Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

More documents

Recommendations

Info

forsvarskamp mod det universelle. Gruppen anvender derfor ofte religiøst sprogbrug og referencer i sin argumentationsform. Nogle medlemmer har videregående uddannelser, for eksempel teologiske kandidatgrader, andre er faglærte eller ufaglærte. En del er politisk eller foreningsaktive. 163 Den fjerde og sidste gruppe er de ideologiske islamister. De er i ringest grad direkte repræsenteret i medierne/det politiske liv, men der tales og debatteres meget om dem. Denne gruppe arbejder også på et metafysisk, mytologisk niveau, men hér er det islam, der står for det absolut gode, og Vesten, der står for det korrumperende og ødelæggende. Gruppen repræsenteres blandt andet af Hizb ut-Tahrir, men har formodentlig også repræsentanter inden for andre dele af en mere radikaliseret subkultur, som vi ved langt mindre om, men som muslimer selv beskriver som eksisterende og potentielt voksende, hvis indvandrings- og religionsdebatten i Danmark ikke ændrer sig i dialogsøgende retning. Gruppens socio-økonomiske baggrund synes broget. Ser man på Hizb ut-Tahrir læser nogle medlemmer på universitetet, mens andre har haft gang i en småkriminel løbebane inden de skiftede spor og engagerede sig i bevægelsen. I det følgende vil jeg forsøge at dekonstruere debatten mellem de fire positioner, dens temaer og retorik som helhed for derved at kunne klarlægge, hvad den på den ene side tydeliggør i forhold til et nationalt fællesskab, og på den anden side hvilken effekt den har på de måder, som unge muslimer synliggør deres religion på. Hvori ligger forskellene mellem positionerne – og hvor finder vi ligheder? I min gennemgang af de fire positioner anvender jeg følgende kilder: bøger, artikler, kronikker og læserbreve i aviser og tidsskrifter, indlæg på internet og udskrifter fra debatter i Folketinget. Det er i disse medier og fora, at de fire positioner i stor udstrækning bliver synlige i det offentlige rum. Jeg har valgt kun i begrænset grad at anvende citater fra interview, da der kan være ændret på svarpersoners udsagn, for eksempel hvis journalisten har ønsket at få en bestemt pointe til at stå tydeligere frem. Mit valg af kildemateriale medfører, at jeg henviser til en række navngivne personer som repræsentanter for de forskellige posi- 163 Jeg har foretaget vurderingen af, hvilke uddannelses- og arbejdsmæssige tilhørsforhold medlemmerne af de fire positioner medlemmer på baggrund af de skriftlige kilder, som er anvendt i dette kapitel, og i visse tilfælde interview med repræsentanter for positionerne. At højtuddannede i stort udstrækning er mere positive over for indvandrere (grupper i Danmark, som ofte beskrives som synonymt med muslimer) og oftere har kontakt med sådanne grupper for eksempel på arbejdsmarkedet, samtidig med at frygten for disse gruppers normer og værdier, herunder ikke mindst deres religion, er tydelig i en statistisk undersøgelse af danskeres holdninger i samme periode, som denne bog beskriver. Se Jens Peter Frølund Thomsen, Konflikten om de nye danskere. København: Akademisk Forlag 2006. 87
tioner og grupper. Andre personer kunne også trækkes ind som eksempler; at jeg har valgt netop disse specifikke personligheder, skyldes på den ene side, at deres udtalelser illustrerer centrale elementer i de forskellige positioners måder at repræsentere såvel islam som dens tilhængere på og ikke mindst forholde sig til hinanden på. Samtidig er der i de fleste tilfælde tale om personer, som markerer sig ofte og markant i debatten. Nogle vil måske spørge sig selv, om de fire positioner kan beskrives som organiserede grupper af personer, som løse netværk eller som holdninger, som individer forskellige steder i landet giver udtryk for uafhængigt af hinanden. Sker der nogen direkte koordinering af ytringer, eller har vi at gøre med et diffust fænomen? I mange tilfælde kan vi sige, at positionerne repræsenteres ved løse netværk, hvor folk kender til hinanden og gør brug af hinanden. Man kan deltage med bidrag i hinandens publikationer – som for eksempel deltagerne i antologien Islam i bevægelse, der er redigeret af fire unge aktive muslimer, men hvor en række akademikere bidrager med kapitler (herunder forfatteren til nærværende bog), 164 eller bogen Islam, kristendom og det moderne, som er redigeret af en dansk præst i folkekirken og en norsk muslim. 165 Disse to antologier kan begge siges at repræsentere stemmer og netværk inden for gruppen af islaminkluderende. Også i gruppen af islamskeptiske kan man finde samarbejde om publikationer. Her kan for eksempel nævnes antologierne Islam i Vesten – på Koranens vej?, som er redigeret af Helle Merete Brix og Torben Hansen, og I Krigens hus: Islams kolonisering af Vesten, som ligeledes har Brix og Hansen og derudover Lars Hedegaard som redaktører. 