Download hele FARUM-KOMMISSIONEN • Bind 11 i PDF format

KR’s opfattelse, at bilagene ”i langt overvejende grad ikke lever op til de gældende retnings-
linjer på området, eller hvad man i øvrigt som minimum må kræve af oplysninger på bilag
vedrørende repræsentationsudgifter.” Det er f.eks. konstateret, at ”en relativ stor del af de
gennemgåede bilag mangler oplysninger om formål/anledning samt deltagere”. Der var bog-
ført udgifter, hvor det ikke havde været muligt for KR at få forelagt relevant dokumentation i
form af bilag, underbilag med videre.
Der opfordredes til nærmere undersøgelse og til, at byrådet sikrede udarbejdelse af
• politikker/retningslinjer for kommunens anvendelse af udgifter til repræsentation,
• regelsæt for tildeling og anvendelse af betalingskort til brug for rejser, repræsentation
mv.,
• ajourførte oversigter over, hvem der er bemyndiget til at foretage anvisning af enkelt
bilag.
Den uvildige undersøgelse fulgte op på denne kritik med en række ”revisionskritiske be-
mærkninger”, jf. herunder afsnit 17.6.5.2. vedrørende rejser i 1999 og omtalen i øvrigt i afsnit
17.7. og 17.8.
I Østre Landsrets dom hedder det side 50 om straffesagens forhold 7:
”Hvor forhold 6 vedrører det forhold, at de tiltalte lod Farum Kommune afholde
visse udgifter, angår forhold 7 undladelse af at sikre, at Farum Kommune udøvede
den fornødne procedure vedrørende attestation, godkendelse og bogføring af regninger
angående kommunens afholdelse af udgifter til fortæring, hvilket ifølge tiltalen
medførte, at der dels blev anført urigtige eller vildledende angivelser på bilagsmaterialet,
dels at kommunens bogføring og regnskab blev urigtigt eller vildledende.
Hvor forhold 6 vedrører det materielt formuemæssige, vedrører forhold 7 således
det formelle vedrørende bilag, bogføring og regnskab.”
Peter Brixtofte blev i dette forhold dømt for myndighedsmisbrug. Da Leif Frimand Jensen
ikke selv havde ”myndighed til at iværksætte og gennemføre passende generelle retningslinjer
for behandling af repræsentationsregninger i kommunen”, fandt landsretten ikke grundlag for
at statuere, at Leif Frimand Jensen havde pligt til mere generelt at rejse spørgsmålet om den
regnskabsmæssige håndtering af regninger, idet der var tale om formkrav på et område, der lå
- 361 -