FORFØRERENS DAGBOG - Mungo Park

SKOLEMATERIALE
PRÆSENTERER
FORFØRERENS DAGBOG
vv

MUNGOPARK v FORFØRERENS DAGBOG 1
1.0 INDLEDNING
1.1 FAKTA
2.0 FRA BOG TIL TEATER
3.0 FORFØRELSE
3.1 AN EDUCATION
4.0 MANIPULATION
4.1 GOOD BYE, LENIN!
5.0 DAGBOGEN SOM GENRE
6.0 MUSIKKEN I FORESTILLINGEN
6.1 I KØBENHAVN
7.0 EKSISTENTIALISME
8.0 SØREN AABYE KIERKEGAARD
8.1 KIERKEGAARDS KØBENHAVN
9.0 KILDER OG BAGGRUND
9.1 LINK
2
14
2
4
5
6
10
7
3
11
8
14
9
12
13

MUNGOPARK v FORFØRERENS DAGBOG 2
1.0 INDLEDNING
”Uhyret nærmer sig”
Spekulerende og udspekulerende fanger forføreren Johannes
unge Cordelia i sit farligt lidenskabelige spind.
Og hun kan umuligt slippe fri, for hun sidder fast i erobrerens
spind og sind. Vi deler den virtuose forførers
tanker og tvivl, mens erobringsprocessen langsomt
bliver livsfarlig for Cordelia.
FORFØRERENS DAGBOG er Mungo Parks dramatisering
af Sørens Kierkegaards verdensklassiker af samme
navn. Forestillingen fører os ind i forførerens inderste
tanker, som Johannes deler med sin dagbog.
Normalt er dagbogen et privat anliggende, hvis indhold
kun skribent og bog deler. Men i Mungo Parks udgave
er det intime forhold udvidet til et kor af ’skribenter’, der
består af fem Johannes’er, og ’dagbogen’ er her publikums
160 ansigter. Som publikum får vi en enestående
chance for at være Forførerens dagbog, mens fem
skuespillere agerer forføreren Johannes.
Mens handlingen udspilles i 1800-tallets københavnske
gader og stræder, lytter vi til musik komponeret af Anne
Linnet og Xander Linnet, som er skrevet til forestillingen
over 200 år senere.
Johannes advarer: ”Tag Dem i agt, uhyret nærmer sig.”
1.1 FAKTA
INSTRUKTØR: Martin Lyngbo
MANUSKRIPT: Lasse Handberg og Martin Lyngbo
KOMPONISTER: Anne Linnet og Xander Linnet
MEDVIRKENDE: Mungo Parks ensemble, se www.mungopark.dk
FAG:
Dansk, Historie, Samfundsfag, Filosofi, Musik
EMNER:
Kærlighed, Eksistentialisme, Lidenskab, Forførelse,
Manipulation, Tilfældighed, Danmarkshistorie,
Dagbogsgenren
Søren Aabye Kierkegaard

