S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
N o g l e b e m æ r k n i n g e r a n g å e n d e b e v i d s t h e d . . .<br />
anden, erindring, betegner på baggrund af<br />
noget tidligere. Den tredje måde, hvorpå et<br />
symbol kan opstå, metaforen, må så være<br />
den eneste måde, hvorpå det er muligt, at et<br />
symbol kan vokse og få en ny betydning.”<br />
(Hausmann 1996, 197)<br />
Det forekommer således kun at være i kraft<br />
af metaforen, at symbolet kan forlenes<br />
med ny betydning og mening. Ingen af<br />
de to andre måder, hvorpå symbolet kan<br />
opstå, det vil sige, i kraft af forestilling og<br />
erindring, lader en sådan betydningsmæssig<br />
effekt tilvejebringe, eftersom de begge beror<br />
på, hvad vi under henvisning til Hausmann<br />
vil benævne ‘altid allerede etablerede<br />
betydende relationer’. Metaforen derimod<br />
kan forstås som en ny betydende relation,<br />
dog ikke ny i absolut forstand, fordi også den<br />
metaforiske betydningsdannelse forudsætter<br />
forudgående viden og erkendelse; den nye<br />
begrebsdannelse, muliggjort af metaforen,<br />
foregår med andre ord ikke i et cartesianskt<br />
vacuum - hvilket selvfølgelig ikke er det<br />
samme som at sige, at en given metafor<br />
betydningsmæssigt ikke kan være unik og<br />
enestående, dette er faktisk ofte tilfældet.<br />
Hvorom alting er, så synes metaforen for<br />
Peirce at kunne udgøre en vigtig vehikel<br />
for semantisk innovation. Husker vi, at<br />
den mekanisme, som metaforen beror<br />
på, er similaritet, kan vi sige, at metaforen<br />
må kunne afstedkomme hidtil uopdagede<br />
similaritetsrelationer og derved skabe nye<br />
symboler, nye begrebsdannelser. Som også<br />
C. R. Hausmann gør opmærksom på i sin<br />
artikel ‘Metaforiske ikoner og teleologisk<br />
tilfældighed i Peirces semiotik’ (1994):<br />
“En metafor åbner... en triadisk tanke.<br />
Dette foregår ved en fremstilling af<br />
egenskaber mellem hvilke en parallelitet<br />
eller ikke-konvergent struktur består... Som<br />
“degenereret tredje” går de metaforiske<br />
ikoner aldrig fuldstændigt op i de<br />
egentlige tegnprocessers system. I stedet<br />
fremprovokerer de, som første tredjeheder,<br />
tænkning.” (Hausmann 1994, 206)<br />
Metaforen kan således gå hen at blive et<br />
kognitivt instrument. Vi finder også i ‘The<br />
basis of pragmaticism in the normative<br />
sciences’ (1906), at Peirce selv betonede -<br />
godt nok ved hjælp af en vegetativ analogi,<br />
som inden for hans optik er et hypoikonisk<br />
diagram - hvorledes: “...a pure idea without<br />
metaphor... is an onion without a peel”<br />
(EP II, 392). J. D. Johansen kommenterer<br />
i ’Ikonicitet og litteratur’ (1995) denne linje<br />
på følgende måde:<br />
“Peirce [siger] ikke særligt meget om<br />
metaforer. Han er dog fuldt opmærksom<br />
på deres vigtighed. Metaforer er vitale<br />
midler for forståelsen eftersom det kun er<br />
gennem opdagelsen og udforskningen af<br />
parallelismer i andre undersøgelsesområder<br />
og i andre medier, ny viden kan opnås.”<br />
(Dines Johansen 1995, 73)<br />
Er det kun i kraft af metaforen, at ny<br />
erkendelse kan opstå, må den, som vi kort<br />
nævnte ovenfor, fortrinsvis have en abduktiv<br />
natur, da abduktionen, som Peirce betonede i<br />
‘Lectures of Pragmatism, Lecture V’ (1903):<br />
“...er den eneste logiske handling som kan<br />
introducere nogen som helst ny idé.” (CP,<br />
5.172). Har vi in mente Peirces bestemmelse<br />
angående den abduktive inferens’ formelle<br />
struktur samt hans definition af metaforen<br />
som et hypoikon, kan vi forsøge at<br />
udlægge forbindelsen herimellem således:<br />
s i d e [ 1 0 1 ]