Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

More documents

Recommendations

Info

eligionens autoritet. Sherin Khankan blev ofte i tiden efter Forum for Kritiske Muslimers etablering rost i medierne, grundet den skarpe adskillelse mellem religion og demokrati, som hun og foreningen i starten stod for. Men billedet ændrede sig, da hun på det Radikale Venstres landsmøde i september 2002 stemte imod en resolution, der bar titlen "Nej til Sharia Lovgivning". Khankan var på daværende tidspunkt kandidat for dette parti til Folketinget. Skønt Sherin Khankan og Fatih Alev i stor udstrækning repræsenterer hver sin tolkning af islam, underkastes de i denne forbindelse handlingsforløb, der ligner hinanden. Sherin Khankans reaktion imod shari’a-resolutionen fandt sted cirka et halvt år efter, at Fatih Alev sammen med Abdul Wahid Pedersen var kommet i modvind for deres udtalelser om stening og islam. I både Khankans og Alevs tilfælde var det spørgsmålet om shari'a lovgivning og dets anvendelse i Sudan, der ramte dem. Sherin Khankan har i flere tilfælde talt imod stening som en straf for ægteskabsbrud og fremført, at straffen skulle forstås symbolsk. 146 At hun tog afstand fra shari’a-resolutionen indebar ikke et forsvar for stening som en reel straf, men hang sammen med hendes forståelse af, hvad shari’a er. "Indholdet i resolutionen var, at man ville tage afstand fra blandt andet stening, men ved at skrive ’sharia’ i overskriften lavede man en fejlkobling ved at kæde stening og dødsstraf sammen med én bestemt religion", udtalte hun ifølge pressen. 147 Skulle resolutionen give mening, mente hun, burde overskriften i stedet have været "Nej til dødsstraf og barbari i alle afskygninger", og stemte som den eneste imod. 148 Efterfølgende måtte hun forklare sig for sin vælgerforening, dog uden at der offentligt blev sat spørgsmålstegn ved hendes medlemskab og kandidatur. 149 At Sherin Khankan seks måneder senere mistede sit kandidatur under et kampvalg i Søndre Storkreds blev ikke tillagt striden om shari’a-lovgivningen, men derimod hendes modstand mod en kommende krig i Irak. 150 Sherin Khankans nej til shari’a-resolutionen understreger hendes distinktion imellem religion og religiøsitet. Distinktionen tager atter sit udgangspunkt i hendes personlige erfaring – at hun 146 Se for eksempel Sherin Khankan, “Danske imamer tager fejl”, www.religion.dk/religionsdebatten:ktg=islam:aid=20431 (downloaded juli 2007). 147 Jens Kristian Dreyer, “Strid om profetens skæg?”, Information, 21. september 2002. Sherin Khankan har gentaget argumentet ved debatmøder og under foredrag, herunder Forum for Kritiske Muslimers debatmøde om forholdet mellem politik og religion i København den 18. november 2002, og hendes foredrag “Når tro bliver politisk: Radikal politiker eller radikal muslim?”, afholdt under Akademiet for Migrationsstudier i Danmarks konference “Indvandrerdage”, Ålborg, 27. november 2003. 148 Carsten Fenger-Grøn og Malene Grøndahl, “Det sprængfarlige s-ord”, Information, 24. september 2002. 149 Trine Lundager, “Radikale: Fredelig partistrid”, Politiken, 26. september 2002. 150 “Radikal muslim vraget som folketingskandidat”, Ritzau, 6. marts 2003. 79
åde er troende og uddannet religionssociolog. 151 Som troende arbejder hun med et universelt, transcendent religionsbegreb, hvor shari’a betegner rammen for, hvordan mennesker, som individer og samfund, bedst kan tjene Allah. Og som religionssociolog – blandt andet – arbejder hun med et relativistisk religionsbegreb, hvor religion er lig med kultur, og hvor religionens udøvelse er afhængig af kontekst, af menneskelig fortolkning og magtforhold. Khankans nej til shari’a-resolutionen bundede i henvisningen til det universelle religionsbegreb, et absolut, hun som troende umuligt kunne forkaste. Hvad hun derimod kunne sige nej til, var hvordan shari’a blev praktiseret og tolket af mennesker i en bestemt kontekst og dermed relativeret: "Det er mennesker, der begår vold, det er mennesker, der begår terror, det er mennesker, der begår brud på menneskerettigheder", sagde hun i et efterfølgende radiointerview. 