28.07.2013 Views

Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

forsvarskamp mod det universelle. Gruppen anvender derfor ofte<br />

religiøst sprogbrug og referencer i sin argumentationsform. Nogle<br />

medlemmer har videregående uddannelser, for eksempel<br />

teologiske kandidatgrader, andre er faglærte eller ufaglærte. En<br />

del er politisk eller foreningsaktive. 163<br />

Den fjerde og sidste gruppe er de ideologiske islamister. De er<br />

i ringest grad direkte repræsenteret i medierne/det politiske liv,<br />

men der tales og debatteres meget om dem. Denne gruppe<br />

arbejder også på et metafysisk, mytologisk niveau, men hér er det<br />

islam, der står for det absolut gode, og Vesten, der står for det<br />

korrumperende og ødelæggende. Gruppen repræsenteres blandt<br />

andet af Hizb ut-Tahrir, men har formodentlig også repræsentanter<br />

inden for andre dele af en mere radikaliseret subkultur,<br />

som vi ved langt mindre om, men som <strong>muslim</strong>er selv beskriver<br />

som eksisterende og potentielt voksende, hvis indvandrings- og<br />

religionsdebatten i <strong>Danmark</strong> ikke ændrer sig i dialogsøgende<br />

retning. Gruppens socio-økonomiske baggrund synes broget. Ser<br />

man på Hizb ut-Tahrir læser nogle medlemmer på universitetet,<br />

mens andre har haft gang i en småkriminel løbebane inden de<br />

skiftede spor og engagerede sig i bevægelsen.<br />

I det følgende vil jeg forsøge at dekonstruere debatten mellem<br />

de fire positioner, dens temaer og retorik som helhed for derved at<br />

kunne klarlægge, hvad den på den ene side tydeliggør i forhold til<br />

et nationalt fællesskab, og på den anden side hvilken effekt den<br />

har på de måder, som unge <strong>muslim</strong>er synliggør deres religion på.<br />

Hvori ligger forskellene mellem positionerne <strong>–</strong> og hvor finder vi<br />

ligheder?<br />

I min gennemgang af de fire positioner anvender jeg følgende<br />

kilder: bøger, artikler, kronikker og læserbreve i aviser og tidsskrifter,<br />

indlæg på internet og udskrifter fra debatter i Folketinget.<br />

Det er i disse medier og fora, at de fire positioner i stor<br />

udstrækning bliver synlige i det offentlige rum. Jeg har valgt kun i<br />

begrænset grad at anvende citater fra interview, da der kan være<br />

ændret på svarpersoners udsagn, for eksempel hvis journalisten<br />

har ønsket at få en bestemt pointe til at stå tydeligere frem. Mit<br />

valg af kildemateriale medfører, at jeg henviser til en række<br />

navngivne personer som repræsentanter for de forskellige posi-<br />

163 Jeg har foretaget vurderingen af, hvilke uddannelses- og arbejdsmæssige<br />

tilhørsforhold medlemmerne af de fire positioner medlemmer på baggrund af de<br />

skriftlige kilder, som er anvendt i dette kapitel, og i visse tilfælde interview med<br />

repræsentanter for positionerne. At højtuddannede i stort udstrækning er mere<br />

positive over for indvandrere (grupper i <strong>Danmark</strong>, som ofte beskrives som synonymt<br />

med <strong>muslim</strong>er) og oftere har kontakt med sådanne grupper for eksempel på<br />

arbejdsmarkedet, samtidig med at frygten for disse gruppers normer og værdier,<br />

herunder ikke mindst deres religion, er tydelig i en statistisk undersøgelse af<br />

danskeres holdninger i samme periode, som denne bog beskriver. Se Jens Peter<br />

Frølund Thomsen, Konflikten om de nye danskere. København: Akademisk Forlag<br />

2006.<br />

87

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!