Download hele FARUM-KOMMISSIONEN • Bind 11 i PDF format

ning skulle være, forklarede vidnet, at han husker, at han på sit eget område fik et
beløb på 60.000 kr. i repræsentation, og det holdt man sig indenfor. Andre udvalg
som socialudvalget havde lidt mere. Det afgørende var, at man vidste, hvad man
havde.”
Vidnet Bo Finsen (F) har om forløbet sidst i undersøgelsesperioden forklaret: 1
”… at hvis man ønsker at forstå, hvorfor de trods overskridelserne ikke gjorde
mere, så skal man gå tilbage til ”bilags-balladen” i 1990, hvor SF og Socialdemokraterne
bad om samtlige bilag for repræsentationsudgifter og derefter blev kørt
på ”røv og albuer” af Peter Brixtofte i pressen. Det havde de ikke lyst til at opleve
en gang til.”
Vidnet Lis Jakobsen (A) har forklaret: 2
”Foreholdt brev af 8. maj 1990 fra vidnerne Lis Jakobsen, Eric Christensen samt
Hans Carl Nielsen til borgmester Peter Brixtofte med bilag og forespurgt hvad
baggrunden var for, at Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti (SF) interesserede
sig så meget for bilagene, 3 forklarede vidnet, at fordi Peter Brixtofte havde
lagt noget frem i pressen om, at bl.a. Socialdemokratiet og SF var skyldige i en
hel masse merforbrug, ønskede Socialdemokratiet og SF, der var rasende over at
blive hængt ud i pressen, at få lejlighed til at tilbagevise Peter Brixtoftes kritik.”
Vidnet Flemming Oppfeldt (V) har forklaret: 4
”Foreholdt brev med bilag af 8. maj 1990 fra vidnerne Lis Jakobsen, Eric Christensen
samt Hans Carl Nielsen til borgmester Peter Brixtofte 5 samt uddrag af referat
af byrådsmøde den 9. maj 1990 6 om ”bilagsfesten” forklarede vidnet, at baggrunden
for sagen var kommunevalget i november 1989, hvor Venstre gik fra 5 til
13 mandater. Konservative gik fra 6 til 2 mandater. Socialdemokratiet og SF blev
halveret. Det var et problem, men på det politiske plan vandt Venstre, og de benyttede
de 13 mandater til en konstitueringsaftale med Konservative. De andre
blev rigtig godt behandlet. Der måtte komme en reaktion fra oppositionen på tabet
af mandater, og vidnet mener, at oppositionen valgte denne sag som en reaktion
på valgnederlaget. Peter Brixtoftes reaktion var at give dem kamp til stregen og
kæmpe hele vejen igennem. Normalt ville det ikke have været en sag, det var
værd at diskutere. Peter Brixtofte ville vise styrke og lære oppositionen ikke at gøre
sådan, når de var blevet godt behandlet. Det billede, der dengang tegnede sig
for vidnet efter ”bilagsfesten”, var, at Peter Brixtofte var meget påpasselig vedrørende
omkostningerne, og der blev fastsat rejseregler. Det var også fint for vidnet,
1 316-211,b7
2 316-216,b10
3 853-4,b21-22
4 316-217,b14-15
5 853-4,b21-22
6 853-41,f6,b775
- 88 -