Download hele FARUM-KOMMISSIONEN • Bind 11 i PDF format

encen, det år om integrationspolitikken. Der var omkring 200 deltagere til en
konference. Kommunen havde mange udgifter hertil. 1
Foreholdt Leif Frimand Jensens krav om refusion af udgifter til Wonder Bar 2 forklarede
vidnet, at han er enig i, at en sådan regning ikke skulle have været betalt.
Sådanne regninger ville normalt kun være i hænderne på Peter Brixtofte, Leif
Frimand Jensen og måske Peter Brixtoftes sekretariat. Han kan se, at det var Kirsten
Feder, der i dette tilfælde udbetalte pengene. Der var ikke opbygget et system,
som kunne opfange den slags. Når Peter Brixtofte var ude og brugte penge,
var der heller ikke et ”filter”, der kunne sortere bilag fra, der eventuelt ikke måtte
have haft noget kommunalt formål. Vidnet vurderer, at regler eller systemer herom
heller ikke ville have haft nogen virkning, for det var Peter Brixtoftes og Leif
Frimand Jensens suveræne gebet.
Om omposteringer forklarede vidnet, at det godt kan være, der er blevet flyttet beløb
fra repræsentationskontoen til en byggekonto for Farum Arena. Dette ville være
i overensstemmelse med kommunes førte linje om, at regningerne skulle belaste
det, de reelt vedrørte.
Vidnet har aldrig hørt om en regel om, at de politiske partier i byrådet kunne spise
på kommunens regning. Han aner ikke, om der fandtes en sådan regel. Vidnet har
ikke selv deltaget i møder, der foregik på restaurationer. Kommunen var generelt
meget large med, hvad byrådsmedlemmer kunne deltage i, spise og så videre for
kommunens regning.
…”
Vidnet Martin Vith har forklaret: 3
”Foreholdt det af Farum-kommissionens sekretariat udarbejdede notat om udvikling
i repræsentationskontiene i Farum Kommune fra 1990-2000 4 forklarede vidnet,
at en overskridelse af budgettet som i 2000 måtte økonomichefen bare ikke
lade ske. Man kunne ikke bruge penge, som ikke var bevilliget. Vidnet snakkede
jævnligt med borgmesteren herom, og borgmesteren sagde, at de selvfølgelig
skulle lave en budgetregulering, så forholdet blev lovliggjort, men der skete bare
ikke noget. Til sidst, omkring december måned 2000, kunne vidnet godt se, at der
aldrig ville komme en budgetregulering, og det kunne han ikke leve med. Overskridelsen
på disse to nævnte konti var noget, borgmesteren satte i gang. Hvis det
var borgmesteren, der bestemte, var der ikke noget at gøre. Det var forkert, men
der var en hel kultur for, at hvis borgmesteren ville noget, blev det sådan. Vidnet
husker ikke, at Kommunernes Revision har nævnt problemstillingen, eller at han
har talt med Kommunerne Revision om andet end overordnede ting. Der var mø-
1
Efter gennemlæsning har vidnet ønsket tilføjet: ”Vidnet vil gerne pege på det svar, som Indenrigs- og Sundhedsministeren
gav Folketinget den 7. maj og 27. juni 2003 vedrørende den praktiske anvendelse af tillægsbevillinger
i det offentlige. Ministerens svar dækker vidnets og Farum Kommunes praksis på området.” Se beretningens
bilag 10, afsnit 2.17.2.18. - 2.17.2.19. og 2.17.2.45. - 2.17.2.48.
2
188-1,f3,b72-75
3
316-34,b9-10
4
Jf. afsnit 17.6.1. (71-1)
- 151 -