Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

More documents

Recommendations

Info

praktiske hensyn. Muslimer ser sig selv som medlemmer af et pluralistisk, demokratisk samfund, som de prøver at bidrage til, men hvor de i langt de fleste tilfælde ikke opnår den nødvendige – og retfærdige – accept, lyder det fra de islam-inkluderende. I stedet bliver der ustandseligt, og ofte på baggrund af spørgsmålet om shari’a, sat spørgsmålstegn ved deres loyalitet som danske statsborgere. Som Rasmus Hylleberg, medlem af det Radikale Venstre, skriver i et indlæg i Kristeligt Dagblad: Det [er] tankevækkende, at mange af de fremtrædende muslimer – f.eks. de radikale medlemmer af slagsen – i tide og utide skal forholde sig til de mest outrerede tolkninger af Koranen, dødsstraf, islams demokratisyn eller holdninger fra folk, som de blot har et marginalt tilhørsforhold til i Langbortistan. 186 For den islam-inkluderende er det oprørende, at muslimer i Danmark bliver afkrævet svar og krav om afstandtagen fra uacceptable eller gruopvækkende handlinger, som muslimer i helt andre lande har begået. Ifølge denne position illustrerer afkrævningerne både en fejlagtig generalisering af islams indhold – at handlinger begået af muslimer i én verdensdel afspejler holdninger og potentialet for lignende handlinger andre steder i verden, herunder Vesten – og en markant dobbeltmoralsk og ekskluderende holdning til en religiøs minoritetsgruppe i Danmark. Rune Engelbreth Larsen, tidligere formand for Minoritetspartiet, skriver om dette i efteråret 2004: "Alle [muslimer] skal tage afstand fra drabet på Theo van Gogh, hvorimod ingen behøver tage afstand fra nedbrændingen af hollandske moskeer. Alle skal tage afstand fra en muslims rodede kritik af kvinder uden slør i et tv-program, 187 men ingen behøver at tage afstand fra Bertel Haarders ringeagt for kvinder, når han kalder en udenlandsk hustru for 'en lille villig og taknemlig gås' i en sang, der håner Sverige." 188 I den debat om ytringsfrihed, som rejser sig efter drabet på Theo van Gogh, fremfører flere debattører også argumentet om forskelsbehandling af muslimer. "Hvordan kunne det være", spørger debattør og forfatter Klaus Rothstein, "at fhv. trafikminister Arne Melchior i sin tid godt kunne forbyde Jens Jørgen Thorsens Jesus-maleri på en togstation, fordi han mente, at det var krænkende for de kristne, at Jesus blev skildret med 186 Rasmus Hylleberg, “Fundamentalistiske spøgelser”, Kristeligt Dagblad, 30. september 2002. 187 Der henvises til sagen om Shahid Mehdi, se kapitel 2. 188 Rune Engelbreth Larsen, “Nødråb: Presse og propaganda”, Information, 9. december 2004. Engelbreth Larsens henvisning til Haarder baserer sig på en festsang, som denne skrev til en sammenkomst for regeringens medlemmer. Sangens indhold refereres i følgende artikel, “Bertels festsang – kontroversiel eller harmløs?”, Politiken, 2. oktober 2004. 97
stiv tissemand, når muslimerne fandengalemig skal acceptere hvad som helst … blandt andet at deres religion bliver fremstillet som voldsforherligende og incestuøs på film?" 189 Også blandt de islam-inkluderende er der frygt for en fremtidig polarisering, som i sidste ende vil medføre en underminering af det danske demokrati. Men frygten ser anderledes ud end i den islamkritiske lejr. Her er det ikke det islamiske ekspansionstogt, Profetens femte kolonne, 190 som er problemet. Problemet er polariseringen i debatten, og hvad de islam-inkluderende ser som en dæmonisering af muslimer i den offentlige diskurs. Forfatteren Malene Grøndahl og forskeren Kirstine Sinclair skriver i et kroniksvar til Helle Merete Brix og komikeren og debattøren Farshad Kholghi, at: Det danske demokrati er naturligvis ikke modstandsdygtigt over for hvad som helst. Bliver det f.eks. legitimt at smide om sig med vilde påstande og mistænkeliggørende antydninger mod islam og muslimer, er der bestemt en risiko for, at Hizb-ut-Tahrirs tilhængerskare vokser… Brix, Kholghi og deres kolleger ud i de grove generaliseringers kunst kan med andre ord ende med at få ret, hvis de bliver ved længe nok. Ord har det jo som bekendt med at skabe, hvad de nævner. 