S E M I KO L O N - EgernInc

s i d e [ 3 0 ]
M i k k e l T h o r u p
(Hutton 2002, 48), hvorimod den
amerikanske liberalisme er ”the creed that
advocates a rational, universal infrastructure
of justice built on complex trade-offs
between liberty, solidarity and equality – and
this is sufficiently near European conceptions
of liberalism for the term to work in both
contexts” (Hutton 2002, 4). Så liberalismen
med rod i oplysningstiden er altså fælles for
Europa og USA, hvorimod konservatismen
er en amerikansk opfindelse, der basalt set
er (og bør forblive) fremmed for europæisk
politisk praksis og teoridannelse.
Problemet er, at det konservative USA
giver de forkerte svar på globaliseringens
udfordringer. De forlader sig på overlegen
militær magt til at fremme snævre nationale
interesser; afviser at lade sig indbinde i
internationale aftaler og institutioner, men
forlanger det af andre lande; beskytter sine
hjemmemarkeder og forlanger uhindret
adgang til andre landes; og nægter at dele
sin suverænitet i multilaterale institutioner
og processer: ”What has changed since the
collapse of communism and the triumph
of conservatism is that the US increasingly
believes that there is one set of rules for it
and its nationals, and another for the rest
of the world” (Hutton 2002, 184). Hutton
kommer tæt på den direkte beskrivelse af
amerikansk udenrigspolitik som barbarisk.
De har i dag en ”instinktiv unilateralisme”
(Hutton 2002, 10, 179, 183), de forlader
sig på dyrisk magt [brutish power] (Hutton
2002, 352), det konservative USA er en
’trussel’ (Hutton 2002, 353), dets politiske
filosofi er en ’excentrisk, sær trosbekendelse
[creed]’ (2002, 48). Nutidig amerikansk
udenrigspolitik er altså prærationel,
følelses- og styrkebaseret. Det er den gamle
verdens politik. Unilateralisme er nu som
udgangspunkt suspekt hvis ikke direkte farlig
i sit oprør imod tingenes faktiske tilstand.
Den amerikanske tilgang til international
politik er ’inherently pregnant with tension
and ultimately unsustainable” (Hutton 2002,
352).
Europa derimod har “a more
enlightened view of the global interest” (Hutton
2002, 324, min fremhævning). Det kan, vil
og skal tilbyde verden “genuine multilateral
leadership in the search for securing global
public goods” (Hutton 2002, 2); “The EU
is demonstrating how interdependence can
be managed and nurtured” (Hutton 2002,
353). Hutton venter utålmodigt på den
dag, USA genvinder sin ‘rette’ politik, den
liberale: ”Until then, Europe stands alone”
(Hutton 2002, 370). Resten af verden er
tilsyneladende irrelevant i formuleringen af
den globale interesse.
Samme forestilling om et ensomt
Europa finder man hos Habermas, der i sine
senere artikler er blevet stadig mere kritisk
overfor USA. Anledningen er måske nok
Bush-regeringen, men årsagen er af langt
mere grundlæggende karakter. Det vigtigste
dokument er selvsagt ’Vor fornyelse. Efter
krigen: Europas genfødsel’ trykt i Frankfurter
Allgemeine Zeitung og Libération d. 31. maj
2003. Artiklen bar Habermas’ og Derridas
underskrift, men da den tydeligvis – som
også medgivet af Derrida i forordet – er
skrevet af Habermas, vil jeg her betragte
den som en ren Habermas-tekst. Dens
argumentation bringer da (ganske skuffende
givet den fanfare den blev lanceret med)
heller intet nyt, som man ikke kan finde i
andre Habermas-tekster. Det afgørende
stridspunkt er hvilken vision, der skal forme
verden: international ret eller ‘the unilateral,
world-ordering politics of a self-appointed