MUNGOPARK v FORFØRERENS DAGBOG 3
2.0 FRA BOG TIL TEATER
Historien Forførerens Dagbog er oprindeligt trykt i
Kierkegaards bog Enten-Eller (1843). Titlen Enten-Eller
er en reference til det eksistentielle valg, som er menneskets
levevilkår.
Kierkegaard skrev Enten-Eller i Berlin, efter han havde
brudt sin forlovelse med Regine Olsen. Parallellerne
mellem Kierkegaards forhold til Regine og den fiktive
Johannes’ forhold til Cordelia afspejler, at vi i bogen
Forførerens Dagbog introduceres til Kierkegaards
personlige tanker om forførelse, erotik, følelsesmæssig
splittelse og ægteskab.
Kierkegaard inddeler menneskets liv i en række stadier,
hvoraf de to er æstetikeren og etikeren. Bogen Enten-
Eller er delt i to dele: Enten, som beskriver æstetikeren,
og Eller som beskriver Etikeren. Forførerens Dagbog er
det sidste kapitel af Enten og indgår i bogens præsentation
af det æstetiske livssyn. Æstetikeren er karakteriseret
ved på en gang at forholde sig til sit eget selv og
flygte fra sin egen eksistens.
Johannes definerer netop sig selv som æstetiker:
”At forføre en pige, det betyder for de fleste at forføre
en pige og dermed punktum. Den som ikke ved, i den
grad at bespænde en pige, at hun taber alt af syne,
den som ikke ved i den grad at digte sig ind i en pige,
at det er fra hende alt udgår, han er og bliver en fusker;
mandlig skønhed, et indtagende væsen og så videre
er gode midler. Man kan også gøre erobring med dem
men aldrig vinde en fuldkommen sejr. Jeg skal ikke
misunde ham hans nydelse. En fusker er og bliver et
sådant menneske, en forfører, hvad man ingenlunde
kan kalde mig. Jeg er en æstetiker, en erotiker, der har
fattet kærlighedens væsen og pointen i den, der tror på
kærligheden og kender den fra grunden.”
Johannes er den selvbevidste, reflekterede forfører,
der med Cordelia som sit offer planlægger og udfører
sin erobring, som strategen nøje lægger og eksekverer
sin strategi. Og i det øjeblik erobringen lykkes, bliver
Cordelia betydningsløs for Johannes.
2.0 ARBEJDSØVELSER
Hvorfor tror I, Kierkegaard skriver Forførerens Dagbog
umiddelbart efter bruddet med Regine?
Diskutér, hvad Johannes mener med ”Den som ikke
ved, i den grad at bespænde en pige, at hun taber alt
af syne, den som ikke ved i den grad at digte sig ind i
en pige, at det er fra hende alt udgår, han er og bliver
en fusker”
Hvad er ”kærlighedens væsen” ifølge Johannes?
Flygter Johannes fra sit eget selv? Hvorfor?
Diskutér Johannes som æstetiker.
Diskutér, hvad titlen Enten-Eller betyder.
Virker historien anderledes som forestillingen end
som bog? Hvordan?

MUNGOPARK v FORFØRERENS DAGBOG 4
3.0 FORFØRELSE
Fra det øjeblik, hvor Johannes ser den unge Cordelia,
ved han, at han må forføre hende. Ikke bare emotionelt
eller erotisk – han vil vinde hende helt og aldeles.
Johannes skriver i sin dagbog:
”Hun er udset, hun skal vel blive indhentet.”
Og forførelsen er indledt – skønt Cordelia endnu er
uvidende om Johannes’ eksistens.
Johannes har tilfældigt fået øje på Cordelia på gaden
og bliver straks fascineret af hendes skønne væsen. Efter
den dag, er han evigt på udkig efter hende i gadebilledet,
og han er på et tidspunkt lige ved at miste håbet
om at møde hende igen. Men så viser hun sig på en sti:
”Jeg indsugede hendes billede”, skriver Johannes i
dagbogen og bemærker: ”Hvor er det skønt at være
forelsket, og hvor er det interessant at vide, at man er
det.”
Netop Johannes’ sidste bemærkning er uhyre væsentlig
for historien, for den vidner om, at Johannes ikke
bare er en traditionel Don Juan-figur, der blot elsker
nydelsen for nydelsens skyld. Han er derimod en
beregnende nyder af eget intellekt, der beregnende og
betingelsesløst søger udfordringen i forførelsen. Han er
ikke alene forelsket i Cordelia, han er forført af tanken
om at forføre hende.
BILLEDER
Du kan se billeder fra
Forførerens dagbog på Flickr.
Søg efter:
“Mungo Park og Forførerens dagbog”
Don Juan
Don Juan er en fiktiv forførerskikkelse og stammer
oprindeligt fra Tirso de Molinas drama El Burlador
de Sevilla, som er fra 1630. Don Juan er på en og
samme tid skurk og hovedperson i dramaet, hvor
han forfører alle piger på sin vej, både piger af folket
og adelige.
Det blev et særdeles populært drama-emne, og
siden er Don Juan-figuren gået igen i dramaer,
komedier, operaer og i litteraturen.
3.0 ARBEJDSØVELSER
Karakterisér Johannes.
Hvorfor vil han forføre Cordelia?
Hvad forstår I ved betegnelsen Don Juan? Kender I
en?
Er Johannes en Don Juan? Hvorfor?
Diskutér, hvad Johannes mener med ”Hvor er det
skønt at være forelsket, og hvor er det interessant at
vide, at man er det”?
Hvad er forskellen på at forføre og at være forelsket?

