S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc S E M I KO L O N - EgernInc
oo g a n mm e l d ee l ss ee r s i d e [ 1 1 6 ] ambitioner og spenglerske og nietzschianske civilisationskritik er det svært at finde den lødige historiker. Til gengæld er det underholdende at læse krigserklæringerne mod vor tids tomme menneskes jagt efter ussel mammon og åndsforladt underholdning. Det er interessant at se, hvordan civilisationskritikken bliver mere og mere skinger, jo bedre vi får det i det europæiske smørhul. Hvis Adorno & Horkheimer var langt ude i 1940’erne, så er Tandrup vist ude helt i hampen her i det nye årtusinde. Men underholdende er det. Blandt de mange mere lødige bidrag er Jens Aarup Rasmussens analyse af Jorns Brev til min søn, ’Kan hjertet blive gult med en grå fornuft?’. Rasmussen tolker Jorns gennembrudsmaleri fra 1957 ind i en biografisk kontekst. Maleriet beskriver, ifølge Rasmussen, Jorns kaotiske kærlighedsliv og den manglende forbindelse til sine børn. Samtidig vises det, at maleriet også udstiller Jorns balancegang mellem modernismens l’art pour l’art og kunstens samfundsforandrende rolle. Rasmussen hævder i tråd med Tandrup, at en forståelse af et maleri som Jorns kræver eksistentiel indlevelse: ”For objektivt at gribe de centrale tematikker i et kunstværk er det nødvendigt i fortolkningen af værket at inddrage sit eget subjekt. Ellers kan man hverken leve med i eller forstå kunstnerens motiver bag selve skabelsen af værket.”. Rasmussens indlevelse i Jorns maleri viser relevansen af denne eksistentielle og biografiske tilgang. Et rigtigt festligt indslag i festskriftet er kollegaen Niels Kayser Nielsens artikel om Tandrup, ’Refleksiv folkelighed, eller om at være hegelianer fra Horsens’. I sin kærlige beskrivelse af Tandrup udmaler han hans ståsted: ”I lige dele afstandtagen fra elitisme og populisme, fra de radikales åndshovmod og Dansk Folkepartis leflen for afstumpetheden er det tøvende ja til folkeligheden ikke det værste, man har at byde på i universitetsverdenen.”. I denne position mellem elite og folk forsøger Tandrup at forene fornuft og følelse ved at slå på tromme for en kunst for livet. Kayser afslutter sin artikel med disse afvæbnende ord om Tandrups højspændte civilisationskritik: ”[vi hører] ham kæfte op om nihilisme og om at sidde i lort til livet og alligevel have det helt godt”. - Hans Henrik Hjermitslev Gud til debat I de seneste år har Gud og religion igen fundet vej ind i den offentlige debat. Nogle taler i disse år ligefrem om ’religionens genkomst’. Meningerne om denne genkomst er mange, positive som negative. Nogle så helst, at Gud forblev død, mens andre gør, hvad de kan for at genoplive ham, efter både Kant, oplysningen, Nietzsche og Grosbøll. _________________________________ Michael Jarlner & Anders Jerichow: Grænser for Gud – giv det verdslige samfund en chance, Gyldendal 2005, 184 sider, 168 kr. _________________________________ Henrik Brandt-Pedersen og Hans Hauge (red.): Gud efter Grosbøll – religion og samfund, Anis 2005, 184 sider, 218 kr. _________________________________ I Grænser for Gud argumenteres om ikke for Guds død, så for at spærre ham og alle religiøse mennesker inde i et lille, trangt og meget privat rum, hvor han og hans tilhængere kun kan komme til orde under streng kontrol. En sådan indespærring vil
ifølge Michael Jarlner og Anders Jerichow være en vej ud af alle onder og en løsning på alle samfundets problemer. Ganske vist hedder det ”Sæt kirken fri” i kapitel 1, men man skal ikke have læst mange sider, førend man forstår, at det, de i virkeligheden mener, er, at kirken skal holdes i så kort snor og under så skarp bevogtning, at den frihed, kirken netop er sikret i nuværende folkekirkeordning, helt forsvinder. Således skal alle, der vil forkynde i Jarlners og Jerichows ”frie” kirke først søge staten tilladelse herom; staten skal overvåge frikirkernes økonomi, og demokratisk valgte sogneråd må kun stå for sig selv og ikke lave sammenslutninger med andre sogne; hertil er faren for et ”religiøst imperium” simpelthen for stor. Endvidere har Jarlner og Jerichow fundet den endegyldige løsning på mange trossamfunds århundredelange diskussioner om f.eks. kvindelige præster og vielse