S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

oo g a n mm e l d ee l ss ee r s i d e [ 1 2 4 ] De politiske fællesskaber _________________________________ Lars Olsen: Det delte Danmark, Gyldendal 2005, 236 sider, 159 kr. _________________________________ Ove Korsgaard (red.): Medborgerskab, identitet og demokratisk dannelse, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, 2005, 280 sider, 320 kr. _________________________________ Det politiske fællesskab er til debat i Danmark, hvilket i sig selv ikke er noget problem. Hvorvidt der indholdsmæssigt er noget afgørende nyt på tapetet, vil jeg lade stå usagt hen, men givet er det, at det begrebsmæssige landskab efterhånden synes yderst broget og ufremkommeligt, og at ethvert bidrag, der konstruktivt forsøger at skabe klarhed, præcision og nuancer i de aktuelle diskussioner af det politiske fællesskab må hilses velkomment. Netop to sådanne bidrag findes i form af Lars Olsens debatbog Det delte Danmark og Ove Korsgaards (red.) antologi Medborgerskab, identitet og demokratisk dannelse. Begge bøger tager som udgangspunkt, at politiske fællesskaber i dag må tænkes ud fra nye forudsætninger, dog med hver sit fokusområde. Lars Olsen lægger i sin bog primært vægt på det forhold, at Danmark er ved at udvikle sig til et polariseret samfund med såkaldte lukkede, sociale kredsløb i bunden og i toppen samfundet. At kredsløbene er lukkede betyder dels, at grupperinger på bunden af samfundet har ringe chancer for at bryde med den negative sociale arv; og dels, at middelklassen er ved at udvikle sig til en selvtilstrækkelig og uengageret klasse med ringe sans for hele fællesskabet og en meget afgrænset solidaritetssfære. Disse kredsløb lægger ifølge Olsen et selvforstærkende dobbelt pres på den type politisk fællesskab, som er udgangspunktet for bogen, og som forfatteren i øvrigt tillægger stor normativ værdi, nemlig den nationale velfærdsstat. Da den altafgørende forudsætning for vores velfærdsstatslige og solidariske fællesskab bestemmes som værende ”en social kontakt i hverdagen” på tværs af samfundets grupperinger, er det efterfølgende ikke svært at forestille sig, hvilken undergravende effekt på velfærden, disse socialt lukkede kredsløb tildeles. At udviklingen tager sig sådan ud skyldes ifølge Lars Olsen i høj grad tiltag på det socialpolitiske område. Det vil føre for vidt at gå ind i detaljerne her, men det er karakteristisk for bogen, at den gennemgående forholder sig meget kritisk over for en lang række politiske manøvrer (eller mangel på samme) på skole- , bolig- og integrationsområdet - især i de større byer. Bogen afsluttes desuden med et bud på ”En moderne social dagsorden”, der ikke mindst lader sig inspirere af de socialpolitiske solstrålehistorier, Olsen trods alt finder frem. Lars Olsen udmærker sig for mig at se især ved at nuancere polariseringsproblematikken og herunder særligt integrationsdebatten med en bredere anlagt socialpolitisk optik, der dels tager afstand fra enøjede, kulturalistiske forklaringsmodeller (uden dog at ville være naiv i forhold til kulturelle problemstillinger i integrationsspørgsmålet), og dels på provokerende vis langer ud efter den danske middelklasses tilbagetrækning fra det brede politiske fællesskab. Dette socialpolitiske fokus gør bl.a., at bogen kvalificerer en indvandrerdebat, hvor parterne ellers ofte
er tilbøjelige til at ende i en enten højre- eller venstredrejet kulturel determinisme. I Olsens optik bliver det muligt at anlægge et bredere perspektiv på integrationsbegrebet, idet integration bliver noget, som angår hele samfundets sammenhængskraft. Den består dermed ikke kun i at opstille en række mere eller mindre assimilatoriske, kulturelle krav til nytilkomne. I forlængelse heraf får den anden ende af det politiske spektrum (”den velmenende tolerance”, ”interkulturel pædagogik” og generelt den ”romantiske forkærlighed for det eksotiske i tosprogede børn og deres ”kultur”) imidlertid også et drag over nakken. Denne art pædagogisk multikulturalisme glemmer nemlig, ifølge Olsen, en stor socialpolitisk opgave bestående i at geare disse børn til et uddannelsessystem og et arbejdsmarked, hvor sproglige færdigheder er et ufravigeligt krav. Kort sagt bør skole- og uddannelsesverdenen gøre deres til at afvikle den nye (og i høj grad etniske determinerede) underklasse. Det delte Danmark er først og fremmest en debatbog, hvorfor det måske nok er tilgiveligt, at den i sine beskrivelser af ”før og nu” er tilbøjelig til at skrive en for nostalgisk historie om dengang rigmandssønnen og arbejderdrengen delte skolepult i skolen for hele folket. Det er lidt ærgerligt, for pointen er god nok: En af de afgørende forudsætninger for at samfundet ikke fragmenteres i mere eller mindre frivilligt lukkede sociale kredsløb må være den horisontudvidende effekt på den sociale bevidsthed, der følger med Folkeskolens brede sammensætning. Medborgerskab, identitet og demokratisk dannelse Artiklerne i Ove Korsgaards antologi w w w . s e m i k o l o n . a u . d k behandler identitet, demokrati og medborgerskab ud fra en række vinkler - historiske, pædagogiske, eksistentielle og politiske. To artikler foretager udredning af problemstillinger vedrørende begreber som identitetspolitik og multikulturalisme. Udgangspunktet er, som i Lars Olsens Det delte Danmark, at vores politiske og samfundsmæssige fællesskaber i dag står over for nye forudsætninger og udfordringer. I Korsgaards introduktion bliver vi således gjort bekendt med, at antologien henter inspiration fra sociologen Zygmunt Baumans diag-nosticering af det moderne samfund som værende under konstant forandring. Under indtryk af denne bestandige moderne forandringsproces (foranlediget af bl.a. stigende individualisering, globalisering og multikulturalisering) må vi ifølge Bauman (og Korsgaard) oparbejde en evne til mobilitet og i forlængelse heraf mobilisere en vilje til konstant læring. Den konstante læringsproces, som vi i vor moderne politiske fællesskaber må indstille os på, sammenfattes i begrebet citizenship education. Dannelse eller uddannelse til medborgerskab tænkes således at skulle kunne tilvejebringe den evne til at leve sammen, som et politisk fællesskab kræver i mødet med den moderne udfordring. Hvor Lars Olsen altså taler for en rekonsolidering af den danske velfærdsstats solidaritetsparadigme og den (ifølge Lars Olsen) deraf følgende sammenhængskraft via en moderne social dagsorden, slås der i introduktionen til antologien til lyd for at imødekomme de politiske fællesskabers aktuelle udfordringer ved at udvikle den pædagogiske didaktiske teori og praksis i retning af medborgerskabsuddannelse. I denne dannelsesmæssige sammenhæng er s i d e [ 1 2 5 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N TEMA: EUROPÆISK
Page 3 and 4:
Semikolon 12 står i Europas tegn.
