S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 1 6 ] R a s m u s K o l b y R a h b e k forfatningstolerance. Alligevel hævder Weiler altså, at ligegyldig hvor integreret og forenet Europa måtte blive, vil det altid vedblive med at være en Union af distinkte folk, distinkte politiske identiteter og distinkte politiske fællesskaber. Til trods for Weilers afvisning af en pan-europæisk politisk identitet, er det bemærkelsesværdigt, hvorledes hans sidste kommentar ovenfor er sammenlignelig med Habermas’ bemærkninger om, hvorledes et demokratisk medborgerskab etablerer en abstrakt, juridisk medieret, solidaritet mellem fremmede; det samme demokratiske medborgerskab som er kernen i forfatningspatriotismen. Det er således muligt, at Weiler leverer et eksempel på den diskursive praksis, som behøves for at forfatningspatriotismen på det europæiske niveau skal blive mere end et teoretisk koncept, men som mangler hos Habermas selv. Desuden ser det ud som om, Weiler er noget forvirret over begrebet folk. På den ene side afviser han et europæisk folk, men på den anden side taler han om ”a people of others”. Samtidig forekommer det som om, at han ikke er i stand til at forestille sig eksistensen af en kollektiv politisk identitet udenfor grænserne af et folk forstået i traditionelle termer; identitet som værende knyttet til folket som nation. Det er slående, hvorledes hans idé om tolerance ikke leder ham til idéen om en politisk identitet, når han samtidig er så ivrig efter at undslippe den traditionelle forståelse af folket i nationalstatslig kontekst. Europa som en sfære af offentligheder Der har ofte været rettet en kritik mod den måde, hvorpå Habermas fra begyndelsen har betragtet offentligheden i singulære termer. 21 Nancy Fraser har i stedet foreslået en pluralitet af konkurrerende offentligheder, der understreger diversiteten af interesser i et givent samfund og åbner muligheden for diskursiv interaktion mellem flere offentligheder. 22 Denne idé har ledt andre til at udvide Habermas’ teoretiske model til en teori om en sfære af offentligheder snarere end en singulær offentlighed. 23 I forhold til Europa bliver denne modifikation interessant, idet den på den ene side åbner op for en forståelse af offentligheden i andre termer end den traditionelle nationalstatslige forståelse af en fælles offentlighed koblet til et fælles folk. På den anden side giver den mulighed for at operere med en grad af enhed nødvendig for, at en kollektiv identitet kan udvikles. På den baggrund undersøger Schlesinger og Kevin spørgsmålet: I hvilket omfang kan EU blive en sfære af offentligheder? Problemet, der opstår når man begynder at operere med en mangfoldighed af offentligheder og kommunikative forbindelser mellem disse offentligheder, bliver derfor: Hvad er det, der garanterer, at det er en europæisk politisk kultur, der er resultatet af en sådan offentlighedsforståelse, og dermed også i hvilket omfang den kan medvirke til etableringen af en europæisk identitet? De argumenterer for, at et essentielt aspekt ved udfoldelsen af medborgerskab er tilgængeligheden af en række informationer af offentlig interesse, på basis af hvilke politiske beslutninger kan træffes. Deres fokus er således rettet mod eksistensen eller muligheden af et sådant netværk af europæiske informationer og deres brug i den generelle offentlige debat omkring
europæiske spørgsmål – særligt med henblik på hvorledes et sådant informationsnetværk spiller en rolle i medierne: ”There is a case for taking serious the emergence of a distinct, complex, Europolity which is generating multi-level forms of political communication that encompass lobbing, official information campaigns, and news reporting. Such communicative activity takes place not in a single coherent public area but rather in an often contradictory field of political forces. Consequently, rather than imagining a single European public sphere as the likely outcome of economic and political integration, we should think about the growth of interrelated spheres of European publics. How these will evolve is open to conjecture.” (Schlesinger and Kevin 2000, 228) På nuværende tidspunkt er sådanne relaterede offentligheder mestendels tilstede blandt den politiske klasse og den økonomiske elite, som deler engelsk som et lingua franca og læser et begrænset udvalg af pan-europæiske aviser og magasiner. For resten er den europæiske agenda stadig primært medieret via nationale medier, og dermed gennem en nationalt orienteret diskurs. En tilsvarende analyse kan findes hos James Bohman. Men i stedet for at tale om en sfære af offentligheder, taler han om en offentlighed af offentligheder. Han fokuserer derved langt hen af vejen på den interaktion, der foregår mellem forskellige offentligheder, på samme måde som Schlesinger og Kevin, men hævder, at disse offentligheder ikke konstituerer en fælles sfære, men en fælles offentlighed; en decentreret offentlighed, med mange H v o r f i n d e s e n e u r o p æ i s k i d e n t i t e t. . . forskellige niveauer indbygget. 24 Bohman argumenterer for, at en sådan offentlighed af offentligheder opstår på baggrund af konstruktionen af multiple kommunikative netværk, og ikke med udgangspunkt i traditionelle massemedier, sådan som Schlesinger og Kevin argumenterer for. Bohmans kerneeksempel på et forum for sådanne netværk er internettet. Via internettet, hævder Bohman, skabes en offentlighed, som i EU’s tilfælde kunne bruges til ”the marrige of directly deliberative decision making and computer assisted, mediated and distributive forms of publicity.” 25 Internettet er utvivlsomt en grundig undersøgelse værdig i alle sammenhænge, der involverer begrebet offentlighed. Men den mediedeterminisme, som Bohman i høj grad gør sig til talsmand for, når han hævder, at offentligheden ville være bedre stillet, hvis den assisteres af computere, overser det faktum, at internettet blot er et medium som alle andre medier (dog med sine egne karakteristika), og som sådan gør det ingenting i sig selv. Internettet genererer ikke nogen demokratiseringsproces eller offentlig interaktion, med mindre nogen vælger at benytte det til sådanne tiltag. Alligevel peger Bohman muligvis i den rigtige retning, når det kommer til at forstå Europa som en offentlighed af offentligheder. Hvad der imidlertid behøves, hvis en offentlighed af offentligheder skulle opstå på grundlag af multiple kommunikative netværk, er en meget bredere forståelse af begrebet netværk, end den Bohman opererer med. Hvis man derimod forstår multiple offentligheder som alle former for netværk, der er organiseret kommunikativt, og disse offentligheder forstås som værende bundet s i d e [ 1 7 ]
Page 1 and 2: S E M I K O L O N TEMA: EUROPÆISK
Page 3 and 4: Semikolon 12 står i Europas tegn.
