Download hele FARUM-KOMMISSIONEN • Bind 11 i PDF format

ser fra mange forskellige rejsebureauer. Der skete således en væsentlig effektivisering
med vidnets virke.”
Vidnet Søren Hjort har yderligere forklaret: 1
”Foreholdt den uvildige undersøgelses redegørelse vedrørende rejser til Belgien
og Frankrig 2 ”ad Toulouse” forklarede vidnet, at det var ham, der havde bestilt
flybilletterne. Når det gjaldt betaling af billetter til borgmesteren og byrådet, stod
Lis Johannesen for det som leder af sekretariatet.”
Vidnet Hans Jørgen Brink har forklaret: 3
”Foreholdt det af Farum-kommissionens sekretariat udarbejdede notat om udviklingen
i repræsentationen Farum Kommune fra 1990-2000 4 forklarede vidnet, at
disse konti efter Peter Brixtoftes ønske var vidnets ansvar. Administrativt fulgte
de bevægelserne på kontiene, så godt de kunne. Det var svært, fordi Peter Brixtofte
ikke overholdt budgetterne. Han ”rendte bare rundt i byen og købte ind”. Der
burde have været søgt - men blev ikke givet – tillægsbevilling. Det kan godt være,
at økonomisk forvaltning har foreslået Peter Brixtofte, at der blev søgt tillægsbevilling,
hvis forvaltningen var klar over, at der var budgetoverskridelse. I så fald
har borgmesteren sagt nej. Særligt for udgifter vedrørende Bertelsmann Fonden
overholdtes budgettet ikke. Budgettallene på mødeudgifter måtte ikke være højere,
uanset hvad det faktiske forbrug var, bestemte Peter Brixtofte. Kommunernes
Revision var klar over overskridelserne. Der blev skrevet lidt herom i regnskabsbemærkninger.
Kommunernes Revision har selv været med til at bruge nogle af
pengene.
Der blev lavet regler i Farum Kommune i 1991 og 1992 om attestation og anvisning.
De blev glemt efterhånden, også af revisionen. I 2000 eller 2001 sagde
Kommunernes Revision, at de ikke kunne finde reglerne. Vidnet havde reglerne
siddende i en mappe, og i foråret 2002 renskrev han reglerne og fik dem vedtaget
på ny med enkelte smårettelser.
Den, der havde bestilt en vare, skulle kontrollere, at den korrekte vare blev leveret,
og skrive i feltet ”efterregning” på bilaget. Regningen skulle attesteres af den,
der havde bedt om, at varen blev bestilt. Fra start var det borgmesteren, der så
skulle anvise. Da han ikke ville anvise alt mere, blev det lagt ud til de enkelte forvaltningschefer.
Til sidst flød det meget, hvem der kunne anvise.
Vedrørende repræsentationsbilag var der regler for, at når der blev holdt et møde
med efterfølgende middag, skulle anledning og deltagelse skrives på, med mindre
det var oplysninger, der ikke måtte komme frem.
1 316-204,b3-9
2 188-1,f1,b40-46
3 316-32,b9-12
4 Jf. afsnit 17.6.1. (71-1).
- 148 -