S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc S E M I KO L O N - EgernInc
s i d e [ 2 6 ] H o l g e r R o s s L a u r i t s e n lands grænser defineres og administreres på, afspejler sig inde i landet. Når man for eksempel strammer reglerne for lovlig indvandring til et europæisk land, bliver den illegale indvandring automatisk større. Konsekvensen er, at der i landet fremover vil leve endnu flere mennesker uden almindelige rettigheder, og landet fjerner sig således endnu et skridt fra noget, der med rette kan kaldes en retsstat. Overordnet er Balibars idé, at de ydre grænser i dag bruges til at adskille de forskellige klasser i et land. Helt præcist adskiller grænserne tre klasser. I første omgang er der de papirløse, der betragtes som illegale, og som derfor frarøves de mest elementære rettigheder. Dernæst kommer de andre indvandrere, der opholder sig lovligt i landet, men som stadig ikke har helt de samme rettigheder som de ”normale” borgere. Især bør det nævnes, at disse mennesker ikke har stemmeret til nationale valg, fordi denne ret oftest er afhængig af statsborgerskab. 5 Endelig er der de ”normale” borgere, der nyder godt af alle landets rettigheder. Konsekvensen af denne klassepolitik er selvfølgelig en stor økonomisk og juridisk ulighed. På baggrund af Balibars overvejelser er det imidlertid indlysende, at hensigten især er at holde de fattigste befolkningsgrupper uden for politisk indflydelse, fordi klassekampen eller det konfliktuelle demokrati oftest begynder i disse befolkningsgrupper. Man kan formulere det på den måde, at man ved at forstærke de ydre grænser også forstærker den indre grænse mellem arbejderklassen og statsmagten. Dette gælder som sagt ikke kun de papirløse, men også de almindelige ikke-europæiske indvandrere, der i det mere og mere racistisk prægede politiske klima i løbet af de sidste to-tre årtier er blevet defineret som fremmedelementer i de europæiske samfund. Badiou har således gjort opmærksom på, at ordet ”indvandrer” i løbet af firserne har erstattet ordet ”arbejder” i den franske politiske diskussion (Badiou 1998, 133). På den måde har man installeret en indre grænse mellem de to størrelser, som Rancière kalder politik og politi. Politikken har ikke længere nogen mulighed for at påvirke politiet. Min konklusion på hele dette ræsonnement er som følger: Et virkeligt europæisk demokrati er kun muligt i et EU, hvor grænserne defineres og administreres på en anden måde end i vore dages nationalstater. Det betyder ikke, at man uden videre skal åbne Europas grænser, men de europæiske grænser skal være mere gennemtrængelige end de nuværende nationalstaters, for ellers bliver det europæiske projekt essentielt antidemokratisk. I første omgang må man legalisere de papirløse, som allerede lever i Europa, og før dette sker, modsætter jeg mig det europæiske projekt. Det glæder mig derfor, at franskmændene og hollænderne valgte at sige nej til forfatningstraktaten, for heri stod der ikke et ord om nødvendigheden af at legalisere de papirløse. Til gengæld opfordrede denne traktat til en ”øget bekæmpelse af ulovlig indvandring” (Artikel III-267.1), og det er som sagt kun en undskyldning for ikke at give rettigheder til de mange millioner mennesker, der får den europæiske økonomi til at køre rundt.