MUNGOPARK v FORFØRERENS DAGBOG 5
3.1 LONE SCHERFIG: AN EDUCATION
I filmen An Education hedder forføreren David (Peter
Sarsgaard). Og 16-årige Jenny (Carey Mulligan) er den
udsete, der bliver forført.
An Education foregår i 1961 i en forstad til London, hvor
vi møder Jenny, en køn og begavet pige. Hun er på vej til
Oxford og en prestigefyldt uddannelse, da hun møder
charmøren David.
Med sine 35 år er David en del ældre end Jenny, og da
han introducerer hende for det søde liv med jazzklubber,
smukke kjoler og rejser til Paris, bliver hun straks fascineret.
David løfter sløret for et andet og spændende liv, som
ligger fjernt fra Jennys skolepigetilværelse.
Men David er ikke, hvad han udgiver sig for, og snart
opdager Jenny, at det ikke er uden omkostninger at kaste
sig i armene på nattelivet. Hendes tidlige eksponering
bliver både fascinerende og lærerig.
Da Jenny møder David i 1961, er de frigjorte tanker om
kvindeliv endnu ikke kommet til London. Måske derfor
bliver også Jennys forældre forført af tanken om deres
datter som husmor hos den charmerende og velhavende
David. Men ønsker Jenny virkelig at opgive sine ambitioner
om en højere uddannelse for at blive gift med David?
Lone Scherfig
Lone Scherfig er født i 1959 i Søborg og er en dansk
filminstruktør. Hun har læst filmvidenskab på universitet
Sorbonne i Paris og blev uddannet filminstruktør
fra Den Danske Filmskole i 1984.
Hendes gennembrud kom med dogmefilmen Italiensk
for begyndere i 2000. Med 828.000 solgte billetter
er Italiensk for begyndere en af de mest sete danske
film i nyere dansk filmhistorie, og den vandt Sølvbjørnen
ved filmfestivalen i Berlin i 2001.
An Education er fra 2009, og i 2010 blev den nomineret
til en Oscar i kategorien ’Årets bedste film’. Filmen
blev desuden nomineret i kategorierne ’Bedste
kvindelige hovedrolle’ og ’Bedste manuskript’.
3.1 ARBEJDSØVELSE (såfremt filmen ses i klassen)
Karakterisér Jenny.
Hvorfor tror I, Jenny bliver forelsket i David?
Hvad tror I, hendes veninder tænker om hendes
forhold til David?
Hvorfor siger forældrene ja til, at Jenny må gifte sig
med David?
Karakterisér David.
Er David forelsket i Jenny? Hvorfor?
Diskutér, hvilke ligheder og forskelle der er mellem
David i An Education og Johannes i Forførerens
Dagbog.