af homoseksuelle. For i deres nye samfund, hvor alt religiøst snik-snak er renset ud, er det naturligvis ”sunde, sekulære værdier”, der står over alt andet, og derfor må ”de religiøse” selvfølgelig følge fornuftens regler om ligestilling mellem kønnene og reglerne mod diskriminering mv. Så til katolikker og imamer er nu blot at sige: Kom med på den sekulære vogn, hent de homoseksuelle og de kvindelige præster ind! Hvem sagde fri kirke? For at sikre, at ingen religiøse mennesker i det gennemsekulariserede, verdslige samfund kan være i tvivl om, hvor grænsen for deres ”intense lobbyvirksomhed” går, skal alle religiøse forkyndere gå sammen på en treårig SUberettiget bacheloruddannelse. Muslimer, protestanter, katolikker, scientologer, mormoner, Jehovas vidner, buddhister w w w . s e m i k o l o n . a u . d k – her er ingen forskel – alle på samme uddannelse, og så kan man jo efter de tre år bestemme sig for, hvilken retning man vil specialisere sig i på overbygningen. Og ikke først på universitetet skal denne oplæring i det verdslige samfund finde sted. Et helt nyt skolefag – ”Vores samfund” – skal indføres i skolen, hvor der undervises i demokrati, menneskerettigheder mv. Og for at være helt sikker på, at børnene nu har forstået, hvad det vil sige at leve i Jarlners og Jerichows religiøst rensede demokrati-diktatur, så indføres heldagsskole samt flere timers socialt arbejde hver uge for skolebørnene. Det kan f.eks. være ”rengøringsopgaver i sociale institutioner, vedligeholdelse af offentlige områder og lignende.” Nå ja, så er man da også sikker på, at der i hvert fald ikke er tid til overs i de stakkels børns liv, som eventuelle religiøse lobbyister kunne finde på at beslaglægge! I øvrigt liberaliseres lukkeloven på en måde, så det står enhver frit for, alt efter religiøs privat overbevisning, at holde helligdag når som helst det måtte passe. Det er et diskriminerende og middelalderligt levn at tvinge folk til at holde lukket om søndagen. Eneste fælles nationale fridag bliver fremover 10. december: den internationale menneskeretsdag. Og den ny bibel bliver FNs verdenserklæring om menneskerettigheder, som staten skal forære alle unge et eksemplar af, når de fylder 18. Ideerne er mange i Grænser for Gud, og der er højt til loftet, muligvis så højt, at jordforbindelsen mistes. Mantraet ”ud med Gud og religion” klinger mere og mere hult, jo mere man læser, fordi det kommer til at stå lysende klart, at Jarlner og Jerichow blot vil erstatte alle nuværende religioner med en helt ny – sekularismen – der med hård hånd skal kontrollere og styre alt i det s i d e [ 1 1 7 ]
- Page 65 and 66: EU’s institutioner (som forfatnin
- Page 67 and 68: folk til at orientere sig mere mod
- Page 69 and 70: sådan: ”Man skal ikke forvente,
- Page 71 and 72: Platon forår 2006 INDHOLD Thomas A
- Page 73 and 74: A r b e j d s b e g r e b e t h o s
- Page 75 and 76: A r b e j d s b e g r e b e t h o s
- Page 77 and 78: S t e f f e n K o r s g a a r d M e
- Page 79 and 80: M e g a m a s k i n e r s o m o r g
- Page 81 and 82: M e g a m a s k i n e r s o m o r g
- Page 83 and 84: M e g a m a s k i n e r s o m o r g
- Page 85 and 86: M e g a m a s k i n e r s o m o r g
- Page 87 and 88: R i c c a r d o F u s a r o l i & J
- Page 89 and 90: fraværet af aktivitet. I den anden
- Page 91 and 92: profileres så at sige, fra den bag
- Page 93 and 94: Base Space Reklamen som udgangspunk
- Page 95 and 96: B e n t S ø r e n s e n & T o r k
- Page 97 and 98: N o g l e b e m æ r k n i n g e r
- Page 99 and 100: N o g l e b e m æ r k n i n g e r
- Page 101 and 102: N o g l e b e m æ r k n i n g e r
- Page 103 and 104: N o g l e b e m æ r k n i n g e r
- Page 105 and 106: Jørgen Knudsen (red.) Vilayanur Ra
- Page 107 and 108: Op til og omkring år 1900 myrdedes
- Page 109 and 110: neurologiske dysfunktioner en helt
- Page 111 and 112: Kulturkamp i 1920’erne Når man v
- Page 113 and 114: hvor Peirce har forsøgt at definer
- Page 115: og ”afholdenhed”! Tekst nr. 31
- Page 119 and 120: heraf er ifølge Qvortrup kirkens o
- Page 121 and 122: meget, men han var og er stadig ins
- Page 123 and 124: Engbergs begrebsdefinitioner i prin
- Page 125 and 126: er tilbøjelige til at ende i en en
