Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

More documents

Recommendations

Info

Hvorfor skal vi alle være ens?… Det må da være en del af styrken i et samfund, at der er nogen, som på visse punkter har specialiseret sig og sagt: "Hør her, vi vælger at gøre det på den her måde. Vi er ikke lukket for dialog, men på lige præcis de her punkter holder vi fast. Det er vores principper… Der er i den grad brug for en grundlæggende værdidiskussion i det danske samfund om udviklingens retning. Og i stedet for at afvise de islamiske værdier som gammeldags og reaktionære kunne samfundet måske ligefrem drage nytte af dem." 130 Fatih Alev beskriver dialogen med omverdenen som vigtig. Ifølge ham er den væsentlige udfordring ikke andre (monoteistiske) religioner, men derimod materialismens og sekulariseringens greb om det danske samfund. Vigtige er derfor de alliancer, som muslimer kan indgå med de andre kræfter i samfundet, der har et åndeligt udgangspunkt, for eksempel jøder og kristne. 131 Alevs anerkendelse af interreligiøs dialog ændrer dog ikke på hans religiøse principfasthed. Her opstår en spænding mellem underkastelsen af religiøse samfundsmæssige normer, mellem religiøst ideal og pragmatisk "real-politik", hvis mulige sameksistens ifølge omverdenen synes umulig. Det følgende eksempel anskueliggør dette: I april 2002 havde imam Abdul Wahid Pedersen, en af Fatih Alevs sparringspartnere, i et indlæg på det internetbaserede religionsforum religion.dk fremført, at stening var en af Gud anordnet strafform for sex uden for ægteskab og dermed ikke kunne ændres af mennesker. 132 Udtalelsen vækker furore – ikke mindst grundet en aktuel sag om en steningsdom mod en kvinde i Nigeria. Efterfølgende udtrykte Fatih Alev i pressen sin holdning til Abdul Wahids udsagn således: Det [stening] er en meget brutal form for straf. Men det er ikke vores mening om, hvad der er brutalt eller ej, der skal være bestemmende for, hvad det er, vi praktiserer. Vi går ofte galt i byen, når vi lader vores egne skøn bestemme, hvad der er rimeligt eller urimeligt. Det er kørt af sporet her i Danmark, fordi det er vores egne synspunkter, der er normdannende. Sådan er det ikke i islam. Der er det overordnet bestemt af Gud, hvad der er rimeligt og vigtigt for os. 133 For Fatih Alev er det guddommelige, herunder den religiøse lov- 130 Ibid. 131 Ibid. 132 “Abdul Wahid Pedersen: Stening står ikke til diskussion”, www.religion.dk/nyheder/artikel:aid=18990 (downloaded juli 2007). 133 Glen Winzor, “Danske imamer forsvarer stening”, Kristeligt Dagblad, 18. april 2002. Fatih Alev uddyber sine teologiske argumenter for svaret omkring stening i en artikel på religion.dk den 30. maj samme år. Se www.religion.dk/tema/tema:fid=100002581:aid=21646 (downloaded juli 2007). 75
givning, som uddrages af Koranen og ahadith (pl. af hadith), det højeste princip – og der kan ikke rokkes ved dette. Selv når menneskelig fornuft siger andet, så må man underkaste sig den vilje, der står over mennesket. Religionen har, mener han, en klar og overordnet rolle at spille i samfundet, hvilket er tydeligt, når Alev i medierne fremfører, at "som muslim kan man godt være medlem af et dansk parti. Men forskellen er, at en muslim ikke kan forvalte menneskeskabte love, når der i Koranen meget klart står, at vi kun må forvalte Guds love." 134 Dette betyder dog ikke, at Grundloven skal sættes ud af funktion og erstattes med Shari’a: "Shariaen er ikke en model, der passer til Danmark i dag, og det er ikke mit mål at få den indført", citeres Alev for at sige. "Som muslimer er vi en minoritet, og derfor giver det ikke nogen mening at kæmpe for at indføre et islamisk samfund." 135 Efterfølgelse og eksekvering af den religiøse lov kan altså kun ske i lande, hvor muslimer er en majoritet. Fatih Alev fremstår som en person, der idemæssigt arbejder på et pragmatisk realplan og et ideologisk principplan. På realplanet må han forholde sig til, at muslimer er en minoritet, og at det danske samfund er et sekulært samfund. Men samtidig mener han, at islamiske principper skal holdes i hævd, for at muslimer i det hele taget kan bidrage med noget positivt. "Islam har til hver en tid fundet sin naturlige form og spillet en konstruktiv rolle i forskellige lande i det omfang, muslimer har haft respekt for religionen", 136 siger han. Fatih Alev er i sin tolkning af islam kompromisløs over for de grupperinger af muslimer i Danmark, som tolker islam på måder, der enten afviger fra hans egen – hvad enten de er afvisende overfor det omgivende samfund eller tilpasser sig "for meget“ til det. På den ene side af dette spektrum står Hizb ut-Tahrir, som Alev i hvert fald i en periode var ganske håndfast over for, for eksempel ved at ekskludere personer, som udtrykte positive holdninger over for bevægelsen fra internetforummet DFC. Og på den anden side af spektrummet står Forum for Kritiske Muslimer, som Fatih Alev kritiserer og taler imod. Om Sherin Khankan har han således udtalt, at hun hverken er praktiserende muslim eller har nogen kontakt til et muslimsk bagland. 