MUNGOPARK v FORFØRERENS DAGBOG 6
4.0 MANIPULATION
At manipulere er at bearbejde en viden ud fra egen
fordel for at skjule den egentlige hensigt med påvirkningen.
Med andre ord fører man en person bag lyset, idet
vigtige forhold ikke lægges åbent frem. Man manipulerer
altså for at opnå noget, der er til egen fordel, og
som man ikke mener, man kan opnå gennem åbenhed.
Johannes planlægger forførelsen af Cordelia nøje, og
da strategien ligger klar, blæser han til angreb. Han
noterer i dagbogen:
”Jeg er vant til at herske over mine følelser og de skal
forstumme. At digte sig ind i en pige er en kunst, at
digte sig ud af hende er et mesterstykke.”
Hans projekt er at få Cordelia til at blive lidenskabeligt
forelsket i sig, og i det øjeblik hun hengiver sig til ham,
bliver hun ligegyldig for ham:
”Jeg har elsket hende; men fra nu af kan hun ikke mere
beskæftige min sjæl.”
Cordelia er uvidende om Johannes’ egentlig hensigt,
og deri består manipulationen. Johannes’ ven Victor er
oprevet over Johannes’ uærlige opførelse over for Cordelia,
der bliver oprigtigt forelsket i sin forfører. Victor
forsøger at tale Johannes fra sit projekt:
”Du lever af rov! Du lister dig ind på folk og stjæler
deres lykkeligste øjeblik! Stakkels Cordelia. Hun må
bestandig omtumles af de forskelligste stemninger i en
rædsom heksedans!”
Men forgæves. Cordelia manipuleres og forføres.
4.0 ARBEJDSØVELSER
Beskriv Johannes’ forførelse af Cordelia.
Hvorfor lykkes det for ham at forføre Cordelia?
Hvilke midler tager han i brug?
Diskutér, hvad Johannes mener med ”Jeg er vant til
at herske over mine følelser og de skal forstumme.
At digte sig ind i en pige er en kunst, at digte sig ud
af hende er et mesterstykke.”
Hvorfor siger Johannes, at ”fra nu af kan hun ikke
mere beskæftige min sjæl”? Er han ligeglad med
Cordelia?
Pressefoto

MUNGOPARK v FORFØRERENS DAGBOG 7
4.1 WOLFGANG BECKER: GOOD BYE, LENIN!
Manipulation er også et tema i filmen Good bye, Lenin!
Dog har manipulation en helt anden karakter i filmen
end i forestillingen FORFØRERENS DAGBOG. Til forskel
fra Johannes manipulerer hovedpersonen i filmen
af ren omsorg.
Vi møder den østtyske ærkesocialist, Christiane Kerner
(Katrin Sass), som kort før murens fald får et hjerteanfald
og ligger i koma i otte måneder. Af frygt for at hun
får et nyt hjerteanfald tør sønnen, Alex (Daniel Brühl),
ikke fortælle hende, at muren i mellemtiden er faldet.
Alex etablerer moren i lejligheden og sørger for, at alt
ligner hendes velkendte, østtyske tilværelse. Men det
er ikke let for Alex at fastholde illusionen om, at verden
udenfor ikke længere er delt i øst og vest af en mur.
Alex manipulerer med sin mor, idet han tilpasser hendes
omgivelser, så hun tror, at muren stadig eksisterer.
Normalt manipulerer man for at opnå noget, der er til
ens egen fordel. Men i dette tilfælde udsætter Alex sin
mor for manipulation alene for at beskytte hende.
FACEBOOK
Find Mungo Park på FACEBOOK
Wolfgang Becker
Wolfang Becker er født i Tyskland i 1954.
Han har studeret litteratur, tysk historie og amerikansk
historie ved Freie Universität i Berlin. Desuden
har han studeret ved Deutsche Film- und Fernsehakademie.
I 2003 fik han sit internationale gennembrud med
Good bye, Lenin! Filmen fik i 2004 en Bodil for ’Bedste
ikke-amerikanske film’ og en Robert for ’Årets
udenlandske film’.
4.1 ARBEJDSØVELSER (såfremt filmen ses i klassen)
Karakterisér Alex.
Hvorfor mener han ikke, at moren kan klare at få
sandheden at vide?
Diskutér, om det er manipulation at lade moren tro,
at muren stadig eksisterer.
Er det misforstået omsorg at lade moren leve i den
tro, at alt er, som før hun fik et hjerteanfald? Hvorfor?
Hvad har det af konsekvenser for Alex’ tilværelse, at
han opbygger illusionen om muren?
Er det en god idé?

