Download hele FARUM-KOMMISSIONEN • Bind 11 i PDF format

lægsrejse, og der blev sat en pris. Vidnet foreslog, at lægge et dækningsbidrag ind
for administrationen. Ad ”Andre forhold.” forklarede vidnet, at der tidligere var
nedsat en styregruppe, der havde fundet, at det var en god ide at rejse til Tyrkiet,
og vidnet skulle ikke vurdere, hvorvidt det økonomisk set var hensigtsmæssigt eller
ej.
Ad passagen ”Der har tidligere været en praksis…”, forklarede vidnet, at tidligere
havde embedsmænd været med som værter på rejser, men efter at de havde kørt
rejserne i 3 år, var det ikke nødvendigt længere. Andre embedsmænd fra kommunen
har i perioder været på rejse til Tyrkiet for at se, hvordan rejsen skulle tilrettelægges.
Det skulle stoppes for at overholde budgettet. Forespurgt om baggrunden
for at også værternes ægtefæller modtog diæter, forklarede vidnet, at det tidligere
var blevet besluttet af byrådet. Beskeden herom fik vidnet nok fra Jørgen
Larsen eller fra den daværende socialudvalgsformand. I praksis fungerede værternes
ægtefæller også som værter.”
Elin Møller, der var ældrekonsulent i Farum Kommune fra august 1999, har forklaret: 1
1 316-148
”Lone Puge og ældrerådet var med i forberedelsen af velfærdsrejserne. Vidnet var
i sin egenskab af sekretær for ældrerådet med til nogle møder. Hun har ikke deltaget
på besigtigelsesrejsen. Hun var med til at lave indholdet af konceptet, særligt
omkring de aktiverende og forebyggende tilbud, fx gymnastik og edb etc. Pensionisterne
kunne lave gymnastik hver dag, og pc’erne var opsat fra starten. Vidnet
var med på den første rejse i februar og en i slutningen af marts 2000. Vidnet har
været med på mange rejser. Det var vidnet, der formidlede kontakten blandt pensionisterne,
så der ikke var nogen pensionister, der sad alene. Missionen lykkedes.
Foruden de ”rige” rejsende var der mange pensionister, der havde rejst før, eller
som ikke ellers turde rejse, som kom med på velfærdsrejserne. Deltagerne fik kontakt
med andre pensionister og dannede nye venskaber. Der blev formidlet kontakter,
så ingen skulle være udenfor, og mange bliver ved med at mødes. Det er
vidnets opfattelse, at nye netværk er sygdomsforebyggende. De lokale læger følte
også, at der var færre lægebesøg. Der blev ikke lavet egentlig opfølgning på rejserne,
men deltagerne udfyldte efter rejserne nogle skemaer. Det er nok rigtigt, at
Søren Hjort lavede spørgeskemaer. Vidnet besøgte før rejserne de pensionister,
der havde skavanker - så som en kørestolsbruger, der ønskede at rejse sammen
med sin mand - og overtalte dem til at deltage i Danmarksrejserne i stedet.
Adspurgt om hvor mange rejser vidnet har været med på, forklarede vidnet, at det
er nok mere end fem rejser. … Som Farum-vært gik opgaven ud på, at man så efter,
om alle var mødt, kørte med dem i lufthavnen, fik tjekket dem ind, og sat dem
på flyet, tjekket om alles bagage var kommet frem, og så var hun den sidste, der
forlod lufthavnen. På destinationen sørgede hun for, at de syge kom på hospitalet,
og at pensionisterne deltog til de forskellige arrangementer. Specielt det at sikre,
at ”alle var med”, var nok den vigtigste opgave. Som Farum-vært holdt man
sammen på pensionisterne på stedet, specielt ved festlige lejligheder. På et tidspunkt
var vidnet 5 uger i træk på en destination for at hjælpe de ”dårligste” pensi-
- 25 -