Download hele FARUM-KOMMISSIONEN • Bind 11 i PDF format

I det omfang Farum Kommune ikke efterfølgende kan fremskaffe disse basale oplysninger,
vil det være praktisk umuligt at vurdere endsige at rejse et krav.
Ved vurderingen af om der kan rejses krav, er den første overvejelse der skal gøres,
hvorvidt der er tale om en privat eller en kommunal udgift.
…
Som anført er udgangspunktet, at hvis et restaurationsbesøg har haft et kommunalt
formål, er der ikke grundlag for at rejse et erstatningskrav. Dette udgangspunkt
gælder dog ikke uden undtagelser. Der må være en grænse for, hvor store beløb
der kan anvendes på restaurationsbesøg til opnåelse af et kommunalt formål. Uden
en øvre grænse ville der i bogstaveligste forstand være tale om et tag-selv-bord.
Der findes ikke officielle retningslinier for, hvor store udgifter der må afholdes på
restaurationsbesøg i kommunal interesse. Farum Kommune havde heller ikke selv
udstedt et regelsæt herom.
I mangel af andre holdepunkter må den øvre grænse søges i det generelle krav til
økonomisk forsvarlig administration. Der må ikke afholdes ubegrundede og urimeligt
store omkostninger til repræsentation. For offentlige myndigheder gælder i
modsætning til private virksomheder, at offentlige myndigheders drift er finansieret
af skatteborgerne. Det manglende bidrag til fastlæggelsen af den øvre grænse
gør, at vurderingen heraf vil falde forskelligt ud, alt efter hvem der foretager vurderingen.
Fraværet af retningslinier gør også, at der må være et ikke ubetydeligt
skønsmæssigt spillerum for den, der afholder en kommunal udgift.
Det er fra nogle sider anført, at den øvre grænse for restaurationsbesøg går ved en
kuvertpris på kr. 1.000. Så enkelt er det imidlertid ikke. Der kan nemt tænkes tilfælde,
hvor en kuvertpris på kr. 1.000 er alt for høj, og at den øvre grænse i sådanne
tilfælde må være lavere. Ligesom der er tilfælde, hvor en kuvertpris på mere
end kr. 1.000 kan forsvares, eksempelvis i forbindelse med bespisningen af vigtige
forretningsforbindelser eller samhandelspartnere for kommunen.
Den øvre grænse må fastsættes konkret ud fra arten af det kommunale formål, deltagerne,
hyppigheden af restaurationsbesøg osv.
...”
Herefter følger bemærkninger om krav mod ansatte og om bevisbyrden. Det hedder afslutningsvis:
”Det er vor anbefaling, at Farum Kommune iværksætter en adhæsionsproces i
forbindelse med straffesagen. Kun med de efterforskningsmuligheder der tilkommer
politiet, vil der være en mulighed for at løfte bevisbyrden for et misbrug.”
- 157 -