Download hele FARUM-KOMMISSIONEN • Bind 11 i PDF format

ning. Vidnet ved ikke, hvor mange personer der er blevet stævnet. Der vil ikke
blive rejst flere sager. Anna Bengaard gik på barsel i august 2004 og blev afløst af
Trine Jordan og siden Marianne Helms, der begge er jurister. Alle sagerne var
færdigbehandlet i sommeren 2006.”
Vidnet Karsten Ole Knudsen har forklaret: 1
”Foreholdt udateret notat fremlagt i økonomiudvalget den 30. marts 2004 2 forklarede
vidnet, at han selv har skrevet notatet, og at han står ved dets konklusioner.
Det var efter vidnets opfattelse ikke nødvendigt for tilsynsrådet at sætte så massivt
ind. Det er nok muligt, at f.eks. et krav om tilbagebetaling på 5.000 kr., fordi en
person havde været med på for mange rejser, kunne risikere at blive forældet, hvis
man ikke var hurtige nok, men det er ikke i overensstemmelse med vidnets opfattelse
af, hvad genopretning går ud på, at prioritere sådanne opgaver. Retsgrundlaget
virkede uigennemtænkt og ureflekteret. Vidnet har ikke noget godt at sige om
tilsynsrådets indsats i 2003.
…
Adspurgt om de anbefalinger med hensyn til tilbagebetalingskrav i sagerne vedrørende
afholdelse af udgifter til repræsentation og rejser, som var fremsat i den
uvildige undersøgelse, forklarede vidnet, at de fulgte anbefalingerne. I de første
sager var der usikkerhed om, hvordan sagerne skulle føres, men i efteråret 2003
vedtog økonomiudvalget en politik om, hvordan sagerne skulle behandles. Først
så den juridiske enhed - primært Anna Bengaard - på materialet. Hun havde herefter
en dialog med KL om, hvorvidt udgifterne havde haft et kommunalt formål.
De hørte de folk, der var med på rejser, om f.eks. de overhovedet havde været
med, og hvad de havde lavet på rejsen. Hvis den endelige vurdering var, at formålet
ikke var kommunalt eller ikke helt kommunalt, og det ikke var et lille beløb,
blev sagen sendt til advokat August Jørgensen i Hillerød, som så skulle vurdere,
om det var muligt at opkræve pengene. Juristernes bedømmelse havde en afgørende
betydning for om sagen var tilstrækkeligt belyst, og om der var grundlag for
at rejse erstatningskrav eller ej.
Foreholdt brev af 30. oktober 2003 fra Farum Kommune 3 forklarede vidnet, at
han ikke husker, om Nice-sagen var en af de første sager, eller om den kom op i
byrådet. Der blev sikret en sagsgang, hvorefter alle sager blev forelagt økonomiudvalget
med et dagsordenspunkt og en redegørelse. Hvad der endeligt skulle ske
i sagerne, var således ikke en embedsmandsafgørelse. Kommunen ville have afviklet
sagerne og fulgte processen konsekvent. Sagerne fyldte utrolig meget i byrådet
og tog tid.”
1 316-172,b4 og 9
2 Omtalt i bind 15, kapitel 25, (184-87,f2,b56-62).
3 256-7,f1,b111-112,b115-116, samt b117-118
- 118 -