MUNGOPARK v FORFØRERENS DAGBOG 8
5.0 DAGBOGEN SOM GENRE
Dagbogen er en interessant genre, fordi den indvier
læseren i skribentens personlige oplevelser, tanker og
refleksioner. Som oftest er den et privat anliggende,
der kun vedkommer skribenten. Men sommetider bliver
dagbøger offentliggjort, fordi de har en betydelig dokumentarisk
værdi på trods af deres subjektive karakter
og svingende historiske korrekthed. Når dagbøger
bliver offentliggjort, er det som regel fordi, eftertiden
tillægger indholdet dokumentarisk eller litterær værdi.
Nogle få skribenter er blevet kendt alene på grund af
deres dagbøger. Det er Anne Frank et eksempel på.
Hollandske Anne Frank måtte gemme sig sammen med
sin familie under 2. verdenskrig, fordi hun var jøde.
Mens hun skjulte sig, førte hun dagbog.
H.C. Andersen førte også dagbog og almanakoptegnelser,
som er kortere, stikordsagtige oplysninger. Når
han rejste, og det gjorde han tit, skrev han fyldige og
indholdsrige beretninger i sine dagbøger. I 1971-1977
blev H.C. Andersens dagbøger fra de sidste 15 år hans
liv udgivet. Mellem 1860-1875 skrev han dagbog hver
dag året rundt.
Danskernes dagbog 2/9 1992
På museet Brede Værk, nord for København, gemmer
sig flere tusind dagbøger. Nationalmuseet og
Danmarks Radio opfordrede danskerne til at skrive
dagbog den 2. september 1992, og det resulterede
i mere end 50.000 beretninger fra alle samfundslag.
Alle dagbøgerne er arkiveret på Brede Værk, som er
en del at Nationalmuseet.
5.0 ARBEJDSØVELSER
Hvorfor tror I, at Kierkegaard har valgt at skrive Forførerens
dagbog som en dagbog?
Hvordan kan man se i forestillingen, at det er en
dagbog? Hvilke virkemidler bliver der brugt?
Diskutér, hvad dagbogen som genre betyder for
historiens troværdighed.
Prøv at omskrive en af scenerne i forestillingen FOR-
FØRERNES DAGBOG til en tredjepersonsfortæller
– hvad betyder det for historien?
Skriver I selv dagbog?

MUNGOPARK v FORFØRERENS DAGBOG 9
6.0 MUSIKKEN I FORESTILLINGEN
Hos Jansens hører Johannes Cordelia spille klaver.
Dette enkle billede skabte den første lyst til at give forestillingen
en musikalsk dimension. Der skal tyngde til at
tolke Kierkegaard og derfor faldt valget på Anne Linnet.
Anne Linnet har tidligere vist, at hun mestrer at fortolke
litteratur blandt andet med Barndommens gade, og har
i masser af sange behandlet temaet forførelse – mest
tydeligt i Marquis de Sade-tiden. Kierkegaard forholder
sig med Forførerens dagbog til Don Juan-skikkelsen,
og det var en operaopsætning af Don Juan på en studietur
til Hamborg i gymnasietiden, der senere inspirerede
hende til at søge ind på musikkonservatoriet og til
selv at forfølge forførelse som et tema.
Xanders karriere har også taget fart det sidste år. Han
debuterede med singlen Det burde ikk være sådan her,
og det er Xander, der står bag X Faktor vindersangen
”Min øjesten”.
Hendes anden søn, Marcus Linnet, har produceret. Linnet,
Linnet og Linnet har indspillet hele syv nye numre,
som skuespillerne lægger stemmer til på scenen.
Anne Linnet
Anne Linnet er født 1953 og er en dansk sangerinde
og komponist.
Anne Linnet har opnået stor anerkendelse for sine
ærlige og ofte politiske og feministiske tekster.
Gennem sin karriere har hun udgivet adskillige soloalbum
og været medlem af Tears, Shit & Chanel,
Anne Linnet Band og Marquis de Sade.
Pressefoto

