S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc S E M I KO L O N - EgernInc
Semikolon; har som semikolon i skriftsproget funktion af at være et både-og tegn; både afhængigt af historien, der gik forud, men samtidigt (og vigtigst) peger det frem og vil noget mere. Et ; indstiller således opmærksomheden på det, der kommer efter. Og følgeligt giver tegnet ikke mening i sig selv men kræver en sammenhæng at blive set i. Som sådan er tegnet kun den halve sandhed, idet sandheden og semantikken først udfoldes i interpretationen. Tidsskriftets intention er derfor ikke at være dogmatisk og monologisk sandhedspostulerende, men i stedet dialogisk, ”it takes two to do research”, hvilket igen vil sige at tilvejebringe et åbent forum.Dette forum skabte en flok studerende ved idéhistorie, semiotik og filosofi – alle ved Århus Universitet, da de i sommeren 2000 grundlagde tidsskriftet Semikolon. Målet er – i form af artikler, oversættelser, interviews, boganmeldelser og ikke mindst specialesynopser – indenfor emnerne idéhistorie, semiotik og filosofi at skabe og udbrede en kritisk tværvidenskabelig dialog mellem juniorforskere i hele Danmark, primært studerende ved de højere læreranstalter. At Semikolon er tværvidenskabeligt betyder, at vi ikke ønsker at præsentere verden vha. en bestemt metodisk tilgang eller vidensstrategi. Vi ønsker at præsentere verden gennem så mange forskellige tilgange som muligt, for at afdække verden og tilgangene, og for at skabe dialog. Det eneste krav i en sådan dialog er, at der tales udfra et minimum af fælles forståelse.
Semikolon 12 står i Europas tegn. Efter vi i nr. 10 og 11 vendte blikket indad og diskuterede metode inden for vore discipliner, retter vi nu fokus udad. Vi har valgt at tage stafetten op og lade Semikolon indgå i den aktuelle tænkepause, som Europa står midt i. Denne tænkepause fremstår som en oplagt mulighed for at behandle nogle af de åbenlyse spørgsmål, som trænger sig på i forbindelse med Europas fortsatte integration. Med andre ord: Hvad og hvor er den europæiske identitet? Det er spørgsmålet, som vi med dette temanummer søger svar på. Der er ingen tvivl om, at diskussionerne om udviklingen og betydningen af en europæisk identitet er taget til de senere år og efterhånden kan måle sig fuldgyldigt med mere teknokratiske diskussioner om EU’s funktionalitet og indretning. Der synes således at være en stigende forståelse for, at det europæiske projekt er andet og mere end det, der foregår i kontorerne i Bruxelles. Spørgsmålet om eksistensen af en europæisk identitet åbner således også op for diskussionen om forholdet mellem EU og Europa. Ofte sættes der lighedstegn mellem EU og Europa. Dette er der for så vidt ikke noget overraskende i. Men i debatten om eksistensen af en europæisk identitet bliver det et centralt spørgsmål: Dækker en europæisk identitet over EU’s institutionelle identitet eller er der tale om en kollektiv identitet, der omfatter alle europæere – og hvem er i givet fald europæere? Vi har i Semikolons temanummer om europæisk identitet valgt at lægge hovedvægten på diskussionen om en kollektiv europæisk identitet. Ikke fordi EU’s institutionelle identitet ikke er af betydning, men snarere fordi dette spørgsmål som R e d a k t i o n e n oftest er det, der søges besvaret, hvorimod spørgsmålet om en kollektiv europæisk identitet synes at spille en mere perifer rolle, bortset fra i diskussionen om Tyrkiets medlemskab af EU. Vi åbner temasektionen, som det sig hør og bør, med en præambel. Alle EU’s traktater og senest den forkastede forfatning har været udstyret med en præambel, hvis hensigt det er at markere formålet med og grundlaget for den pågældende traktat eller forfatning. Vores præambel er forfattet af Bruno Latour, og er oprindeligt skrevet som en alternativ præambel til den nu forkastede forfatning. Ulrich Beck og Anthony Giddens lancerer med deres Åbent brev om Europas fremtid en række af de spørgsmål og