Download hele FARUM-KOMMISSIONEN • Bind 11 i PDF format

uden for hans almindelige kompetence. Han kunne derfor ikke straffes for medvirken til Peter
Brixtoftes myndighedsmisbrug, men han kunne gøres ”strafferetligt ansvarlig for så vidt angår
konkrete regninger, som han har påtaget sig at håndtere.” For disse forhold blev han straffet
for pligtforsømmelse. 1
Som beskrevet i afsnit 17.11. vedtog byrådet i februar 2002 nye anvisningsregler og i decem-
ber 2003 nye retningslinjer for repræsentation. Formentlig i lyset af erfaringerne med bl.a.
repræsentationsbilag afskaffede kommunen i september 2003 den i 1995 indførte integrerede
anvisningsret, hvorefter der kun skulle én underskrift på hvert bilag, og således at den integrerede
anvisning blev foretaget ved påtegning en gang hver måned på en månedlig økonomirap-
port som en ”integreret” del af budgetkontrol og ledelsesansvar.
Det blev i retningslinjer for repræsentation præciseret, at det centrale er at afgøre, om afholdelse
af en udgift til repræsentation har et kommunalt formål og typisk indebærer en økono-
misk fordel for kommunen, men at det også er en forudsætning,
”at udgiften størrelsesmæssigt ikke falder uden for, hvad der almindeligvis må anses
for passende. (Udgiften skal være proportional i forhold til den interesse der
søges varetaget.) Arten af repræsentation skal naturligvis også være passende for
en dansk kommune…”.
Kommissionen bemærker i lyset af bilagssagen, at der skal en del til, før en opposition kan
trænge igennem med kritik. En fare på området rejser og repræsentation kan navnlig være,
hvis ”alle spiser med”, således at normalbilledet af, hvad der er tilladeligt i en dansk kommu-
ne, forrykkes. En evt. tankegang om, at der ved rejser og repræsentation kan ydes kompensation
for et lavt honoreret borgerligt ombud, er udtryk for en ulovlig ”tag selv”-tankegang, der i
ekstreme tilfælde kan resultere i både erstatningsansvar og straf.
Om revisionens og tilsynsrådets rolle henvises til bemærkningerne i henholdsvis bind 14, kapitel
23, og bind 16, kapitel 26.
1 Peter Brixtofte blev således fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 155, 2. punktum og Leif Frimand
Jensen i overtrædelse af straffelovens § 157.
- 362 -