Download hele FARUM-KOMMISSIONEN • Bind 11 i PDF format

ne gøre noget ved det. Hun havde gjort opmærksom på, at tallene var meget høje.
Hans Carl Nielsen var utilfreds med, at der blev brugt så meget på området repræsentation.
Vidnet havde forstået, at den politiske opfattelse generelt var, at når
borgerne havde det godt, måtte man også godt bruge mange penge på den konto.
Man burde have forhøjet bevillingerne ved tillægsbevilling for disse to konti. Der
var jævnligt drøftelser i chefgruppen bestående af hende, Leif Frimand Jensen,
Jørgen Larsen, Niels Erik Olsen, Mogens Norup Thomsen og Lars Bjerregaard
Jensen omkring disse konti og størrelsen af forbrugte midler. Opfattelsen her var,
at når det nu var den bedste kommune i verden, måtte man også godt foretage
udenlandsrejser mv. Hvis hun foreslog forhøjelse eller sagde noget omkring bevillingerne,
faldt det ikke i ”god jord” Der blev snakket meget omkring rejserne, og
der blev ikke søgt tillægsbevillinger til disse. Muligvis var baggrunden for de for
lave budgetter, at man ikke udadtil ville vise, hvor meget man egentlig satte af til
repræsentation. Vidnet kender godt Kommunernes Landsforenings nøgletal. Hun
mener bestemt, det faktiske forbrug i Farum Kommune lå over disse for de to
nævnte konti. Hun husker ikke, at Kommunernes Revision har givet nogle bemærkninger
til regnskabet om hverken størrelse eller overskridelse af de to konti.
Der var en kultur i kommunen, også blandt embedsmænd, hvor møder tit foregik
på en restaurant. Hun var eksempelvis selv en til to gange om året til møder med
BG-bank, hvor hun altid var inviteret ud at spise. Hun havde også en gang om året
et møde med revisionen, der foregik ude i byen. Den årlige byfest var dyr. Hvis
der eksempelvis skulle være noget israelsk inspireret til festen, blev der arrangeret
en rejse til Israel, for at man kunne få inspiration hertil. Vidnet har aldrig været
med på rejser for kommunen.
Alle bilag skulle attesteres og anvises. Det skulle checkes i hendes afdeling, og
var det ikke i orden, var det ikke muligt at udbetale beløbet. Hendes afdeling skulle,
når der var anvist og attesteret, kun regne efter og ellers betale. Bilagene fik
forklæde på. Hvis de fik bilag uden kontonummer på, sendte hun det tilbage. Herudover
var der ikke yderligere kontrol i hendes afdeling. Selv om der var attesteret
og anvist, bad hun om, at det blev skrevet på, hvem der havde deltaget, hvis der
var tale om store beløb. Hun indførte dette af hensyn til revisionen. Det var dog
ingen formaliseret regel - dem var der ingen af på området overhovedet. Hvert
område havde deres eget budget.”
Vidnet Søren Hjorth har forklaret, 1
1 316-147,b5
”at han var rejsekoordinator for Farum Kommune. Alle kommunens rejser blev
bestilt via vidnets kontor. Når rejserne blev bestilt, sørgede han for billetterne,
forsikringer og efterhånden også for udbetaling af diæter. Afregning for kommunalpolitikernes
rejser blev sendt op til de respektive udvalg. Han tog ikke stilling
til, om der var tale om en kommunal udgift. Han havde ikke opgaver mht. forbrug
på kreditkort, men tog sig kun af kontakten til rejsebureauer med videre. Han så
regningerne på det, der var bestilt fra rejsebureauerne. På en typisk 60-70 timers
arbejdsuge udgjorde rejsearrangementer måske blot 2 % af hans arbejdsindsats.
Før vidnet blev rejsekoordinator og fik indgået samarbejdsaftale, bestilte man rej-
- 147 -