191 For de islam-inkluderende er det muligheden for, at de islamkritiskes forståelse af islam bliver til en selvopfyldende profeti, som er skræmmescenariet. Der er ikke tale om, at muslimer i sidste ende viser deres ansigter som rå voldsmænd, men om at dele af det muslimske miljø igennem social og diskursiv marginalisering tiltrækkes af ekstremistiske fortolkninger af deres tro. En øget radikalisering blandt både muslimer og dem, der taler om muslimer, vil hverken være godt for debatklimaet eller det danske samfund. Det vil skabe en samfundsmæssig splittelse, hvor det bliver ekstremernes og ikke de fælles demokratiske spilleregler, som sætter dagens orden. Både de islam-inkluderende og de islamkritiske koncentrerer sig om, hvor den danske nation er på vej hen, om en islamisk levemåde er forenelig med demokratiske værdier, og hvad islams indtræden i offentlige rum har af social og fremtidig betydning for Danmark og for Vesten. Debatten er kendetegnet af mange stemmer – selvom nogle høres oftere end andre – og af, at indvandrere med oprindelse i lande med muslimske majoriteter også deltager på begge fløje. Og debatten er kendetegnet af bekymring 189 Klaus Rothstein, “Dobbeltmoral”, Weekendavisen, 3. december 2004. Citatets afslutning henviser til Theo van Goghs film “Submission”. 190 Femte kolonne-begrebet anvendes blandt andet i følgende kronik: Lars Hedegaard, “Profetens femte kolonne”, Berlingske Tidende, 6. november 2001. 191 Malene Grøndahl & Kirstine Sinclair, “Fra tørklæder til terrorisme”, Berlingske Tidende, 24. august 2003. 98
Page 1 and 2:
Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 4 and 5:
Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 6:
Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 I
Page 10 and 11:
Kapitel 1: Indledning En råkold fr
Page 12 and 13:
som denne. Vi har at gøre med et f
Page 14 and 15:
forglemme danske muslimers forbinde
Page 16 and 17:
informanters beskrivelse af sig sel
Page 18 and 19:
National identitet En form for iden
Page 20 and 21:
udgangspunkt i Profeten Muhammads s
Page 22 and 23:
Kapitel 2: Identitet At cykle ned a
Page 24 and 25:
evidst eller ubevidst vælger at bl
Page 26 and 27:
inden for den etniske gruppe, som d
Page 28 and 29:
Jeg har det meget med islam, at jeg
Page 30 and 31:
muslimer) udveksler viden, hvor de
Page 32 and 33:
der nye hierarkier, nye autoriteter
Page 34 and 35:
muslimske ungdomsorganisationers st
Page 36 and 37:
anderledes. Så begynder man at kom
Page 38 and 39:
NÅR IDENTITETEN BLIVER ET OFFENTLI
Page 40 and 41:
tager tørklædet på, kan hun vær
Page 42 and 43:
mærke til det, eller er ligeglad
Page 44 and 45:
Hermed ikke sagt at det altid lykke
Page 46 and 47:
andre steder i ummahen… Lokal isl
Page 48 and 49: folk med islamisk kultur og kalde f
Page 50 and 51: Kapitel 3: Foreningerne Islam er of
Page 52 and 53: Kapitlet beskriver nogle af de akti
Page 54 and 55: Minhaj ul-Quran fungerede fra start
Page 56 and 57: maj 2001 sendte TV-Avisen på DR1 e
Page 58 and 59: også forholde sig til integratione
Page 60 and 61: mandlig, ikke-muslimsk lektor ved
Page 62 and 63: at være en ideologi. Hvorvidt Hizb
Page 64 and 65: indonesiske og engelsksprogede hjem
Page 66 and 67: og problematikker, som de støder p
Page 68 and 69: "Hvad med et land som Kuwait, som i
Page 70 and 71: den patriarkalske tankegang, der er
Page 72 and 73: debat har særligt to aktører, Ami
Page 74 and 75: muslimske ungdomsforeninger - for e
Page 76 and 77: Hvorfor skal vi alle være ens?…
Page 78 and 79: fremhæver hun, at hun er født ind
Page 80 and 81: eligionens autoritet. Sherin Khanka
Page 82 and 83: Kapitel 4: Samfundsdebatten Islamis
Page 84 and 85: muslimer spiller i den offentlige d
Page 86 and 87: kultur global relevans og ser såle
Page 88 and 89: forsvarskamp mod det universelle. G
Page 90 and 91: Dansk Folkeparti, Jesper Langballe
Page 92 and 93: Islamskeptikeren retter sin bekymri
Page 94 and 95: Og kvindeaktivisten Nahid Riazi, sk
Page 96 and 97: Det første, man som dansker bør h
Page 100 and 101: eller af direkte frygt. Det er ikke
Page 102 and 103: imod den islamiske fundamentalisme.
Page 104 and 105: og hvidt, i positive, ordnede og ne
Page 106 and 107: hvad den ikke er. Her står "den mu
Page 108 and 109: Marx’ værk, Das Kapital, eller K
Page 110 and 111: gioners vinde. Staten, symboliseret
Page 112 and 113: alternativ til den flere århundred
Page 114 and 115: Nationsbegrebet hentyder både til
Page 116 and 117: Islam kan opfattes som samfundsomv
Page 118 and 119: Jeg var jo ikke [et politisk partis
Page 120 and 121: Jeg ringede til journalisten: "Hvad
Page 122 and 123: trosfæller og ikke-muslimer. I et
Page 124 and 125: ekte har fået i kraft af deres fam
Page 126 and 127: identitetsmarkører i politisk øje
Page 128 and 129: konferencer afholdt i Danmark. 254
Page 130 and 131: En kvindelig konvertit fortæller,
Page 132 and 133: magtfuldt, og noget, som den ikke-m
Page 134 and 135: de igennem ungdomsforeningerne skab
Page 136 and 137: der indebærer en konfrontation mel
Page 138 and 139: Men hvorfor dette fokus på synligh
Page 140 and 141: etniske tilhørsforhold blandt ande
Page 142 and 143: Appendiks I nærværende bog har je
Page 144 and 145: STUDIER AV INTER-RELIGIÖSA RELATIO
Page 146 and 147: 35. Helena Norman, Religion som med
show all

Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?