Page 5 and 6: fine ord skjuler kynisme og et redu
Page 7 and 8: mere sikre på, at disse samlivsfor
Page 9 and 10: U l r i c h B e c k o g A n t h o n
Page 11 and 12: udenrigspolitiske værktøj, et mid
Page 13 and 14: Smith undersøger i hvilket omfang
Page 15: forstås som en følelse af forplig
Page 19 and 20: spørgsmålet om en kollektiv europ
Page 21 and 22: Delanty, Gerard (1995): Inventing E
Page 23 and 24: K o n f l i k t u e l t d e m o k r
Page 25 and 26: K o n f l i k t u e l t d e m o k r
Page 27 and 28: Noter K o n f l i k t u e l t d e m
Page 29 and 30: I ”Det er på tide at opgive fore
Page 31 and 32: hegemon” (Habermas 2003a, 706). H
Page 33 and 34: lokaludgaver af Europa. Påstanden
Page 35 and 36: Esterházy, Péter (2005): ‘How B
Page 37 and 38: K a n m a n s k a b e e n e u r o p
Page 43 and 44: I d e n t i t e t o g t i l h ø r
Page 45 and 46: I d e n t i t e t o g t i l h ø r
Page 47 and 48: C a s p e r A n d e r s e n Joseph
Page 49 and 50: of some stuff that was brown hollan
Page 51 and 52: daglige arbejde med offentlig bøn,
Page 53 and 54: K a s p e r G r e e n K r e j b e r
Page 55 and 56: Her bliver tidsarkæologien snarere
Page 57 and 58: kulisserne og simulakrerne er ved a
Page 59 and 60: Ville udviklingen af en europæisk
Page 61 and 62: Det europæiske samarbejde bør fø
Page 63 and 64: har der været røster fremme om, a
Page 65 and 66: EU’s institutioner (som forfatnin
Page 67 and 68:
folk til at orientere sig mere mod
Page 69 and 70:
sådan: ”Man skal ikke forvente,
Page 71 and 72:
Platon forår 2006 INDHOLD Thomas A
Page 73 and 74:
A r b e j d s b e g r e b e t h o s
Page 75 and 76:
A r b e j d s b e g r e b e t h o s
Page 77 and 78:
S t e f f e n K o r s g a a r d M e
Page 79 and 80:
M e g a m a s k i n e r s o m o r g
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
R i c c a r d o F u s a r o l i & J
Page 89 and 90:
fraværet af aktivitet. I den anden
Page 91 and 92:
profileres så at sige, fra den bag
Page 93 and 94:
Base Space Reklamen som udgangspunk
Page 95 and 96:
B e n t S ø r e n s e n & T o r k
Page 97 and 98:
N o g l e b e m æ r k n i n g e r
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Jørgen Knudsen (red.) Vilayanur Ra
Page 107 and 108:
Op til og omkring år 1900 myrdedes
Page 109 and 110:
neurologiske dysfunktioner en helt
Page 111 and 112:
Kulturkamp i 1920’erne Når man v
Page 113 and 114:
hvor Peirce har forsøgt at definer
Page 115 and 116:
og ”afholdenhed”! Tekst nr. 31
Page 117 and 118:
ifølge Michael Jarlner og Anders J
Page 119 and 120:
heraf er ifølge Qvortrup kirkens o
Page 121 and 122:
meget, men han var og er stadig ins
Page 123 and 124:
Engbergs begrebsdefinitioner i prin
Page 125 and 126:
er tilbøjelige til at ende i en en
Page 127 and 128:
Filosofi og internettet ___________
Page 129 and 130:
overbevisende, da den er rigt krydr
Page 131 and 132:
selv er. Ja, faktisk er overflader
Page 133 and 134:
Livs-form _________________________
Page 135 and 136:
Filosofi i vor tid ________________
Page 137 and 138:
Filosofi og litteratur i fænomenol
Page 139 and 140:
Ægypten, Kurdistan, Irak, Saudi-Ar
Page 141 and 142:
; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144:
S E M I K O L O N ; Søndre Ringgad
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?