S E M I KO L O N - EgernInc

s e m i k o l o n ; å r g . 6 , n r. 1 2 , 2 0 0 6 [ s . 4 2 - 4 6 ]
R a s m u s K o l b y R a h b e k
I løbet af det seneste årti er begrebet
identitet i stigende grad blevet sat i relation
til spørgsmålet om tilhørsforhold. 1 Dette
fokus på identitet og tilhørsforhold er kun
nyt i og med, at det som oftest er koblet
med begrebet postnationalitet (positivt
såvel som negativt), og som sådan fokuserer
på hvordan identitet udvikles uden for
(eller parallelt med) den nationalstatslige
kontekst. Denne type forskning er i høj
grad blevet knyttet til et globalt perspektiv,
men på det seneste er debatten også blevet
overført til den europæiske kontekst, og det
er i det perspektiv, at den vil blive brugt i
denne artikel.
Forholdet mellem identitet og
tilhørsforhold er, som Ulf Hedetoft og
Mette Hjort har vist, et komplekst forhold:
”Today, belongintg constitutes a political
and cultural field of global contestation…
summoning a range of pertinent issues
concerning relations between individuals,
groups, and communities. It raises questions
about cultural, sociological, and political
transformative processes and their impact
on imagined and real boundaries, notions
of citizenship and cultural hybridization,
migration and forms of mobility,
displacement and so-called ethnic cleansing,
and of course also on the extent and
I d e n t i t e t o g t i l h ø r s f o r h o l d
– t i l f æ l d e t E u r o p a
nature of perceived normalcies of national
belonging, in a world seemingly turning
more fluid, aided and abetted by increasingly
transnational flows of speculative capital,
information, entertainment, and ideas.”
(Hedetoft & Hjort 2002, x)
Spørgsmålet bliver i den forbindelse, i
hvilket omfang tilhørsforhold konstituerer
identitet, og i givet fald, hvordan vi så
skal forstå tilhørsforhold. Er der tale om
et tilhørsforhold, der er determinerende
for vores identitet på grundlag af vores
kulturelle placering i verden, som, når det
kommer til de essentielle dele af vores
identitet, er udenfor analytisk rækkevidde,
simpelthen fordi det er noget, vi føler. 2 Eller
er den traditionelle forståelse af forholdet
mellem identitet og tilhørsforhold ved at
blive undermineret, således at vi skal udskifte
kulturelle følelser med politisk rationalitet?
Hedetoft og Hjort peger på to
komponenter af tilhørsforholdet, som
dog sprogligt underbygges bedre med det
engelske belonging, idet det kan deles op
i being og longing. Problemer i forhold
til tilhørsforhold i en moderne verden er
ofte knyttet til konflikter mellem ”being
in in one place and longing for another” 3
Denne konflikt dækker over en lang
række forskellige problemer vedrørende