152 I sagen om shari’a-resolutionen reagerede hun på, hvad hun så som en manglende markering af forskel imellem det universelle og det relative – ikke mindst fordi en ureflekteret normativ fordømmelse ville kunne medføre en dæmonisering af alle muslimer. ISLAMISKE FORTOLKNINGER OG FORTOLKERE – ET BROGET BILLEDE Beskrivelsen af Fatih Alev og Sherin Khankan er relevant af flere årsager for vores forståelse af muslimske unges organiserede aktiviteter i Danmark. De to profiler er individuelle eksempler på den tolkningsmæssige variation, som findes imellem muslimske ungdomsforeninger, og kompleksiteten i den autoritet, som foreningerne afføder. Og de er eksempler på, at personlig gennemslagskraft har en central betydning for, hvordan muslimske ungdomsforeninger kommer til orde – og hvilke fortolkninger som bliver udslagsgivende inden for dem. Den individualisme, som både unge muslimer og det omgivende samfund agiterer for, viser sin betydning i disse processer. Men billedet er ikke komplet. Andre elementer må præsenteres og analyseres, for at vi kan komme dybere ned i, hvorfor foreninger, identitetsdannelser og religiøse tolkninger ser ud, som de gør. Hvad enten vi taler om muslimske ungdomsforeninger eller markante profiler, forholder de sig til det omgivne samfund. Her er det værd at vende blikket bort fra den diskussion, som finder sted blandt muslimer, og se på diskussionen om muslimer i den danske offentlighed og på den politiske scene – herunder hvad islam betyder for forståelsen af en dansk, national identitet. 151 Jens Kristian Dreyer, “Strid om profetens skæg?”, Information, 21. september, 2002. 152 P1, “Orientering”, www.dr.dk/DR-nyheder/orientering/ram/sharia.ram (downloaded juli 2007). 80
Page 1 and 2:
Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 4 and 5:
Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 6:
Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 I
Page 10 and 11:
Kapitel 1: Indledning En råkold fr
Page 12 and 13:
som denne. Vi har at gøre med et f
Page 14 and 15:
forglemme danske muslimers forbinde
Page 16 and 17:
informanters beskrivelse af sig sel
Page 18 and 19:
National identitet En form for iden
Page 20 and 21:
udgangspunkt i Profeten Muhammads s
Page 22 and 23:
Kapitel 2: Identitet At cykle ned a
Page 24 and 25:
evidst eller ubevidst vælger at bl
Page 26 and 27:
inden for den etniske gruppe, som d
Page 28 and 29:
Jeg har det meget med islam, at jeg
Page 30 and 31: muslimer) udveksler viden, hvor de
Page 32 and 33: der nye hierarkier, nye autoriteter
Page 34 and 35: muslimske ungdomsorganisationers st
Page 36 and 37: anderledes. Så begynder man at kom
Page 38 and 39: NÅR IDENTITETEN BLIVER ET OFFENTLI
Page 40 and 41: tager tørklædet på, kan hun vær
Page 42 and 43: mærke til det, eller er ligeglad
Page 44 and 45: Hermed ikke sagt at det altid lykke
Page 46 and 47: andre steder i ummahen… Lokal isl
Page 48 and 49: folk med islamisk kultur og kalde f
Page 50 and 51: Kapitel 3: Foreningerne Islam er of
Page 52 and 53: Kapitlet beskriver nogle af de akti
Page 54 and 55: Minhaj ul-Quran fungerede fra start
Page 56 and 57: maj 2001 sendte TV-Avisen på DR1 e
Page 58 and 59: også forholde sig til integratione
Page 60 and 61: mandlig, ikke-muslimsk lektor ved
Page 62 and 63: at være en ideologi. Hvorvidt Hizb
Page 64 and 65: indonesiske og engelsksprogede hjem
Page 66 and 67: og problematikker, som de støder p
Page 68 and 69: "Hvad med et land som Kuwait, som i
Page 70 and 71: den patriarkalske tankegang, der er
Page 72 and 73: debat har særligt to aktører, Ami
Page 74 and 75: muslimske ungdomsforeninger - for e
Page 76 and 77: Hvorfor skal vi alle være ens?…
Page 78 and 79: fremhæver hun, at hun er født ind
Page 82 and 83: Kapitel 4: Samfundsdebatten Islamis
Page 84 and 85: muslimer spiller i den offentlige d
Page 86 and 87: kultur global relevans og ser såle
Page 88 and 89: forsvarskamp mod det universelle. G
Page 90 and 91: Dansk Folkeparti, Jesper Langballe
Page 92 and 93: Islamskeptikeren retter sin bekymri
Page 94 and 95: Og kvindeaktivisten Nahid Riazi, sk
Page 96 and 97: Det første, man som dansker bør h
Page 98 and 99: praktiske hensyn. Muslimer ser sig
Page 100 and 101: eller af direkte frygt. Det er ikke
Page 102 and 103: imod den islamiske fundamentalisme.
Page 104 and 105: og hvidt, i positive, ordnede og ne
Page 106 and 107: hvad den ikke er. Her står "den mu
Page 108 and 109: Marx’ værk, Das Kapital, eller K
Page 110 and 111: gioners vinde. Staten, symboliseret
Page 112 and 113: alternativ til den flere århundred
Page 114 and 115: Nationsbegrebet hentyder både til
Page 116 and 117: Islam kan opfattes som samfundsomv
Page 118 and 119: Jeg var jo ikke [et politisk partis
Page 120 and 121: Jeg ringede til journalisten: "Hvad
Page 122 and 123: trosfæller og ikke-muslimer. I et
Page 124 and 125: ekte har fået i kraft af deres fam
Page 126 and 127: identitetsmarkører i politisk øje
Page 128 and 129: konferencer afholdt i Danmark. 254
Page 130 and 131:
En kvindelig konvertit fortæller,
Page 132 and 133:
magtfuldt, og noget, som den ikke-m
Page 134 and 135:
de igennem ungdomsforeningerne skab
Page 136 and 137:
der indebærer en konfrontation mel
Page 138 and 139:
Men hvorfor dette fokus på synligh
Page 140 and 141:
etniske tilhørsforhold blandt ande
Page 142 and 143:
Appendiks I nærværende bog har je
Page 144 and 145:
STUDIER AV INTER-RELIGIÖSA RELATIO
Page 146 and 147:
35. Helena Norman, Religion som med
show all

Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?