Page 5 and 6:
fine ord skjuler kynisme og et redu
Page 7 and 8:
mere sikre på, at disse samlivsfor
Page 9 and 10:
U l r i c h B e c k o g A n t h o n
Page 11 and 12:
udenrigspolitiske værktøj, et mid
Page 13 and 14:
Smith undersøger i hvilket omfang
Page 15 and 16:
forstås som en følelse af forplig
Page 17 and 18:
europæiske spørgsmål - særligt
Page 19 and 20:
spørgsmålet om en kollektiv europ
Page 21 and 22:
Delanty, Gerard (1995): Inventing E
Page 23 and 24:
K o n f l i k t u e l t d e m o k r
Page 25 and 26:
K o n f l i k t u e l t d e m o k r
Page 27 and 28:
Noter K o n f l i k t u e l t d e m
Page 29 and 30:
I ”Det er på tide at opgive fore
Page 31 and 32:
hegemon” (Habermas 2003a, 706). H
Page 33 and 34:
lokaludgaver af Europa. Påstanden
Page 35 and 36:
Esterházy, Péter (2005): ‘How B
Page 37 and 38:
K a n m a n s k a b e e n e u r o p
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
I d e n t i t e t o g t i l h ø r
Page 45 and 46:
I d e n t i t e t o g t i l h ø r
Page 47 and 48:
C a s p e r A n d e r s e n Joseph
Page 49 and 50:
of some stuff that was brown hollan
Page 51 and 52:
daglige arbejde med offentlig bøn,
Page 53 and 54:
K a s p e r G r e e n K r e j b e r
Page 55 and 56:
Her bliver tidsarkæologien snarere
Page 57 and 58:
kulisserne og simulakrerne er ved a
Page 59 and 60:
Ville udviklingen af en europæisk
Page 61 and 62:
Det europæiske samarbejde bør fø
Page 63 and 64:
har der været røster fremme om, a
Page 65 and 66:
EU’s institutioner (som forfatnin
Page 67 and 68:
folk til at orientere sig mere mod
Page 69 and 70:
sådan: ”Man skal ikke forvente,
Page 71 and 72:
Platon forår 2006 INDHOLD Thomas A
Page 73 and 74: A r b e j d s b e g r e b e t h o s
Page 75 and 76: A r b e j d s b e g r e b e t h o s
Page 77 and 78: S t e f f e n K o r s g a a r d M e
Page 79 and 80: M e g a m a s k i n e r s o m o r g
Page 87 and 88: R i c c a r d o F u s a r o l i & J
Page 89 and 90: fraværet af aktivitet. I den anden
Page 91 and 92: profileres så at sige, fra den bag
Page 93 and 94: Base Space Reklamen som udgangspunk
Page 95 and 96: B e n t S ø r e n s e n & T o r k
Page 97 and 98: N o g l e b e m æ r k n i n g e r
Page 105 and 106: Jørgen Knudsen (red.) Vilayanur Ra
Page 107 and 108: Op til og omkring år 1900 myrdedes
Page 109 and 110: neurologiske dysfunktioner en helt
Page 111 and 112: Kulturkamp i 1920’erne Når man v
Page 113 and 114: hvor Peirce har forsøgt at definer
Page 115 and 116: og ”afholdenhed”! Tekst nr. 31
Page 117 and 118: ifølge Michael Jarlner og Anders J
Page 119 and 120: heraf er ifølge Qvortrup kirkens o
Page 121 and 122: meget, men han var og er stadig ins
Page 123: Engbergs begrebsdefinitioner i prin
Page 127 and 128: Filosofi og internettet ___________
Page 129 and 130: overbevisende, da den er rigt krydr
Page 131 and 132: selv er. Ja, faktisk er overflader
Page 133 and 134: Livs-form _________________________
Page 135 and 136: Filosofi i vor tid ________________
Page 137 and 138: Filosofi og litteratur i fænomenol
Page 139 and 140: Ægypten, Kurdistan, Irak, Saudi-Ar
Page 141 and 142: ; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144: S E M I K O L O N ; Søndre Ringgad
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?