MUNGOPARK v FORFØRERENS DAGBOG 10
6.1 I KØBENHAVN
Af Anne Linnet & Xander Linnet
Duft af kvinde og favn
duft af by – København
Alle gader og stræder de damper
af et slør – feminin
som berusende vin
som et lys i alleernes lamper
Denne duft tung og sød
som i skovmossets skød
her i haven og midt i det grønne
Her på Frederiksberg
er jeg pluds`lig så nær
denne kvinde åh en af de skønne
Endnu en på min vej
duft af ”Forglem mig ej”
Hvem vil kunne - jeg spør` mens jeg løber
Peter Bangsvej er lang
endnu større min trang
til at afklæ` hvad duften den røber
Åh eksotisk og varm
som en krydret alarm
sætter ild i alt under mit bælte
Jeg må ha` lige her
hvad jeg dufter og ser
ellers tror jeg helt jeg vil ku` smelte
Her i midtbyens lyd
er hver kvinde en fryd
for mit øje, min næse, mit øre
Åh så dejligt et suk
at min sjæl går på druk
i hvad sanserne synes at høre
Her i Bredgade ved
jeg med stor sikkerhed
bor en skønhed jeg ik` ka` la` være
Jeg må snuse og smag`
hendes ynders behag
må jeg helt sikkert la` mig fortære
Og jeg sanser mig fuld
Ædelstene og guld
er jo intet imod hvad det tænder
dette stærke begær
som at styre en hær
i et skakspil hvor brikkerne brænder
Åh min by er mit hjem
unge kvinder er dem
der fortryller min uro, min længsel
Dybest set ser jeg på
men jeg ved at jeg må
finde hende der åbner mit fængsel
Og hvor er hun mon den
jeg kan kende igen
den der gør, alle andre forsvinder
Jeg har ledt overalt
hvert et skørt har jeg talt
her i byen der dufter af kvinder

MUNGOPARK v FORFØRERENS DAGBOG 11
7.0 EKSISTENTIALISME
Eksistentialisme er en filosofi, der sætter mennesket
i centrum. Det er troen på, at mennesket skaber sin
egen tilværelse, altså sin egen eksistens og identitet,
gennem valg og handling.
Man kan ikke ikke-vælge. Alt, hvad man gør, rummer
et valg, som har en konsekvens. Og meningen med
tilværelsen skabes udelukkende af de valg, vi træffer.
Sandheden bliver således subjektiv, da sandheden
er betinget af de valg, det enkelte menneske træffer.
Der eksisterer altså ikke nogen objektiv sandhed eller
mening med livet, og det gør mennesker bange og
angste. Den eneste måde at overvinde angsten på er
ved selv at vælge, da man dermed skaber mening med
sin tilværelse.
Mange betragter Søren Kierkegaard som grundlægger
af eksistentialismen herhjemme. Men eksistentialismen
slår først igennem som egentlig filosofisk retning i
1940’erne og 1950’erne.
Jean-Paul Sartre (1905-1980), der er fransk filosof,
digter og forfatter, er grundlægger af den moderne
eksistentialisme. I eksistentialismens storhedstid var
Sartre, Simone de Beauvoir (1908-1986) og Albert
Camus (1913-1960) blandt dem, der tegnede retningen.
Fra eksistentialismens højborg, Paris, bredte filosofien
sig til det meste af Europa.
Jean-Paul Sartre
Sartres påstand er, at mennesket realiserer sig selv
gennem sine handlinger. I Sartres univers eksisterer
der ingen gud, og mennesket er derfor overladt
til sig selv og er dømt til frihed og angst.
I 1943 udkom Sartres gennemslagsværk L’Être et
le Néant (Væren og intet), som analyserer menneskets
forhold til omverdenen.
Sartres filosofi blev et modefænomen, der påvirkede
litteratur, teater og film og kom til udtryk i en
særlig livsstil blandt yngre intellektuelle – eksistentialisterne,
der frekventerede Paris’ caféer og
jazzklubber.
7.0 ARBEJDSØVELSER
Hvad er eksistentialisme?
Hvordan kommer eksistentialisme til udtryk i forestillingen
FORFØRERENS DAGBOG?
I Kierkegaards eksistentialisme findes gud, men
der er ingen gud i Sartres eksistentialisme – hvilken
betydning har det?
Diskutér, hvilken rolle ’valget’ spiller i eksistentialisme.

