Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI
Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI
Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
forsvarskamp mod det universelle. Gruppen anvender derfor ofte<br />
religiøst sprogbrug og referencer i sin argumentationsform. Nogle<br />
medlemmer har videregående uddannelser, for eksempel<br />
teologiske kandidatgrader, andre er faglærte eller ufaglærte. En<br />
del er politisk eller foreningsaktive. 163<br />
Den fjerde og sidste gruppe er de ideologiske islamister. De er<br />
i ringest grad direkte repræsenteret i medierne/det politiske liv,<br />
men der tales og debatteres meget om dem. Denne gruppe<br />
arbejder også på et metafysisk, mytologisk niveau, men hér er det<br />
islam, der står for det absolut gode, og Vesten, der står for det<br />
korrumperende og ødelæggende. Gruppen repræsenteres blandt<br />
andet af Hizb ut-Tahrir, men har formodentlig også repræsentanter<br />
inden for andre dele af en mere radikaliseret subkultur,<br />
som vi ved langt mindre om, men som <strong>muslim</strong>er selv beskriver<br />
som eksisterende og potentielt voksende, hvis indvandrings- og<br />
religionsdebatten i <strong>Danmark</strong> ikke ændrer sig i dialogsøgende<br />
retning. Gruppens socio-økonomiske baggrund synes broget. Ser<br />
man på Hizb ut-Tahrir læser nogle medlemmer på universitetet,<br />
mens andre har haft gang i en småkriminel løbebane inden de<br />
skiftede spor og engagerede sig i bevægelsen.<br />
I det følgende vil jeg forsøge at dekonstruere debatten mellem<br />
de fire positioner, dens temaer og retorik som helhed for derved at<br />
kunne klarlægge, hvad den på den ene side tydeliggør i forhold til<br />
et nationalt fællesskab, og på den anden side hvilken effekt den<br />
har på de måder, som unge <strong>muslim</strong>er synliggør deres religion på.<br />
Hvori ligger forskellene mellem positionerne <strong>–</strong> og hvor finder vi<br />
ligheder?<br />
I min gennemgang af de fire positioner anvender jeg følgende<br />
kilder: bøger, artikler, kronikker og læserbreve i aviser og tidsskrifter,<br />
indlæg på internet og udskrifter fra debatter i Folketinget.<br />
Det er i disse medier og fora, at de fire positioner i stor<br />
udstrækning bliver synlige i det offentlige rum. Jeg har valgt kun i<br />
begrænset grad at anvende citater fra interview, da der kan være<br />
ændret på svarpersoners udsagn, for eksempel hvis journalisten<br />
har ønsket at få en bestemt pointe til at stå tydeligere frem. Mit<br />
valg af kildemateriale medfører, at jeg henviser til en række<br />
navngivne personer som repræsentanter for de forskellige posi-<br />
163 Jeg har foretaget vurderingen af, hvilke uddannelses- og arbejdsmæssige<br />
tilhørsforhold medlemmerne af de fire positioner medlemmer på baggrund af de<br />
skriftlige kilder, som er anvendt i dette kapitel, og i visse tilfælde interview med<br />
repræsentanter for positionerne. At højtuddannede i stort udstrækning er mere<br />
positive over for indvandrere (grupper i <strong>Danmark</strong>, som ofte beskrives som synonymt<br />
med <strong>muslim</strong>er) og oftere har kontakt med sådanne grupper for eksempel på<br />
arbejdsmarkedet, samtidig med at frygten for disse gruppers normer og værdier,<br />
herunder ikke mindst deres religion, er tydelig i en statistisk undersøgelse af<br />
danskeres holdninger i samme periode, som denne bog beskriver. Se Jens Peter<br />
Frølund Thomsen, Konflikten om de nye danskere. København: Akademisk Forlag<br />
2006.<br />
87