S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
K o n f l i k t u e l t d e m o k r a t i , m o d e r n e k l a s s e k a m p . . .<br />
synonymer, hvis man ved klassekamp forstår<br />
de undertryktes udenomsparlamentariske<br />
kamp for rettigheder og anerkendelse.<br />
Balibar hævder nu, at en transnational<br />
europæisk konstruktion er nødvendig for at<br />
frigøre klassekampen fra den nationale ramme.<br />
For at forstå denne formulering, må<br />
man i første omgang tage til orde mod dem,<br />
der hævder, at et begreb som klassekamp er<br />
forældet, fordi der ikke længere eksisterer<br />
klasser, i hvert fald ikke nogen arbejderklasse.<br />
Hvis man bor i Frankrig, England, Tyskland<br />
eller Spanien, ved man, at dette ikke er sandt.<br />
Der findes en europæisk arbejderklasse,<br />
nemlig de over fem millioner mennesker, der<br />
plukker tomater, tømmer skraldespande, gør<br />
rent, vasker vinduer etc., men som ikke har<br />
almindelige politiske og sociale rettigheder.<br />
Regeringerne kalder disse mennesker for<br />
”illegale” og hævder, at de burde smides<br />
ud af Europa. Sandheden er imidlertid, at<br />
ingen nogenlunde ansvarlig politiker ville<br />
smide de papirløse arbejdere ud, for den<br />
europæiske økonomi har brug for dem. Som<br />
det britiske parlamentsmedlem Geraldine<br />
Smith formulerer det:<br />
”Det (illegale arbejde, red.) holder vores<br />
økonomi gående. Se en by som London.<br />
Hvis alle illegale immigranter blev fjernet,<br />
så tror jeg, London ville gå langsomt i stå”<br />
(Heilbuth, Dahlstrøm og Nielsen 2006, 35).<br />
Når de europæiske regeringer hævder,<br />
at de vil bekæmpe den illegale indvandring,<br />
er det kun for at have en undskyldning for<br />
ikke at legalisere de papirløse arbejdere,<br />
hvilket ville koste penge. For så vidt som<br />
disse regeringer således tydeligvis fører en<br />
klassepolitik, er der god grund til at holde<br />
fast i et begreb som klassekamp. Desuden<br />
må man endnu engang forbløffes over<br />
Marx’ og Engels’ fremsynethed, da de<br />
hævdede, at ”arbejderne [ikke] har […] noget<br />
fædreland” (Marx, Engels 1998, 58). Det er<br />
på denne baggrund, at Balibar kan hævde, at<br />
klassekampen skal frigøres fra den nationale<br />
ramme. De klassiske arbejderpartier er<br />
nemlig tydeligvis fanget i denne ramme,<br />
hvilket blandt andet kunne ses i Frankrig fra<br />
1997 til 2002, hvor den socialistiske regering<br />
ikke ville efterkomme det krav om en<br />
legalisering af de papirløse arbejdere, som<br />
blev fremsat af blandt andet l’Organisation<br />
politique. 4 De franske socialister interesserer<br />
sig kort sagt ikke for de papirløse arbejdere,<br />
fordi disse ikke er franskmænd.<br />
Man må altså frigøre klassekampen fra<br />
den ramme, der hedder nationalstaten, hvor<br />
folket og dermed arbejderklassen defineres<br />
ud fra nationale og delvist etniske kriterier.<br />
Den europæiske konstruktion kan ifølge<br />
Balibar være et skridt på vejen til denne<br />
frigørelse. På et europæisk niveau vil det<br />
være muligt at opfinde institutioner, der<br />
muliggør en politisk kamp, som involverer<br />
den egentlige europæiske arbejderklasse,<br />
det vil sige de papirløse arbejdere (og i<br />
virkeligheden også de ”lovlige” indvandrere,<br />
som også oftest er arbejdere og ikke har<br />
stemmeret).<br />
Hvilke europæiske institutioner er<br />
ifølge Balibar gunstige for denne nye<br />
transnationale klassekamp? Han gør her<br />
opmærksom på landegrænsernes voksende<br />
indenrigspolitiske betydning. Vi kan i dag ikke<br />
længere opfatte grænser som noget, der<br />
adskiller det indre fra det ydre og således<br />
markerer ”modsætningen mellem politikken<br />
og diplomatiet (eller krigen)” (Balibar<br />
2005, 84). I en globaliseret verden påvirker<br />
””ydre” politikker […] vores politiske<br />
rums ”indre” og omvendt” (Balibar 2005,<br />
127). Det betyder, at den måde, som et<br />
s i d e [ 2 5 ]