166 Positioner i debatten repræsenteres også igennem dele af det danske foreningsliv. De muslimske ungdomsforeninger, som kan betegnes som dialogsøgende, er eksempler på dette. Blandt andet igennem opsøgende arbejde, debatarrangementer og kontakt til pressen prøver de at påvirke holdningen til islam i den danske offentlighed. I den anden ende af holdningsspektret finder man Den Danske Forening (stiftet 1987), der blandt andet via foreningens hjemmeside og medlemsbladet Danskeren agiterer mod indvandring og mod islam. Hvor medlemmer af de muslimske ungdomsforeninger er på vej (mere eller mindre succesfuldt) mod positioner i det politiske liv, er både nuværende og tidligere medlemmer af Den Danske Forening aktive på høje poster inden for denne sfære. Dette gælder for eksempel for to medlemmer af 164 Islam i bevægelse. red. Mona Sheikh et al. København: Akademisk, 2003. 165 Lissi Rasmussen & Lena Larsen, Islam, kristendom og det moderne. København: Tiderne Skifter, 2004. 166 Helle Merete Brix og Torben Hansen (red.), Islam i Vesten – på Koranens vej? København: Tiderne Skifter, 2002; Brix et al., I krigens hus: Islams kolonisering af Vesten. Højbjerg: Hovedland, 2003. 88
Page 1 and 2:
Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 4 and 5:
Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 6:
Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 I
Page 10 and 11:
Kapitel 1: Indledning En råkold fr
Page 12 and 13:
som denne. Vi har at gøre med et f
Page 14 and 15:
forglemme danske muslimers forbinde
Page 16 and 17:
informanters beskrivelse af sig sel
Page 18 and 19:
National identitet En form for iden
Page 20 and 21:
udgangspunkt i Profeten Muhammads s
Page 22 and 23:
Kapitel 2: Identitet At cykle ned a
Page 24 and 25:
evidst eller ubevidst vælger at bl
Page 26 and 27:
inden for den etniske gruppe, som d
Page 28 and 29:
Jeg har det meget med islam, at jeg
Page 30 and 31:
muslimer) udveksler viden, hvor de
Page 32 and 33:
der nye hierarkier, nye autoriteter
Page 34 and 35:
muslimske ungdomsorganisationers st
Page 36 and 37:
anderledes. Så begynder man at kom
Page 38 and 39: NÅR IDENTITETEN BLIVER ET OFFENTLI
Page 40 and 41: tager tørklædet på, kan hun vær
Page 42 and 43: mærke til det, eller er ligeglad
Page 44 and 45: Hermed ikke sagt at det altid lykke
Page 46 and 47: andre steder i ummahen… Lokal isl
Page 48 and 49: folk med islamisk kultur og kalde f
Page 50 and 51: Kapitel 3: Foreningerne Islam er of
Page 52 and 53: Kapitlet beskriver nogle af de akti
Page 54 and 55: Minhaj ul-Quran fungerede fra start
Page 56 and 57: maj 2001 sendte TV-Avisen på DR1 e
Page 58 and 59: også forholde sig til integratione
Page 60 and 61: mandlig, ikke-muslimsk lektor ved
Page 62 and 63: at være en ideologi. Hvorvidt Hizb
Page 64 and 65: indonesiske og engelsksprogede hjem
Page 66 and 67: og problematikker, som de støder p
Page 68 and 69: "Hvad med et land som Kuwait, som i
Page 70 and 71: den patriarkalske tankegang, der er
Page 72 and 73: debat har særligt to aktører, Ami
Page 74 and 75: muslimske ungdomsforeninger - for e
Page 76 and 77: Hvorfor skal vi alle være ens?…
Page 78 and 79: fremhæver hun, at hun er født ind
Page 80 and 81: eligionens autoritet. Sherin Khanka
Page 82 and 83: Kapitel 4: Samfundsdebatten Islamis
Page 84 and 85: muslimer spiller i den offentlige d
Page 86 and 87: kultur global relevans og ser såle
Page 90 and 91: Dansk Folkeparti, Jesper Langballe
Page 92 and 93: Islamskeptikeren retter sin bekymri
Page 94 and 95: Og kvindeaktivisten Nahid Riazi, sk
Page 96 and 97: Det første, man som dansker bør h
Page 98 and 99: praktiske hensyn. Muslimer ser sig
Page 100 and 101: eller af direkte frygt. Det er ikke
Page 102 and 103: imod den islamiske fundamentalisme.
Page 104 and 105: og hvidt, i positive, ordnede og ne
Page 106 and 107: hvad den ikke er. Her står "den mu
Page 108 and 109: Marx’ værk, Das Kapital, eller K
Page 110 and 111: gioners vinde. Staten, symboliseret
Page 112 and 113: alternativ til den flere århundred
Page 114 and 115: Nationsbegrebet hentyder både til
Page 116 and 117: Islam kan opfattes som samfundsomv
Page 118 and 119: Jeg var jo ikke [et politisk partis
Page 120 and 121: Jeg ringede til journalisten: "Hvad
Page 122 and 123: trosfæller og ikke-muslimer. I et
Page 124 and 125: ekte har fået i kraft af deres fam
Page 126 and 127: identitetsmarkører i politisk øje
Page 128 and 129: konferencer afholdt i Danmark. 254
Page 130 and 131: En kvindelig konvertit fortæller,
Page 132 and 133: magtfuldt, og noget, som den ikke-m
Page 134 and 135: de igennem ungdomsforeningerne skab
Page 136 and 137: der indebærer en konfrontation mel
Page 138 and 139:
Men hvorfor dette fokus på synligh
Page 140 and 141:
etniske tilhørsforhold blandt ande
Page 142 and 143:
Appendiks I nærværende bog har je
Page 144 and 145:
STUDIER AV INTER-RELIGIÖSA RELATIO
Page 146 and 147:
35. Helena Norman, Religion som med
show all

Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?