Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI
Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI
Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Og kvindeaktivisten Nahid Riazi, skriver:<br />
Tørklædet er ikke bare en slags påklædning. Når man kigger på<br />
kvindernes placering, rolle og indflydelse i religionen Islam, kan man<br />
bedre forstå, hvorfor <strong>muslim</strong>ske piger/kvinder skal dække deres hår og<br />
deres krop med tørklæde. Kvinder skal så vidt muligt være isoleret fra<br />
det modsatte køn og undgå at omgås dem. På de steder, hvor mænd og<br />
kvinder nødvendigvis må mødes, er tørklædet et redskab for denne<br />
isolation. Bag tørklædet kan kvinden gemmes og hendes følelser skjules<br />
for om<strong>verden</strong>en. Hun skal som kvinde usynliggøres for overhovedet at<br />
kunne vise sig offentligt. 175<br />
Tørklædet er "ikke bare en slags påklædning", som Nahid Riazi<br />
beskriver det. Denne forestilling gør sig ikke blot gældende blandt<br />
de islamskeptiske, men fremhæves også af de piger og kvinder,<br />
som bærer tørklædet, og inden for gruppen af islam-inkluderende.<br />
Tørklædet er mere end et tørklæde, det indebærer en transformation<br />
af både den person, som bærer det, og den sociale<br />
virkelighed, som personen befinder sig i. Det er forståelsen af,<br />
hvad denne effekt indebærer, som varierer i debatten. For den<br />
islamskeptiske er tørklædet et undertrykkende symbol, et redskab<br />
til at begrænse kvindens muligheder. Det er et symbol på patriarkalsk<br />
vold. For den troende <strong>muslim</strong>ske kvinde er tørklædet et<br />
udtryk for valg af en <strong>muslim</strong>sk identitet, for underkastelse over for<br />
Gud og et middel til frigørelse fra at blive set på som et sex-objekt.<br />
Og for den islam-inkluderende er der tale om et sammensat<br />
billede, hvor <strong>muslim</strong>ers interne forskellighed skal erkendes og<br />
anerkendes for både at hjælpe de kvinder, der af forskellige<br />
årsager undertrykkes, og for at give plads og respekt til de kvinder,<br />
som bruger tørklædet som et frihedssymbol. Et eksempel på<br />
den sidste tilgang er samfundsforskeren Camilla Elgs kronik i<br />
Politiken den 15. december, 2003, hvor hun gør opmærksom på de<br />
forskellige bevæggrunde, kvinder kan have for at bære tørklæde<br />
(se kapitel 2). I forlængelse heraf beskriver hun, hvad hun anser<br />
for en bekymrende og disintegrerende effekt af, at <strong>muslim</strong>ske<br />
kvinder skæres over én kam. Tørklædet kan være undertrykkende<br />
for nogle, ja, men værre er det, hvis en hel gruppe marginaliseres i<br />
samfundet, fordi de bærer dette stykke stof over deres hår:<br />
Den eneste sikre effekt af den generaliserede, upræcise diskussion er, at<br />
en stor gruppe kvinder, som i forvejen har en hel del at se til for at opnå<br />
accept og ligeværdighed, føler sig uacceptable og diskriminerede. Og det<br />
er vel ikke formålet med debatten? Piger og kvinder bliver ikke<br />
175 Nahid Riazi, “Kulturkronik: Tørklædet <strong>–</strong> den islamiske bevægelses våben og<br />
symbol”, Jyllands-Posten, 27. januar 2004.<br />
93