 42: K a n m a n s k a b e e n e u r o p
- Page 43 and 44: I d e n t i t e t o g t i l h ø r
- Page 45 and 46: I d e n t i t e t o g t i l h ø r
- Page 47 and 48: C a s p e r A n d e r s e n Joseph
- Page 49 and 50: of some stuff that was brown hollan
- Page 51 and 52: daglige arbejde med offentlig bøn,
- Page 53 and 54: K a s p e r G r e e n K r e j b e r
fine ord skjuler kynisme og et reduktionistisk<br />
menneskesyn.<br />
Riccardo Fusaroli og Jacob Orquin<br />
åbner den semiotiske afdeling med En<br />
pragmatisk sammenligning af strukturalistisk<br />
og kognitiv semiotik. Forfatterne benytter en<br />
reklame af David Lynch som et prisme,<br />
der kan vise ligheder og forskelle mellem<br />
den strukturalistiske semiotik med base<br />
i Bologna og den kognitive semiotik, der<br />
florerer i Århus.<br />
I den afsluttende artikel Nogle<br />
bemærkninger angående bevidsthed, abduktion og<br />
hypoikonet metafor ifølge C. S. Peirce forsøger<br />
Bent Sørensen og Torkild Thellefsen at<br />
fremlæse et metaforbegreb hos semiotikkens<br />
amerikanske fader. Det vises, at metaforen<br />
spiller en vigtig rolle for bevidsthedens<br />
erkendelsesmåde hos Peirce.<br />
Vanen tro afslutter vi med en fyldig<br />
anmeldelsessektion, hvor vi denne gang<br />
kommer vidt omkring; fra dansk kulturkamp<br />
i 1920’erne til livet på nettet. Vi ønsker vore<br />
læsere god fornøjelse med Semikolon 12 og<br />
håber, at denne dosis oplysning vil inspirere<br />
læserne til selv at fatte pennen og indsende<br />
materiale til vores tværfaglige tidsskrift. Vi<br />
glæder os til at høre fra jer.<br />
- Redaktionen<br />
R e d a k t i o n e n<br />
s i d e [ 5 ]
Change language