S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
s i d e [ 1 6 ]<br />
R a s m u s K o l b y R a h b e k<br />
forfatningstolerance. Alligevel hævder<br />
Weiler altså, at ligegyldig hvor integreret<br />
og forenet Europa måtte blive, vil det altid<br />
vedblive med at være en Union af distinkte<br />
folk, distinkte politiske identiteter og<br />
distinkte politiske fællesskaber.<br />
Til trods for Weilers afvisning af en<br />
pan-europæisk politisk identitet, er det<br />
bemærkelsesværdigt, hvorledes hans sidste<br />
kommentar ovenfor er sammenlignelig<br />
med Habermas’ bemærkninger om,<br />
hvorledes et demokratisk medborgerskab<br />
etablerer en abstrakt, juridisk medieret,<br />
solidaritet mellem fremmede; det samme<br />
demokratiske medborgerskab som er kernen<br />
i forfatningspatriotismen. Det er således<br />
muligt, at Weiler leverer et eksempel på<br />
den diskursive praksis, som behøves for at<br />
forfatningspatriotismen på det europæiske<br />
niveau skal blive mere end et teoretisk<br />
koncept, men som mangler hos Habermas<br />
selv.<br />
Desuden ser det ud som om, Weiler er<br />
noget forvirret over begrebet folk. På den<br />
ene side afviser han et europæisk folk, men<br />
på den anden side taler han om ”a people<br />
of others”. Samtidig forekommer det som<br />
om, at han ikke er i stand til at forestille sig<br />
eksistensen af en kollektiv politisk identitet<br />
udenfor grænserne af et folk forstået i<br />
traditionelle termer; identitet som værende<br />
knyttet til folket som nation. Det er slående,<br />
hvorledes hans idé om tolerance ikke leder<br />
ham til idéen om en politisk identitet, når<br />
han samtidig er så ivrig efter at undslippe<br />
den traditionelle forståelse af folket i<br />
nationalstatslig kontekst.<br />
Europa som en sfære af offentligheder<br />
Der har ofte været rettet en kritik mod den<br />
måde, hvorpå Habermas fra begyndelsen<br />
har betragtet offentligheden i singulære<br />
termer. 21 Nancy Fraser har i stedet<br />
foreslået en pluralitet af konkurrerende<br />
offentligheder, der understreger diversiteten<br />
af interesser i et givent samfund og åbner<br />
muligheden for diskursiv interaktion<br />
mellem flere offentligheder. 22 Denne idé<br />
har ledt andre til at udvide Habermas’<br />
teoretiske model til en teori om en sfære<br />
af offentligheder snarere end en singulær<br />
offentlighed. 23 I forhold til Europa bliver<br />
denne modifikation interessant, idet den<br />
på den ene side åbner op for en forståelse<br />
af offentligheden i andre termer end den<br />
traditionelle nationalstatslige forståelse af<br />
en fælles offentlighed koblet til et fælles folk.<br />
På den anden side giver den mulighed for at<br />
operere med en grad af enhed nødvendig<br />
for, at en kollektiv identitet kan udvikles.<br />
På den baggrund undersøger<br />
Schlesinger og Kevin spørgsmålet: I<br />
hvilket omfang kan EU blive en sfære<br />
af offentligheder? Problemet, der opstår<br />
når man begynder at operere med en<br />
mangfoldighed af offentligheder og<br />
kommunikative forbindelser mellem disse<br />
offentligheder, bliver derfor: Hvad er<br />
det, der garanterer, at det er en europæisk<br />
politisk kultur, der er resultatet af en sådan<br />
offentlighedsforståelse, og dermed også<br />
i hvilket omfang den kan medvirke til<br />
etableringen af en europæisk identitet?<br />
De argumenterer for, at et essentielt<br />
aspekt ved udfoldelsen af medborgerskab er<br />
tilgængeligheden af en række informationer<br />
af offentlig interesse, på basis af hvilke<br />
politiske beslutninger kan træffes. Deres<br />
fokus er således rettet mod eksistensen<br />
eller muligheden af et sådant netværk af<br />
europæiske informationer og deres brug<br />
i den generelle offentlige debat omkring
Change language