S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
oo g a n mm e l d ee l ss ee r<br />
s i d e [ 1 3 0 ]<br />
Jeg kommer til at tænke på dette,<br />
når jeg læser den bog, der vel nærmest<br />
er kronen på biokemikeren Jesper<br />
Hoffmeyers (JH) livsværk. Hans afhandling<br />
om biosemiotikken, der nu er kommet<br />
i en pædagogisk let forståelig udgave<br />
(emnets temmelig abstrakte karakter<br />
taget i betragtning). Den fascination jeg<br />
deler med det digitale og min modstand<br />
mod det mærkelige analoge støj, er ifølge<br />
JH desværre noget, som jeg deler med<br />
naturvidenskaben. Digitalisme, kalder JH<br />
den tendens, der har gjort, at biologerne,<br />
siden Crick og Watsons opdagelse af<br />
DNA’et, er blevet så fascineret af genernes<br />
information, mutation, afkodning og ikke<br />
mindst kopiering, at det er blevet dét<br />
snævre paradigme, al udvikling i biologien<br />
er blevet tolket igennem. Det analoge er<br />
det primitive og ligegyldige niveau, dyrene<br />
kommunikerer på. Det har intet med<br />
evolutionær udvikling at gøre. Det digitale<br />
er bedre og finere. Men det er dumt.<br />
Snotdumt. Men det er netop det fine ved<br />
det. Fordi det er så præcist. Når organismer<br />
i den neodarwinistiske fortolkning blot<br />
reduceres til overlevelsesmaskiner, som<br />
videregiver gener, der undertiden muterer,<br />
så er alt hjerne pillet ud af naturen. Det<br />
hele bliver let og overskuelig mekanik. Mål<br />
og mening er helt væk. Antropocentri,<br />
teleologi og andet lamarckistisk fnidder<br />
er afskaffet til fordel for den komplet<br />
sjælløse og dumme natur. Digital<br />
information skal nemlig ikke fortolkes,<br />
det skal blot kanaliseres videre og<br />
anvendes. Naturvidenskaben elsker denne<br />
reduktion.<br />
Det biosemiotiske paradigme<br />
Men denne tankegang er ved at ændre<br />
sig. Det bliver den nødt til, for den er<br />
ganske enkelt for enkel. Ifølge JH skyldes<br />
det blandt andet det, som han kalder<br />
biologiens ”centrale dogme” nemlig,<br />
at informationen i DNA’et blot er små<br />
pakker, der pakkes ud af RNA og bliver til<br />
proteiner. Ligesom CD’en kan skabe musik<br />
efter kontakt med den optiske laser. Det<br />
er ikke som sådan forkert, men metaforen<br />
er misvisende. Information pakkes ikke<br />
bare ud. Den opfattes som tegn, og når<br />
der er tale om tegn må vi, når vi arbejder<br />
med det peirceanske tegnbegreb, som JH<br />
også anvender, udover tegnet, have et<br />
objekt og en interpretant. Og nu forholder<br />
sagerne sig pludselig anderledes. For et<br />
tegn tolkes og kan derfor også mistolkes<br />
og enhver tolkning afhænger af kontekst,<br />
af erfaring og en masse andre faktorer,<br />
altså kort sagt af interpretantens status og<br />
stilling. Det lyder måske mærkeligt, men<br />
ved at se konkret på vores celler bliver det<br />
forhåbentlig klart, hvorfor det ikke er helt<br />
så abstrakt, som det lyder.<br />
Flercellede organismer består af<br />
mange forskellige typer celler. Den type<br />
celler du har i hjernen fungerer ikke på<br />
samme måde, som dem du har i leveren.<br />
De udfører forskellige opgaver. Men<br />
begge indeholder de nøjagtig det samme<br />
DNA og begge opstod de fra den samme<br />
embryonale celledeling. Grunden til<br />
at dette kan lade sig gøre skal findes i<br />
fænomenet ”overflade”. Vi er som JH<br />
bemærker det, vant til at tro, at alting skal<br />
forstås i dybden, og at det overfladiske<br />
niveau er mindre betydningsfuldt. Det<br />
forholder sig i biologien stik modsat. Det<br />
er på overfladen det virkelig sker. Det er<br />
nemlig i cellens overfladekontakt med<br />
andre celler, at den finder ud af, hvem den