S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
I d e n t i t e t o g t i l h ø r s f o r h o l d – t i l f æ l d e t E u r o p a<br />
between Us and the Other is shaped. Who<br />
is included and who is excluded, and on<br />
what grounds? How sharp is this division?”<br />
(Stråth 2000, 49)<br />
Den store opgave i den forbindelse er<br />
derfor at skabe sådanne mekanismer på en<br />
måde, så de ikke fører til diskrimination;<br />
hvor et begreb om europæisk identitet ikke<br />
fører til en Eurocentrisme eller ligefrem<br />
Euronationalisme. Europa skulle derfor<br />
som overordnet målsætning arbejde for en<br />
adskillelse af Dem og Os, som definerer<br />
hvad der er europæisk, men uden at gør det<br />
i en atmosfære af selvtilstrækkelighed.<br />
Jeg har andetsteds i denne temasektion<br />
foreslået, at offentligheden skulle forstås ud<br />
fra netværksbegreber, således at man klart<br />
kunne se en europæisk offentlighed i et<br />
nyt lys sammenlignet med de traditionelle<br />
nationale offentligheder. Noget tilsvarende<br />
kunne muligvis være tilfældet med den<br />
socio-rumlige dimension.<br />
I et tværfagligt studie om det<br />
europæiske rum, viser Jönsson, Tägil og<br />
Törnquist forskellige måder at betragte<br />
rum i relation til territorium og suverænitet<br />
– historisk såvel som aktuelt – hvoraf en<br />
udgør den traditionelle suveræne stat og<br />
en anden autonome netværk. Staten er<br />
defineret ved juridisk bestemte grænser, der<br />
afgrænser et territorium fra andre, og inden<br />
for disse grænser udøver staten ”uniform<br />
and unbroken sovereignty over every square<br />
foot.” (Jönsson, Tägil og Törnquist 2000,<br />
21)<br />
Det socio-rumlig netværk aftegner<br />
derimod det geografiske rum som ”discrete<br />
points (nodes) bound together by lines<br />
(links). A network discriminates between<br />
nodes that are hooked up to the net and<br />
those that are not.” (Jönsson, Tägil og<br />
Törnquist 2000, 21)<br />
Hvis vi betragter den europæiske<br />
socio-rumlige dimension i form af sådan<br />
et begreb om netværk, inden for hvilket<br />
der er nogen punkter, som er bedre sikret i<br />
forhold til at blive en del af dette netværk,<br />
så giver Timothy Garton Ashs citat ovenfor<br />
os måske et hint om, hvor vi skal lede efter<br />
disse punkter. Det bliver derfor relevant, at<br />
det er i Warszawa, Berlin, Paris og Madrid,<br />
at han føler sig ligeså meget hjemme som<br />
ude; ikke i de landlige regioner af det østlige<br />
Tyskland, det nordlige Sverige eller på<br />
Sicilien. Det er ikke noget tilfælde, at det<br />
er de store byer inden for det europæiske<br />
rum, der udgør sådanne punkter knyttet op<br />
på det europæiske geografiske netværk. En<br />
særdeles kraftfuld socio-rumlig dimension i<br />
forhold til konstruktionen af en europæisk<br />
identitet, ville således være et Europa af<br />
byer:<br />
”One of the city’s most evident geographical<br />
advantages is that it offers two types of<br />
proximity. One is territorial proximity, in<br />
terms of density and social neighbourhood.<br />
But the city also offers proximity in<br />
networks in relation to other cities. Thanks<br />
to advanced means of transportation and<br />
communication, people, buildings and<br />
institutions are within reach and easy access<br />
despite physical distances… Cities represent<br />
the dense environments that throughout<br />
history have provided meeting places, crucial<br />
to renewal and artistic creativity.” (Jönsson,<br />
Tägil and Törnquist 2000, 175) 8<br />
Sådanne socio-rumlige netværk kunne meget<br />
vel knytte sig til netværksoffentligheder, i det<br />
de kan tilbyde de nødvendige mødesteder,<br />
s i d e [ 4 5 ]