S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
spørgsmålet om en kollektiv europæisk<br />
identitet. Her bliver mulige aspekter af en<br />
kollektiv identitet altid sammenlignet med,<br />
hvordan vi betragter kollektive identiteter<br />
i nationale kontekster: Hvis en kollektiv<br />
identitet på europæisk niveau ikke afslører de<br />
samme attributter som nationale identiteter,<br />
så eksisterer den simpelthen ikke – i hvert<br />
fald ikke endnu! 26<br />
I den forbindelse er det som regel i<br />
sammenkoblingen mellem på den ene side<br />
begrebsligørelsen af en kollektiv identitet og<br />
på den anden side forståelsen af begrebet<br />
folk, at de største fejl opstår. Begrebet folk<br />
har – i den forståelse det har fået i forbindelse<br />
med nationalstaten – uden tvivl historisk<br />
set været af enorm betydning. I denne<br />
betydning manifesterer forbindelsen mellem<br />
den kulturelle nation og den politiske stat<br />
sig i folket. Det er åbenlyst ikke tilfældet i<br />
EU. Men at hævde, at en kollektiv europæisk<br />
identitet ikke eksisterer, fordi den ikke ligner<br />
de nationale, er ensbetydende med at overse<br />
en lang række aspekter af den udvikling, der<br />
finder sted på europæisk niveau.<br />
Noter<br />
1 Enhver diskussion om det europæiske medborgerskab<br />
i Danmark løber altid uvilkårligt ind i mindst et af<br />
to problemer: For det første hører det europæiske<br />
medborgerskab – eller unionsborgerskabet, som det<br />
også kaldes – ind under de forbehold, som Danmark fik<br />
indført, efter vi havde stemt nej til Maastricht-traktaten.<br />
For det andet opstår der som regel diskussion om, hvad<br />
man på dansk skal kalde dette medborgerskab eller<br />
unionsborgerskab. I og med at vi på dansk både har<br />
ordet statsborgerskab og medborgerskab, hvorimod<br />
man på engelsk gerne bruger ”citizenship” om begge<br />
H v o r f i n d e s e n e u r o p æ i s k i d e n t i t e t. . .<br />
disse begreber, kan man som regel spotte tilhængere<br />
og modstandere af det europæiske projekt ud fra, hvad<br />
de kalder dette medlemskab. Jeg har i denne artikel<br />
valgt medborgerskab – men lader det optræde som<br />
ækvivalent til det engelske citizenship, hvormed jeg<br />
både underforstår et politisk og socialt tilhørsforhold.<br />
Når jeg ikke benytter ”statsborgerskab”, skyldes det,<br />
at jeg synes, det forvirrer mere end det gavner at kalde<br />
EU en stat.<br />
2 Craig & De Burka 2001. For en omfattende<br />
introduktion til de mange diskussioner om det<br />
europæiske medborgerskab kan der henvises til O’Leary<br />
1996. Europæisk medborgerskab er blevet underlagt en<br />
række dybdegående undersøgelser indenfor en række<br />
akademiske felter, og har resulteret i bjerge af litteratur<br />
(se bl.a. Wind 2002, Benhabib 2002, Lehning 2001,<br />
Montero 2001). Nogle af de vigtigste dokumenter er<br />
Tindeman rapporten 1975, Scelba rapporten 1977,<br />
Andonnio 1985a og 1985b, Europa Kommissionen<br />
1986 og selvfølgelig Maastricht traktatens artikel 17.<br />
3 Eder & Giesen 2001.<br />
4 Smith 1998. Smith definerer disse kulturelle<br />
fællesskaber - eller ”ethnies” som han kalder dem - som<br />
”named units of population with common ancestry,<br />
myth and historical memories, elements of a shared<br />
culture, some link with a historic territory, and some<br />
measure of identity, at least among the elites.” (57)<br />
5 Smith 1998, 133<br />
6 Habermas 2002 og 2003. Habermas tager sit<br />
udgangspunkt i en debat med Dieter Grimms afvisning<br />
af en europæisk identitet forstået i politiske termer<br />
(Grimm 1995), men hans argument er i højere grad<br />
rettet mod dem der påstår, at en europæisk identitet<br />
ikke kan eksistere grundet manglen på en Völlkisch eller<br />
etno-kulturel homogenitet.<br />
7 Habermas 2002, kapitel 9.<br />
8 Habermas 2002, 159.<br />
9 Delanty 1995 & 2002, Faulks 2003.<br />
10 Habermas 1999. Carlos Montero har vist, hvordan<br />
en forfatning kan medvirke til at skabe identitet mellem<br />
borgerne i et samfund, gennem hvad han kalder en<br />
s i d e [ 1 9 ]