S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
I d e n t i t e t o g t i l h ø r s f o r h o l d – t i l f æ l d e t E u r o p a<br />
migration, minoriteter, territorier, inklusion<br />
og eksklusion etc.<br />
Problemerne vedrørende tilhørsforhold<br />
bliver ikke mindre presserende, når de opstår<br />
på det europæiske niveau. Selvfølgelig er<br />
der et spørgsmål vedrørende immigranter,<br />
der kommer til Europa fra ikke-europæiske<br />
lande. 4 Men i de fleste tilfælde er det et<br />
spørgsmål om tilhørsforhold til et land, der<br />
allerede er, i hvert fald når det kommer til<br />
territorium, europæisk. Det er derfor ikke<br />
et spørgsmål om være i Danmark (eller et<br />
hvilket som helst andet medlemsland) og<br />
længes efter Europa – eller vice versa. Det<br />
er snarere et spørgsmål om, hvorvidt det er<br />
muligt at tilhøre både Danmark og Europa:<br />
” If I go to Warsaw, Berlin, Paris or Madrid<br />
I am abroad. If I go to Warsaw, Berlin, Paris<br />
or Madrid I am at home. This “being at<br />
home abroad” is the essence and wonder of<br />
a Europe… As we say in English: Vive la<br />
difference!” (Ash 2004, 204)<br />
Begrebet tilhørsforhold kunne som sådan<br />
udvides med hvad Ole B. Jensen har kaldt<br />
den socio-rumlige dimension i forhold<br />
til diskussionen om samfundsmæssig<br />
medlemskab. Jensen ser denne socio-rumlige<br />
dimension som et analytisk perspektiv, der<br />
forstår det konkrete materielle rum, som en<br />
aktør optræder i, som havende en relationel<br />
indflydelse på aktørens identitet.<br />
”[E]n socio-rumlig eller socio-materiel<br />
relation må netop begribes i termer af en art<br />
strukturdualitet, hvor rummet/materialet på<br />
en gang er en betingelse for, og resultat af,<br />
sociale handlinger og aktiviteter. Rummet<br />
som en social realitet kan derfor anskues<br />
som en medierende proces hvor det sociale<br />
og det (materielt) rumlige mødes… Steder<br />
må således opfattes som knudepunkter<br />
for relationer mellem forskellige enheder,<br />
hvorfor de altid vil indeholde ”den Anden”<br />
siden der aldrig eksisterer nogen enhed<br />
i isolation. Derfor indebærer begreber<br />
for steder også begreber for identitet, thi<br />
lokalisering og grænser er vitale attributter<br />
for den måde vi definerer objekter,<br />
begivenheder og relationer omkring os på.”<br />
(Jensen 1999, 23f)<br />
Således hævder Jensen, at identitetskonstruktion<br />
involverer en række processer,<br />
som ikke er prædeterminerede men i<br />
princippet åbne, men at det samtidig ville<br />
være forkert at begrebsliggøre disse former<br />
for identifikation uden en forståelse af<br />
den socio-rumlige dimension. Man kunne<br />
således se denne socio-rumlige dimension<br />
som et eksempel på, eller kvalificering af,<br />
en moderat socialkonstruktivistisk tese, der<br />
ikke tillader arbitrære konstruktioner,<br />
men som funderer disse konstruktioner<br />
i erfaringen. En sådan erfaring, som<br />
aktører og sociale grupper refererer til<br />
(bevidst eller ej), er rum og lokalitet. Det<br />
afgørende spørgsmål i denne forbindelse er<br />
derfor, i hvilket omfang den socio-rumlige<br />
dimension spiller en rolle i konstruktionen<br />
af en kollektiv europæisk identitet.<br />
Der eksisterer ikke nogen simpel model<br />
for én-til-én overførsel af begreber, der har<br />
deres oprindelse i en nationalstatslig kontekst<br />
til en tilsvarende europæisk kontekst.<br />
Dette gør sig også gældende for den sociorumlige<br />
dimension. Jeg er enig med Ole B.<br />
Jensen i, at det er vigtigt at anerkende den<br />
socio-rumlige dimensions rolle i begge<br />
kontekster, men det er ikke det samme<br />
som at den socio-rumlige dimension skulle<br />
s i d e [ 4 3 ]