28.07.2013 Views

S E M I KO L O N - EgernInc

S E M I KO L O N - EgernInc

S E M I KO L O N - EgernInc

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

s i d e [ 4 8 ]<br />

C a s p e r A n d e r s e n<br />

the long six-inch guns stuck out all over the<br />

low hull; the greasy slimy swell swung her<br />

up lazily and let her down, swaying her thin<br />

masts. In the empty immensity of earth, sky<br />

and water, there she was, incomprehensible,<br />

firing into a continent. Pop, would go one<br />

of the six-inch guns; a small flame would<br />

dart and vanish, a little white smoke would<br />

disappear, a tiny projectile would give a feeble<br />

screech – and nothing happened. There was<br />

a touch of insanity in the proceeding, a sense<br />

of lugubrious drollery in the sight; and it<br />

was not dissipated by somebody on board<br />

assuring me earnestly there was a camp of<br />

natives – he called them enemies! – hidden<br />

out of sight somewhere. We gave her her<br />

letters (I heard the men in that lonely ship<br />

were dying of fever at the rate of three aday)<br />

and went on. We called at some more<br />

places with farcial names, where the merry<br />

dance of death and trade goes on in a still<br />

earthly atmosphere as of an overheated<br />

catacomb.” (Conrad 1994, 20)<br />

Den absurde dans af død og handel når nye<br />

højder, da Marlow omsider når frem til de<br />

spredte blik- og træskure, der tilsammen<br />

udgør handelsstationen ved Congoflodens<br />

mudrede udløb. Under en samtale med en af<br />

handelsagenterne hører Marlow første gang<br />

om den uovertrufne imperialist Mr. Kurtz:<br />

”In the interior you will no doubt meet Mr.<br />

Kurtz.’ On my asking who Mr. Kurtz was,<br />

he said he was a first-class agent; and seeing<br />

my disappointment at this information, he<br />

added slowly, laying down his pen, `He is a<br />

very remarkable person.’ Further questions<br />

elicited from him that Mr. Kurtz was at<br />

present in charge of a trading-post, a very<br />

important one, in the true ivory-country, at<br />

‘the very bottom of there’.” (Conrad 1994,<br />

27).<br />

Efter en kort rejse med en svensk<br />

kaptajn på en af flodens dampere efterfulgt<br />

af lang march når Marlow frem til den<br />

centrale handelsstation på den øvre sejlbare<br />

del af floden, hvor damperen, han skal<br />

føre længere ind, befinder sig. Marlows<br />

færd forsinkes i flere måneder, og mens<br />

han opholder sig ved stationen, pirres hans<br />

nysgerrighed af handelskompagniets folks<br />

beretninger om Kurtz’ arbejde ved den<br />

station, han har oprettet med hollandsk<br />

støtte længere inde i Fristaten. De beskriver<br />

Kurtz som ”an exceptional man… an<br />

emissary of pity and science and progress,<br />

and devil knows what else.” (Conrad 1994,<br />

36) Da Marlow omsider stævner ud fra den<br />

centrale station med The Eldorado Exploring<br />

Company – en gruppe gustne eventyrere<br />

med tørst efter elfenben – er det med et<br />

ambivalent ønske om at møde den effektive<br />

Kurtz: ”Now and then I would give some<br />

thought to Kurtz. I wasn’t very interested in<br />

him. No. Still, I was curious to see whether<br />

this man, who had come out equipped with<br />

moral ideas of some sort, would climb to<br />

the top after all and how he would set about<br />

his work when there.” (Conrad 1994, 44)<br />

Den sidste del af rejsen mod mørkets<br />

hjerte foregår i et kaos af overfald, damp<br />

og røg fra ”Eldorado Explorernes” Martini<br />

Henry-rifler. Omsider når damperen frem<br />

til Kurtz’ indre handelsstation, men han<br />

er ikke til stede ved den forfaldne station.<br />

Marlow tages imod af en ung russer, hvis<br />

harlekinske påklædning leder tanken hen på<br />

et politisk kort over det Afrika, europæerne<br />

er i færd med at dele:<br />

”As I manoeuvred to get alongside, I was<br />

asking myself, `What does this fellow look<br />

like?’ Suddenly I got it. He looked like<br />

a harlequin. His clothes had been made

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!