- Page 127 and 128: Filosofi og internettet ___________
- Page 129 and 130: overbevisende, da den er rigt krydr
- Page 131 and 132: selv er. Ja, faktisk er overflader
- Page 133 and 134: Livs-form _________________________
- Page 135 and 136: Filosofi i vor tid ________________
- Page 137 and 138: Filosofi og litteratur i fænomenol
- Page 139 and 140: Ægypten, Kurdistan, Irak, Saudi-Ar
- Page 141 and 142: ; Alle artikler er tilgængelige p
- Page 143 and 144: S E M I K O L O N ; Søndre Ringgad
oo g a n mm e l d ee l ss ee r<br />
s i d e [ 1 1 6 ]<br />
ambitioner og spenglerske og nietzschianske<br />
civilisationskritik er det svært at finde<br />
den lødige historiker. Til gengæld er det<br />
underholdende at læse krigserklæringerne<br />
mod vor tids tomme menneskes jagt<br />
efter ussel mammon og åndsforladt<br />
underholdning. Det er interessant at se,<br />
hvordan civilisationskritikken bliver mere<br />
og mere skinger, jo bedre vi får det i det<br />
europæiske smørhul. Hvis Adorno &<br />
Horkheimer var langt ude i 1940’erne, så er<br />
Tandrup vist ude helt i hampen her i det<br />
nye årtusinde. Men underholdende er det.<br />
Blandt de mange mere lødige<br />
bidrag er Jens Aarup Rasmussens analyse<br />
af Jorns Brev til min søn, ’Kan hjertet blive<br />
gult med en grå fornuft?’. Rasmussen<br />
tolker Jorns gennembrudsmaleri fra 1957<br />
ind i en biografisk kontekst. Maleriet<br />
beskriver, ifølge Rasmussen, Jorns kaotiske<br />
kærlighedsliv og den manglende forbindelse<br />
til sine børn. Samtidig vises det, at maleriet<br />
også udstiller Jorns balancegang mellem<br />
modernismens l’art pour l’art og kunstens<br />
samfundsforandrende rolle. Rasmussen<br />
hævder i tråd med Tandrup, at en forståelse<br />
af et maleri som Jorns kræver eksistentiel<br />
indlevelse: ”For objektivt at gribe de centrale<br />
tematikker i et kunstværk er det nødvendigt<br />
i fortolkningen af værket at inddrage sit<br />
eget subjekt. Ellers kan man hverken leve<br />
med i eller forstå kunstnerens motiver bag<br />
selve skabelsen af værket.”. Rasmussens<br />
indlevelse i Jorns maleri viser relevansen af<br />
denne eksistentielle og biografiske tilgang.<br />
Et rigtigt festligt indslag i festskriftet<br />
er kollegaen Niels Kayser Nielsens artikel<br />
om Tandrup, ’Refleksiv folkelighed, eller<br />
om at være hegelianer fra Horsens’. I sin<br />
kærlige beskrivelse af Tandrup udmaler<br />
han hans ståsted: ”I lige dele afstandtagen<br />
fra elitisme og populisme, fra de radikales<br />
åndshovmod og Dansk Folkepartis leflen<br />
for afstumpetheden er det tøvende ja til<br />
folkeligheden ikke det værste, man har at<br />
byde på i universitetsverdenen.”. I denne<br />
position mellem elite og folk forsøger<br />
Tandrup at forene fornuft og følelse ved<br />
at slå på tromme for en kunst for livet.<br />
Kayser afslutter sin artikel med disse<br />
afvæbnende ord om Tandrups højspændte<br />
civilisationskritik: ”[vi hører] ham kæfte op<br />
om nihilisme og om at sidde i lort til livet og<br />
alligevel have det helt godt”.<br />
- Hans Henrik Hjermitslev<br />
Gud til debat<br />
I de seneste år har Gud og religion igen fundet<br />
vej ind i den offentlige debat. Nogle taler i disse<br />
år ligefrem om ’religionens genkomst’. Meningerne<br />
om denne genkomst er mange, positive som negative.<br />
Nogle så helst, at Gud forblev død, mens andre gør,<br />
hvad de kan for at genoplive ham, efter både Kant,<br />
oplysningen, Nietzsche og Grosbøll.<br />
_________________________________<br />
Michael Jarlner & Anders Jerichow: Grænser<br />
for Gud – giv det verdslige samfund en chance,<br />
Gyldendal 2005, 184 sider, 168 kr.<br />
_________________________________<br />
Henrik Brandt-Pedersen og Hans Hauge<br />
(red.): Gud efter Grosbøll – religion og samfund,<br />
Anis 2005, 184 sider, 218 kr.<br />
_________________________________<br />
I Grænser for Gud argumenteres om ikke<br />
for Guds død, så for at spærre ham og alle<br />
religiøse mennesker inde i et lille, trangt<br />
og meget privat rum, hvor han og hans<br />
tilhængere kun kan komme til orde under<br />
streng kontrol. En sådan indespærring vil
Change language