Noter K o n f l i k t u e l t d e m o k r a t i , m o d e r n e k l a s s e k a m p . . . 1 Oversættelserne af de franske citater er mine egne. 2 Min læsning er La mésentente er dog her lidt forsimplet. I virkeligheden betegner politi ikke kun institutionerne, men ”helheden af de processer, som arrangerer samfundenes ophobning og samtykke, magtens organisering, fordelingen af stillinger og opgaver og denne fordelings legitimationssystemer” (Rancière 1995, 51). Politikken er det, der bryder med politiets logik. 3 Selvom jeg tilslutter mig dette synspunkt, er jeg klar over, at det kan kritiseres. “Behagelige” institutioner (som for eksempel et udviklet socialt system, der sikrer en stor økonomisk lighed) er ikke altid en garanti for et stort folkeligt politisk engagement. Tværtimod kan sådanne institutioner af og til have en passificerende virkning, hvilket åbenlyst er tilfældet i et land som Danmark, hvor det konfliktuelle demokrati er så godt som fraværende. På denne baggrund kan man næsten glæde sig over den nuværende regering, der med sin arrogant liberale og især nationalistiske politik indirekte forårsager en øget folkelig mobilisering. Man kunne endda gå langt som at ønske, at de nye meget stramme regler for opnåelse af statsborgerskab (og dermed stemmeret) ikke kun galdt ”indvandrere”, men også folk, der i forvejen har statsborgerskab. Hvis det blev fastsat ved lov, at alle i Danmark skulle bestå en vanskelig prøve i dansk sprog og kultur for at måtte stemme til folketinget, ville man nemlig sandsynligvis se et virkeligt oprør udspringe af denne ellers så sløve befolkning. Imidlertid ville det være paradoksalt på denne måde i demokratiets navn at ønske en indskrænkelse af stemmeretten. 4 L’Organisation politique, som blandt andet Badiou er engageret i, har siden 1996 været organiseret sammen med de papirløse arbejdere i en kamp for disses rettigheder. Til dem, der vil vide noget om konfliktuelt demokrati, kan jeg varmt anbefale organisationens hjemmeside http://www.orgapoli.net 5 Det betyder, at med de nye og strammere regler for opnåelse af dansk statsborgerskab er stemmeretten i Danmark blevet indskrænket. Med andre (og for en videnskabelig artikel upassende) ord: Den siddende danske regering har kraftedeme indskrænket stemmeretten. Litteratur Badiou, Alain (1998): Abrégé de métapolitique, Seuil, Paris. Balibar, Etienne (2005): Europe Constitution Frontière, Passant, Paris. Heilbuth, Poul-Erik; Dahlstrøm, Tina Nørager; Nielsen, Vibeke Agerdal (2006): Det illegale Europa, Geografforlaget, Odense. Marx, Karl og Engels, Friedrich (1974): Den tyske ideologi, Filosofiens elendighed, Rhodos, København. Marx, Karl og Engels, Friedrich (1998): Det kommunistisk manifest, Forlaget ny tid, København. Rancière, Jacques (2005): La haine de la démocratie, La fabrique, Paris. Rancière, Jacques (1995): La mésentente, Galilée, Paris. Traktat om en forfatning for Europa, http://europa.eu.int/eur-lex/lex/JOHtml.do?uri=OJ: C:2004:310:SOM:DA:HTML Wilhjelm, Preben (2005): Fra min tid, Gyldendal, København. s i d e [ 2 7 ]
- Page 1 and 2: S E M I K O L O N TEMA: EUROPÆISK
- Page 3 and 4: Semikolon 12 står i Europas tegn.
- Page 5 and 6: fine ord skjuler kynisme og et redu
- Page 7 and 8: mere sikre på, at disse samlivsfor
- Page 9 and 10: U l r i c h B e c k o g A n t h o n
- Page 11 and 12: udenrigspolitiske værktøj, et mid
- Page 13 and 14: Smith undersøger i hvilket omfang
- Page 15 and 16: forstås som en følelse af forplig
- Page 17 and 18: europæiske spørgsmål - særligt
- Page 19 and 20: spørgsmålet om en kollektiv europ
- Page 21 and 22: Delanty, Gerard (1995): Inventing E
- Page 23 and 24: K o n f l i k t u e l t d e m o k r
- Page 25: K o n f l i k t u e l t d e m o k r
- Page 29 and 30: I ”Det er på tide at opgive fore
- Page 31 and 32: hegemon” (Habermas 2003a, 706). H
- Page 33 and 34: lokaludgaver af Europa. Påstanden
- Page 35 and 36: Esterházy, Péter (2005): ‘How B
- Page 37 and 38: K a n m a n s k a b e e n e u r o p
- Page 39 and 40: K a n m a n s k a b e e n e u r o p
- Page 41 and 42: K a n m a n s k a b e e n e u r o p
- Page 43 and 44: I d e n t i t e t o g t i l h ø r
- Page 45 and 46: I d e n t i t e t o g t i l h ø r
- Page 47 and 48: C a s p e r A n d e r s e n Joseph