MUNGOPARK v FORFØRERENS DAGBOG 12
8.0 SØREN AABYE KIERKEGAARD
Søren Aabye Kierkegaard (1813-1855) er en dansk teolog,
filosof og forfatter. Han er født i København som
den yngste af en søskendeflok på syv.
Kierkegaards mor, Ane Sørensdatter Lund (1768-1834),
ved man ikke meget om, andet end hun var tjenestepige.
Faren, Michael Pedersen Kierkegaard (1756-1838),
voksede op på den jyske hede i fattige omgivelser, men
tog til København, hvor han som hosekræmmer lærte
sig at spinde guld på sine uldvarer. Senere grundlagde
han den formue, der blev den materielle forudsætning
for hans yngste søns litterære virksomhed ved at etablerede
sig som storkøbmand og boligspekulant.
I 1830 blev Kierkegaard student fra Borgerdydskolen,
og herefter begyndte han at læse teologi, men brugte
en stor del af studietiden på især filosofi og romantisk
litteratur. Han forlovede sig med den ni år yngre Regine
Olsen, men forlovelsen blev brudt året efter. Og det fik
indgribende betydning for Kierkegaards forfatterskab,
som han i februar 1843 indledte med Enten-Eller.
Filosofisk og teologisk er Kierkegaard en moderne
klassiker. Han har især haft afgørende betydning for
de forskellige former for eksistenstænkning, der slog
igennem i Tyskland i 1920’erne og i Frankrig i slutningen
af 1940’erne. Og Kierkegaards tænkning er nået vidt
omkring i verden, hvilket afspejles i de mange oversættelser
af hans forfatterskab til alverdens sprog, blandt
andet tysk, fransk, engelsk, spansk, russisk, polsk,
japansk og kinesisk.
Også i dag er der stor interesse for Kierkegaards forfatterskab,
særligt er man optaget af hans litterære og
tematiske mangfoldighed i forfatterskabet.
Seks stadier
Gennem sit forfatterskab beskriver Kierkegaard
menneskets seks eksistens-stadier:
Spidsborgeren: Denne person forholder sig ikke
til sig eget selv, da personen endnu ikke har set
sig selv og derfor lever i ligegyldig konformitet og
vane.
Æstetikeren: Denne person forholder sig til sit eget
selv, men ønsker at flygte fra sin egen eksistens.
Ironikeren: Når æstetikeren forsøger at acceptere
sin egen eksistens, vil han i første omgang distancere
sig med ironi.
Etikeren: Det ærlige og ansvarlige stadie, hvor personen
er trådt i eksistens og ikke fornægter sit eget
selv. Men etikeren vil mangle mening i tilværelsen
og vil blive grebet af en eksistentiel angst.
Humor: Mellemstadie inden det religiøse stadie.
Det religiøse stadie: Dette stadie er delt i Religiøsitet
A og Religiøsitet B. Religiøsitet A kræver
ikke noget personligt engagement, da personen
trofast går i kirke, men mere af rutine end egentlig
eget valg. Ifølge Kierkegaard er denne form for religiøsitet
uacceptabel, da man ikke selv tager stilling,
men lader sig styre af religionen som institution.
Religiøsitet B er det ultimative stadie, idet det
er den lidenskabelige og åndeligt krævende tro,
hvor personen indser det paradoksale og absurde i
det kristne gudsbegreb.
8.0 ARBEJDSØVELSER
Diskutér Kierkegaards seks stadier.
Genkender I nogle af stadierne i karaktererne i forestillingen
FORFØRERENS DAGBOG?