137 SHERIN KHANKAN Sherin Khankan 138 beskriver sig selv som troende muslim. 139 Ofte 134 Lars Halskov og Henrik Røjgaard, “Imam ønsker respekt for islam”, Politiken, 17. juni 2001. 135 Ibid. Se også www.religion.dk/tema/tema:fid=100002581:aid=21646 (downloaded juli 2007). 136Per Michael Jespersen, “Til kamp mod åndløsheden”, Politiken, 19. januar 2002. 137 Ibid. 138 I forbindelse med det forskningsprojekt, som ligger til grund for denne bog, 76
Page 1 and 2:
Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 4 and 5:
Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 6:
Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 I
Page 10 and 11:
Kapitel 1: Indledning En råkold fr
Page 12 and 13:
som denne. Vi har at gøre med et f
Page 14 and 15:
forglemme danske muslimers forbinde
Page 16 and 17:
informanters beskrivelse af sig sel
Page 18 and 19:
National identitet En form for iden
Page 20 and 21:
udgangspunkt i Profeten Muhammads s
Page 22 and 23:
Kapitel 2: Identitet At cykle ned a
Page 24 and 25:
evidst eller ubevidst vælger at bl
Page 26 and 27: inden for den etniske gruppe, som d
Page 28 and 29: Jeg har det meget med islam, at jeg
Page 30 and 31: muslimer) udveksler viden, hvor de
Page 32 and 33: der nye hierarkier, nye autoriteter
Page 34 and 35: muslimske ungdomsorganisationers st
Page 36 and 37: anderledes. Så begynder man at kom
Page 38 and 39: NÅR IDENTITETEN BLIVER ET OFFENTLI
Page 40 and 41: tager tørklædet på, kan hun vær
Page 42 and 43: mærke til det, eller er ligeglad
Page 44 and 45: Hermed ikke sagt at det altid lykke
Page 46 and 47: andre steder i ummahen… Lokal isl
Page 48 and 49: folk med islamisk kultur og kalde f
Page 50 and 51: Kapitel 3: Foreningerne Islam er of
Page 52 and 53: Kapitlet beskriver nogle af de akti
Page 54 and 55: Minhaj ul-Quran fungerede fra start
Page 56 and 57: maj 2001 sendte TV-Avisen på DR1 e
Page 58 and 59: også forholde sig til integratione
Page 60 and 61: mandlig, ikke-muslimsk lektor ved
Page 62 and 63: at være en ideologi. Hvorvidt Hizb
Page 64 and 65: indonesiske og engelsksprogede hjem
Page 66 and 67: og problematikker, som de støder p
Page 68 and 69: "Hvad med et land som Kuwait, som i
Page 70 and 71: den patriarkalske tankegang, der er
Page 72 and 73: debat har særligt to aktører, Ami
Page 74 and 75: muslimske ungdomsforeninger - for e
Page 78 and 79: fremhæver hun, at hun er født ind
Page 80 and 81: eligionens autoritet. Sherin Khanka
Page 82 and 83: Kapitel 4: Samfundsdebatten Islamis
Page 84 and 85: muslimer spiller i den offentlige d
Page 86 and 87: kultur global relevans og ser såle
Page 88 and 89: forsvarskamp mod det universelle. G
Page 90 and 91: Dansk Folkeparti, Jesper Langballe
Page 92 and 93: Islamskeptikeren retter sin bekymri
Page 94 and 95: Og kvindeaktivisten Nahid Riazi, sk
Page 96 and 97: Det første, man som dansker bør h
Page 98 and 99: praktiske hensyn. Muslimer ser sig
Page 100 and 101: eller af direkte frygt. Det er ikke
Page 102 and 103: imod den islamiske fundamentalisme.
Page 104 and 105: og hvidt, i positive, ordnede og ne
Page 106 and 107: hvad den ikke er. Her står "den mu
Page 108 and 109: Marx’ værk, Das Kapital, eller K
Page 110 and 111: gioners vinde. Staten, symboliseret
Page 112 and 113: alternativ til den flere århundred
Page 114 and 115: Nationsbegrebet hentyder både til
Page 116 and 117: Islam kan opfattes som samfundsomv
Page 118 and 119: Jeg var jo ikke [et politisk partis
Page 120 and 121: Jeg ringede til journalisten: "Hvad
Page 122 and 123: trosfæller og ikke-muslimer. I et
Page 124 and 125: ekte har fået i kraft af deres fam
Page 126 and 127:
identitetsmarkører i politisk øje
Page 128 and 129:
konferencer afholdt i Danmark. 254
Page 130 and 131:
En kvindelig konvertit fortæller,
Page 132 and 133:
magtfuldt, og noget, som den ikke-m
Page 134 and 135:
de igennem ungdomsforeningerne skab
Page 136 and 137:
der indebærer en konfrontation mel
Page 138 and 139:
Men hvorfor dette fokus på synligh
Page 140 and 141:
etniske tilhørsforhold blandt ande
Page 142 and 143:
Appendiks I nærværende bog har je
Page 144 and 145:
STUDIER AV INTER-RELIGIÖSA RELATIO
Page 146 and 147:
35. Helena Norman, Religion som med
show all

Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?