- Page 49 and 50: of some stuff that was brown hollan
- Page 51 and 52: daglige arbejde med offentlig bøn,
- Page 53 and 54: K a s p e r G r e e n K r e j b e r
- Page 55 and 56: Her bliver tidsarkæologien snarere
- Page 57 and 58: kulisserne og simulakrerne er ved a
- Page 59 and 60: Ville udviklingen af en europæisk
- Page 61 and 62: Det europæiske samarbejde bør fø
- Page 63 and 64: har der været røster fremme om, a
- Page 65 and 66: EU’s institutioner (som forfatnin
- Page 67 and 68: folk til at orientere sig mere mod
- Page 69 and 70: sådan: ”Man skal ikke forvente,
- Page 71 and 72: Platon forår 2006 INDHOLD Thomas A
- Page 73 and 74: A r b e j d s b e g r e b e t h o s
- Page 75 and 76: A r b e j d s b e g r e b e t h o s
Noter<br />
K o n f l i k t u e l t d e m o k r a t i , m o d e r n e k l a s s e k a m p . . .<br />
1 Oversættelserne af de franske citater er mine egne.<br />
2 Min læsning er La mésentente er dog her lidt<br />
forsimplet. I virkeligheden betegner politi ikke kun<br />
institutionerne, men ”helheden af de processer, som<br />
arrangerer samfundenes ophobning og samtykke,<br />
magtens organisering, fordelingen af stillinger og<br />
opgaver og denne fordelings legitimationssystemer”<br />
(Rancière 1995, 51). Politikken er det, der bryder med<br />
politiets logik.<br />
3 Selvom jeg tilslutter mig dette synspunkt, er jeg klar<br />
over, at det kan kritiseres. “Behagelige” institutioner<br />
(som for eksempel et udviklet socialt system, der sikrer<br />
en stor økonomisk lighed) er ikke altid en garanti for<br />
et stort folkeligt politisk engagement. Tværtimod kan<br />
sådanne institutioner af og til have en passificerende<br />
virkning, hvilket åbenlyst er tilfældet i et land som<br />
Danmark, hvor det konfliktuelle demokrati er så<br />
godt som fraværende. På denne baggrund kan man<br />
næsten glæde sig over den nuværende regering, der<br />
med sin arrogant liberale og især nationalistiske politik<br />
indirekte forårsager en øget folkelig mobilisering. Man<br />
kunne endda gå langt som at ønske, at de nye meget<br />
stramme regler for opnåelse af statsborgerskab (og<br />
dermed stemmeret) ikke kun galdt ”indvandrere”, men<br />
også folk, der i forvejen har statsborgerskab. Hvis det<br />
blev fastsat ved lov, at alle i Danmark skulle bestå en<br />
vanskelig prøve i dansk sprog og kultur for at måtte<br />
stemme til folketinget, ville man nemlig sandsynligvis<br />
se et virkeligt oprør udspringe af denne ellers så<br />
sløve befolkning. Imidlertid ville det være paradoksalt<br />
på denne måde i demokratiets navn at ønske en<br />
indskrænkelse af stemmeretten.<br />
4 L’Organisation politique, som blandt andet Badiou er<br />
engageret i, har siden 1996 været organiseret sammen<br />
med de papirløse arbejdere i en kamp for disses<br />
rettigheder. Til dem, der vil vide noget om konfliktuelt<br />
demokrati, kan jeg varmt anbefale organisationens<br />
hjemmeside http://www.orgapoli.net<br />
5 Det betyder, at med de nye og strammere regler for<br />
opnåelse af dansk statsborgerskab er stemmeretten<br />
i Danmark blevet indskrænket. Med andre (og<br />
for en videnskabelig artikel upassende) ord: Den<br />
siddende danske regering har kraftedeme indskrænket<br />
stemmeretten.<br />
Litteratur<br />
Badiou, Alain (1998): Abrégé de métapolitique, Seuil,<br />
Paris.<br />
Balibar, Etienne (2005): Europe Constitution Frontière,<br />
Passant, Paris.<br />
Heilbuth, Poul-Erik; Dahlstrøm, Tina Nørager;<br />
Nielsen, Vibeke Agerdal (2006): Det illegale<br />
Europa, Geografforlaget, Odense.<br />
Marx, Karl og Engels, Friedrich (1974): Den tyske<br />
ideologi, Filosofiens elendighed, Rhodos, København.<br />
Marx, Karl og Engels, Friedrich (1998): Det kommunistisk<br />
manifest, Forlaget ny tid, København.<br />
Rancière, Jacques (2005): La haine de la démocratie, La<br />
fabrique, Paris.<br />
Rancière, Jacques (1995): La mésentente, Galilée, Paris.<br />
Traktat om en forfatning for Europa,<br />
http://europa.eu.int/eur-lex/lex/JOHtml.do?uri=OJ:<br />
C:2004:310:SOM:DA:HTML<br />
Wilhjelm, Preben (2005): Fra min tid, Gyldendal,<br />
København.<br />
s i d e [ 2 7 ]
Change language