MUNGOPARK v FORFØRERENS DAGBOG 13
8.1 KIERKEGAARDS KØBENHAVN
København er kulissen for Johannes’ forførelsesproces.
Det er her, han første gang får øje på Cordelia:
”Jeg gik på Langelinje. Skødesløs og uden at agte på
mine omgivelser. Da faldt mit øje på hende. Hende.”
Derefter forsvinder Cordelia for ham og han leder København
igennem for at finde hende igen. Og så på en
sti mellem Østerport og Nørreport dukker hun op igen:
”Det var på en sti, der ligger mellem Nørreport og
Østerport. Hun var alene. Klokken var omtrent halv syv.
Hun gik langsomt. Søen var stille. Beskæftiget med
sine egne tanker. Blegdammens bygninger spejlede
sig i vandet. Jeg holdt mig i fjern afstand og indsugede
hendes billede.”
Men hvordan så København egentlig ud på Kierkegaards
tid?
I 1813 gik den danske stat fallit. Som konsekvens af
englændernes angreb på København sluttede Danmark
sig til Frankrig under Napoleonskrigene. Det blev dyrt
for Danmark at kæmpe på Napoleons side, og resultatet
blev, at staten gik fallit. Det betød også, at Danmark
måtte afstå Norge i 1814 til Sverige efter Napoleons
nederlag. Tabet af Norge gjorde, at Danmark mistede et
stort marked og besværliggjorde den danske søhandel.
Selvom den danske økonomi lå i ruiner på dette tidspunkt,
er perioden alligevel gået over i historien som
Den danske guldalder. Det skyldes, at der i København
inden for videnskab, litteratur og kunst var en række
videnskabsmænd og kunstnere, som gjorde sig bemærkede
nationalt og internationalt. Strømningen var
centreret omkring en række københavnske kunstnere,
som Søren Kierkegaard, H.C. Andersen, Bertel Thorvaldsen
og C.W. Eckersberg.
Også trafikalt var Kierkegaards tid fuld af forandringer.
I 1841 fik hestedrosker selskab af hesteomnibusser.
Men i 1847 fik hestene konkurrence af jernbanen, der
kørte strækningen København - Roskilde. På Valby
station gjorde toget stop for at københavnerne kunne
tage på søndagsture til Frederiksberg.
8.1 ARBEJDSØVELSER
Tag på klasseudflugt til København.
Et stenkast fra magtens centrum, Christiansborg,
ligger det smukke Thorvaldsens museum. Museet
åbnede i 1848, og her finder I en samling af næsten
alle billedhuggeren Bertel Thorvaldsens originalmodeller
til de skulpturer, han udførte til mange lande i
Europa.
På Rådhuspladsen møder I H.C. Andersen, der
skuer over menneskemyldret på pladsen. Digteren
og forfatteren H.C. Andersen er kendt i hele verden
for sine eventyr.
Og på Assistens kirkegården på Nørrebro kan I
besøge Kierkegaards grav. Assistens kirkegården
blev oprettet i 1760, fordi det kneb med pladsen
på kirkegårdene inden for de københavnske volde.
Kirkegården er særlig kendt, fordi der er en række
danske kendte personer begravet der.

MUNGOPARK v FORFØRERENS DAGBOG 14
9.0 KILDER OG BAGGRUND
”An Education”
-Lone Scherfig
”Enten-Eller”
-Søren Kierkegaard
“Good Bye, Lenin!”
-Wolfgang Becker
9.1 LINKS
- www.annelinnet.dk
- www.assistens.dk
- www.bredevaerk.natmus.dk
- www.mungopark.dk
- www.thorvaldsensmuseum.dk
Forførerens dagbog – undervisningsmateriale©
Mungo Park, 2011
Tekst og redaktion: Lise Carstensen, Katrina Schelin
Layout: Jon Kort
Pressefoto: Mikkel Russel
& MUNGO PARK ALLERØD
FRITZ HANSENS VEJ 23
DK-3450 ALLERØD
WWW.MUNGOPARK.DK
(+45) 4813.1300
INFO@MUNGOPARK.DK