Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

til det danske samfund. Islam er ikke nogen hindring, men kan
snarere være til gavn for integrationsprocessen. Islam formuleres
med udgangspunkt i det danske sprog, og nytolkningen af islam
skaber loyale muslimske samfundsborgere. Også de islaminkluderende
henviser til, at ekstreme miljøer findes blandt
muslimer i Danmark, men understreger, at det er noget, som
flertallet af de troende tager afstand fra. Bekymringen blandt de
islam-inkluderende går i højere grad på, hvad de ser som en
stigende tendens i det offentlige rum til at opfatte muslimer som
en homogen gruppe af fanatikere, hvis eneste ønske hævdes at
være at ødelægge den vestlige, herunder danske, kulturarv og det
demokratiske fundament. Og her er den islamskeptiske position,
igennem deres indlæg i pressen og øvrige publikationer, med til at
forplumre debatten. Som religionshistorikeren Kate Østergaard
skriver i en anmeldelse af Helle Merete Brix og Lars Hedegaards
bog I krigens hus:
Praktiserende muslimer [bliver] over én kam fremstillet som en
faretruende masse, uden at der gøres noget som helst forsøg på at
påvise, hvorfor muslimer, der praktiserer bøn, automatisk skulle have
ens opfattelser af politik og være religiøse fanatikere. 173
Forfatteren opfordrer til et mere nuanceret syn på islams
udvikling i Danmark og muslimer som gruppe for at forstå, hvad
der foregår.
Begge positioner forholder sig til islams synlighed som noget,
der både påvirker og ændrer Danmark som samfund og nation.
Synligheden er et emne, som vi allerede har stiftet bekendtskab
med i nogle af de tidligere kapitler, og som – lige meget hvilken
position man indtager – har en effekt og kan anvendes identitetspolitisk.
Den symbolske værdi, som det muslimske tørklæde indtager,
er et eksempel herpå. Og netop tørklædet trækkes da også
frem i debatten om muslimers rolle i det offentlige rum. Feministerne
Lone Nørgaard og Britta Mogensen skriver således i en
kronik i Politiken:
Hvordan muslimer vil praktisere deres tro og livsstil bag hjemmets fire
vægge, skal de naturligvis ikke stå til regnskab for. Men i det offentlige
rum, på arbejdspladser og i offentlige institutioner må muslimer
tilpasse sig gængs adfærd. Ellers var der jo heller ingen som helst årsag
til, at de skulle bosætte sig lige her. Det gælder tørklæder. Det gælder
ligestilling af de to køn. Og det gælder tvangsægteskaber. 174
173 Kate Østergaard, “Islam – hellig krig mod muslimer”, Weekendavisen, 10. oktober
2003.
174 Britta Mogensen og Lone Nørgaard, “Kæmp videre for ligestillingen”, Politiken, 13.
december 2003.
92