Download hele FARUM-KOMMISSIONEN • Bind 11 i PDF format

tiltalte Brixtofte, jfr. særlig det af ham initierede system med ”dagsarrangementer”.
For tiltalte Frimand Jensen er lagt til grund, at da han i praksis i høj grad
var beskæftiget med dette område, selvom det ikke formelt var en del af hans opgave,
er også han ansvarlig for manglerne.
Brixtofte er fundet skyldig i myndighedsmisbrug efter straffelovens § 155, 2. pkt.,
idet formålet kun kan have været at camouflere overtrædelserne under forhold 6.,
medens Frimand Jensen er fundet skyldig i forsømmelse efter straffelovens §
157.”
Om repræsentation hedder det i Østre Landsrets ankedom af 6. oktober 2009 side 38-39:
”At kommunalbestyrelsens medlemmer har haft viden om, at kommunens udgifter
til repræsentation generelt var høje, og meget muligt om, at de ofte var ekstravagante,
når tiltalte Peter Brixtofte var vært, udelukker ikke strafskyld for de tiltalte.
Uanset, om der har bestået en forståelse mellem tiltalte Peter Brixtofte og et flertal
i byrådet om Brixtoftes dispositioner, har dette ikke betydning for det strafferetlige
skyldspørgsmål.
Et byråd kan således ikke ændre de generelle retlige grænser for, hvad der er lovlig
kommunal virksomhed. Endvidere kan der som almindeligt udgangspunkt ikke
tages hensyn til en underhåndsforståelse mellem byrådsmedlemmer, der ikke har
fundet udtryk i beslutninger truffet formelt korrekt med en demokratisk gennemsigtig
beslutningsproces og med adgang for borgerne til at gøre sig bekendt med
beslutningerne. I modsat fald ville borgernes reelle indflydelse på kommunens
styrelse, særligt ved kommunevalg, blive illusorisk. Godkendelsen af generelle
budgetmæssige rammer eller af tidligere års kommunale regnskaber diskulperer
ikke i forhold til den rejste tiltale. Der har ikke vedrørende de enkelte regninger
foreligget en beslutning fra byrådet, hvorefter borgmesteren retmæssigt kunne pådrage
kommunen de meget betydelige konkrete repræsentationsudgifter.
At Kommunernes Revision ikke har skredet ind over for det tidligere forbrug, er
heller ikke diskulperende. Dette selskab har ikke bevillingskompetence i Farum
Kommune og er ikke rådig over, hvad der er kommunale formål. Dette har de tiltalte
selvsagt været klar over. Kamufleringen af fortæring som ”dagsarrangementer”
afspejler i øvrigt efter landsrettens vurdering en viden hos de tiltalte
om, at der foregik et forbrug af mad og drikke, der var ulovligt på grund af sin
størrelse pr. deltager, og et ønske hos tiltalte Brixtofte om at sløre dette forhold
også i forhold til revisionen.
Efter bevisførelsen for landsretten findes der ikke grundlag for at antage, at det fra
Restaurant Sepps side på noget tidspunkt er søgt skjult for tiltalte Peter Brixtofte,
hvilke priser restaurationens vin blev solgt til, således at Brixtofte af denne grund
kunne være uvidende herom. Det kan efter bevisførelsen heller ikke antages, at
denne restaurant har faktureret kommunen for ydelser, der ikke er leveret.
De tiltalte kan ikke have været i tvivl om, at der var grænser for, hvor store udgifter
til repræsentation, interne møder, egen fortæring m.v., en borgmester i Fa-
- 327 -