problemstillinger, der på mange måder danner rammen om de øvrige artikler. Beck og Giddens er på ingen måde underspillede i deres lovprisning af den europæiske integrations betydning, men deres artikel opstiller samtidig nogle interessante problemstillinger om hvilket Europa, vi ønsker i fremtiden og hvilke opgaver, der bliver et fremtidigt EU’s vigtigste. Rasmus Kolby Rahbek forsøger i sin artikel Hvor findes en europæisk identitet: I et europæisk folk eller i en europæisk offentlighed? at tage diskussionen om en europæisk identitet op med udviklingen af et europæisk medborgerskab som omdrejningspunkt. Artiklen udforsker, hvorvidt en europæisk identitet bedst bygges på et kulturelt eller politisk fundament, samt hvor en kollektiv europæisk identitet måtte finde sin konkrete udtryksform, så den ikke bare forbliver et abstrakt projekt. Holger Ross Lauritsen tager med artiklen Konfliktuelt demokrati, moderne klassekamp, europæiske grænser fat i diskussion www.semikolon.au.dk s i d e [ 3 ]
- Page 1: S E M I K O L O N TEMA: EUROPÆISK
- Page 5 and 6: fine ord skjuler kynisme og et redu
- Page 7 and 8: mere sikre på, at disse samlivsfor
- Page 9 and 10: U l r i c h B e c k o g A n t h o n
- Page 11 and 12: udenrigspolitiske værktøj, et mid
- Page 13 and 14: Smith undersøger i hvilket omfang
- Page 15 and 16: forstås som en følelse af forplig
- Page 17 and 18: europæiske spørgsmål - særligt
- Page 19 and 20: spørgsmålet om en kollektiv europ
- Page 21 and 22: Delanty, Gerard (1995): Inventing E
- Page 23 and 24: K o n f l i k t u e l t d e m o k r
- Page 25 and 26: K o n f l i k t u e l t d e m o k r
- Page 27 and 28: Noter K o n f l i k t u e l t d e m
- Page 29 and 30: I ”Det er på tide at opgive fore
- Page 31 and 32: hegemon” (Habermas 2003a, 706). H
- Page 33 and 34: lokaludgaver af Europa. Påstanden
- Page 35 and 36: Esterházy, Péter (2005): ‘How B
- Page 37 and 38: K a n m a n s k a b e e n e u r o p
- Page 39 and 40: K a n m a n s k a b e e n e u r o p
- Page 41 and 42: K a n m a n s k a b e e n e u r o p
- Page 43 and 44: I d e n t i t e t o g t i l h ø r
- Page 45 and 46: I d e n t i t e t o g t i l h ø r
- Page 47 and 48: C a s p e r A n d e r s e n Joseph
- Page 49 and 50: of some stuff that was brown hollan
- Page 51 and 52: daglige arbejde med offentlig bøn,
Semikolon; har som semikolon i skriftsproget funktion af at være<br />
et både-og tegn; både afhængigt af historien, der gik forud, men<br />
samtidigt (og vigtigst) peger det frem og vil noget mere. Et ; indstiller<br />
således opmærksomheden på det, der kommer efter. Og følgeligt<br />
giver tegnet ikke mening i sig selv men kræver en sammenhæng at<br />
blive set i.<br />
Som sådan er tegnet kun den halve sandhed, idet sandheden og<br />
semantikken først udfoldes i interpretationen. Tidsskriftets intention<br />
er derfor ikke at være dogmatisk og monologisk sandhedspostulerende,<br />
men i stedet dialogisk, ”it takes two to do research”, hvilket igen vil sige<br />
at tilvejebringe et åbent forum.Dette forum skabte en flok studerende<br />
ved idéhistorie, semiotik og filosofi – alle ved Århus Universitet, da<br />
de i sommeren 2000 grundlagde tidsskriftet Semikolon. Målet er – i<br />
form af artikler, oversættelser, interviews, boganmeldelser og ikke<br />
mindst specialesynopser – indenfor emnerne idéhistorie, semiotik<br />
og filosofi at skabe og udbrede en kritisk tværvidenskabelig dialog<br />
mellem juniorforskere i hele Danmark, primært studerende ved de<br />
højere læreranstalter. At Semikolon er tværvidenskabeligt betyder, at<br />
vi ikke ønsker at præsentere verden vha. en bestemt metodisk tilgang<br />
eller vidensstrategi. Vi ønsker at præsentere verden gennem så mange<br />
forskellige tilgange som muligt, for at afdække verden og tilgangene,<br />
og for at skabe dialog. Det eneste krav i en sådan dialog er, at der tales<br />
udfra et minimum af fælles forståelse.
Change language