Download hele FARUM-KOMMISSIONEN • Bind 11 i PDF format

Furesø Kommune havde inden beslutningen blev truffet anmodet Indenrigs- og
Sundhedsministeriet og Kommunernes Landsforening (KL) om en udtalelse.
Kommunen spurgte, om erstatningskravene havde en sådan principiel karakter, at
kommunen havde pligt til at føre sagerne og i bekræftende fald om henholdsvis
ministeriet eller KL ville bære omkostningerne herved.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i brev af 9. december 2010 bl.a. udtalt følgende:
“Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal i den anledning generelt oplyse, at det antages
i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis og i den juridiske litteratur, at
kommunerne efter almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommunernes
opgavevaretagelse har en helt generel pligt til at handle økonomisk forsvarligt
i alle dispositioner.
Kommunernes forpligtigelse til at handle økonomisk forsvarligt er ikke præcist
angivet. Fastlæggelsen af, hvad der er økonomisk forsvarligt, må bero på den
konkrete situation, og der tilkommer kommunalbestyrelsen et betydeligt skøn ved
vurderingen af, om en given disposition er økonomisk forsvarlig. Der kan henvises
til Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2002, s. 687, Karsten
Revsbech, Kommunernes Opgaver, 2010, s. 86 f. og betænkning nr. 996/1983 om
ansvarsplacering og reaktionsmuligheder i kommunestyret, s. 65 f.
Det må antages, at pligten til at handle økonomisk forsvarligt bl.a. indebærer, at
en kommune har pligt til løbende at sørge for, at grundlaget for og størrelsen af
eventuelle tilgodehavender er klarlagt. Såfremt grundlaget for og størrelsen af et
tilgodehavende er bestridt af skyldneren, påhviler det således kommunalbestyrelsen
- eventuelt gennem forhandling med skyldneren eller ved domstolene
- at afklare tvivlen, idet kommunalbestyrelsen dog vil skulle foretage en vurdering
af, om omkostningerne herved står i rimeligt forhold til fordringens størrelse.
Pligten til at handle økonomisk forsvarligt indebærer endvidere blandt andet, at en
kommune skal søge at inddrive sine tilgodehavender så effektivt som muligt.
Kommunalbestyrelsen skal i hvert enkelt tilfælde foretage et samlet skøn over
mulighederne for at få inddrevet en fordring uden urimelige omkostninger i forhold
til fordringens størrelse.
Det antages, at en beslutning om at eftergive og afskrive en fordring alene må være
begrundet i hensynet til kommunens økonomi og ikke i et hensyn til skyldneren,
medmindre kommunen lovligt kan yde støtte til skyldneren. Det beror på en
konkret vurdering, om der foreligger sådanne omstændigheder, at en kommune
lovligt kan eftergive en fordring. Dette indebærer en vurdering af, hvorvidt der må
antages ikke at være udsigt til at få indfriet kommunens tilgodehavende, eller
hvorvidt der vil være uforholdsmæssigt store omkostninger forbundet med inddrivelsen
af tilgodehavendet. Såfremt denne vurdering fører til, at der må antages ikke
at være grundlag for at eftergive en fordring, er kommunen således forpligtet til
at søge sin fordring indfriet.
- 309 -