Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

More documents

Recommendations

Info

debat har særligt to aktører, Aminah Tønnesen og Sherin Khankan, udtrykt ønske om, at gældende normer om, hvilke roller kvinder kan udfylde i det religiøse rum, reformeres. 116 Begge debattører har for eksempel talt for, at kvinder bør kunne fungere som imamer, og Sherin Khankan, som er forkvinde for foreningen Forum for Kritiske Muslimer, taler for en decideret ophævelse af kønssegregering: I Mekka går kvinder og mænd sammen rundt om Kabaen. Mekka er symbolet på den ultimative trostilstand. Mekka kendetegner en ophævelse af skel. Raceskel, økonomiske skel, nationale skel, kulturelle skel og kønsskel. Alle er lige foran Gud. Kun i åndelig fortrinlighed og retfærdig handlen adskiller det ene menneske sig fra det andet… Hvorfor ikke forsøge at overføre den ideale tilstand på virkeligheden? Jeg arbejder for et opgør med kønssegregeringen og det dertil hørende fokus på kønnenes væsensforskellighed. Vi bør opdrage vore drenge og piger til at være stærke i sig selv. 117 Kernen i diskussionen er, om segregering giver kvinden ret til at fortolke religionen selvstændigt, til at handle frit, eller om opdelingen indskrænker hendes muligheder. Hvor nogle ser kønssegregeringen som en hindring, er der andre, såvel kvinder som mænd, som argumenterer for, at kønssegregering gør det lettere for kvinderne at tale åbent og frit med hinanden. 118 Det må understreges, at håndhævelsen af kønssegregering er kontekstafhængig. Moskeen inden for de muslimske samfund er et område, hvor opdelingen af køn er særligt fremherskende. Kvinder beder bag ved mændene, og ofte er kønnene usynlige for hinanden. Der kan for eksempel være hængt et stykke stof op imellem mande- og kvindeafdelingen, eller kvinderne kan bede i et helt andet rum end mændene. I andre sammenhænge, såsom under foredrag, er mænd og kvinder ofte adskilt, selvom der er tale om langt mindre markerede og aftalte rammer. Der kan være tale om, at der i et lokale er opsat et antal stolerækker, og at kvinderne uden videre sætter sig bag mændene – og mændene foran kvinderne – eller at det ene køn sætter sig til højre og det andet til venstre. Hvorvidt opdelingen vedligeholdes kan også afgøres af, om mødet tiltrækker et stort antal ikke-muslimer. Således har kvinder og mænd siddet side ved side under de offentlige debatmøder, som organisationen Forum for Kritiske Muslimer har afholdt i Vartov i 116 Se for eksempel Aminah Tønnesen, “Hvorfor ikke kvindelige imamer?”, Weekendavisen, 10. januar 2003; Sherin Khankan, “Kvindelige imamer ønskes”, Kristeligt Dagblad, 14. januar 2002. 117 Sherin Khankan, “Kvindelige imamer ønskes”, Kristeligt Dagblad, 14. januar 2002. 118 Denne pointe fremføres også i anden litteratur. Se for eksempel Carsten Fenger- Grøn og Marlene Grøndahl, Muslim – otte kvinder fortæller om forholdet til Gud og mennesker. København: Hans Reitzels Forlag, 2002:185. 71
København. Dette kan på den ene side skyldes, at et stort antal ikke-muslimer, for hvem kønssegregering ikke er en del af en social og religiøs norm, har deltaget i disse møder. Og det kan skyldes forkvinden for Forum for Kritiske Muslimer, Sherin Khankans, udtalte holdning til, at kønssegregering ikke er et islamisk ideal. Eksemplerne understreger forskellige fortolkninger af, hvordan kvinder og mænds roller er i forhold til hinanden, og hvad der giver kønnene mulighed for handling. Disse fortolkninger er langtfra homogene, men understreger kompleksiteten i fortolkning, i autoritet og i disciplinering. Resultatet af disse processer afhænger såvel af individets valg og position som af de institutioner og organisationer, som de finder sted i. Endelig hænger det naturligt sammen med den sociale situation, som individ og gruppe befinder sig i – de personer, som har medvirket i denne bog, kendetegnes alle ved middel eller høj uddannelsesmæssig baggrund og gode sociale resurser. At bryde kønsopdelingen og traditionelle magtstrukturer er lettere for nogle individer og i nogle organisatoriske og institutionelle sammenhænge end andre. Men debat, kritik og variationen i, om kønssegregeringen opretholdes i større eller mindre grad, understreger, at traditionelle tolkninger af kvindens rolle i islam ikke naturligt tages for pålydende hverken i eller udenfor Danmark. 119 De unge beskriver islam som frigørende for kvinden, men betyder det i sidste ende, at hun kan indtage en lige så central rolle i forhold til tolkning af religionen, som mænd traditionelt set har gjort? Atter er svaret komplekst. Der er ikke tvivl om, at vi i en dansk kontekst finder mange muslimske kvinder, som vitterligt tager tolkningen af deres religion i egne hænder – og blandt andet på den baggrund indtager centrale roller såvel inden for egne rækker som i den danske offentlighed. Men at disse og andre af deres medsøstre fortsat bruger en del tid på for eksempel at skildre kønssegregeringen som uislamisk, understreger også, at der netop i forhold til spørgsmålet om de roller og rammer, som mænd og kvinder skal indtage, fortsat findes store variationer i praksis og tolkning inden for det muslimske ungdomsmiljø. Hvad frigjorthed er for en størrelse, har varierende betydning for forskellige individer og forskellige foreninger. For nogle ligger frigørelsen i kønssegregeringen – for andre i dens ophævelse. AKTIVE FORTOLKERE: FATIH ALEV OG SHERIN KHANKAN Muslimske unges organiserede aktiviteter i Danmark tegnes på den ene side af forskellige organisationer og på den anden side af et antal stærke profiler. Oftest har disse profiler rod i de 119 For eksempel Christine M. Jacobsen, Tilhørighetens mange former: Unge muslimer i Norge. Oslo: Pax Forlag, 2002:121. 72
Page 1 and 2:
Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 4 and 5:
Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 6:
Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 I
Page 10 and 11:
Kapitel 1: Indledning En råkold fr
Page 12 and 13:
som denne. Vi har at gøre med et f
Page 14 and 15:
forglemme danske muslimers forbinde
Page 16 and 17:
informanters beskrivelse af sig sel
Page 18 and 19:
National identitet En form for iden
Page 20 and 21:
udgangspunkt i Profeten Muhammads s
Page 22 and 23: Kapitel 2: Identitet At cykle ned a
Page 24 and 25: evidst eller ubevidst vælger at bl
Page 26 and 27: inden for den etniske gruppe, som d
Page 28 and 29: Jeg har det meget med islam, at jeg
Page 30 and 31: muslimer) udveksler viden, hvor de
Page 32 and 33: der nye hierarkier, nye autoriteter
Page 34 and 35: muslimske ungdomsorganisationers st
Page 36 and 37: anderledes. Så begynder man at kom
Page 38 and 39: NÅR IDENTITETEN BLIVER ET OFFENTLI
Page 40 and 41: tager tørklædet på, kan hun vær
Page 42 and 43: mærke til det, eller er ligeglad
Page 44 and 45: Hermed ikke sagt at det altid lykke
Page 46 and 47: andre steder i ummahen… Lokal isl
Page 48 and 49: folk med islamisk kultur og kalde f
Page 50 and 51: Kapitel 3: Foreningerne Islam er of
Page 52 and 53: Kapitlet beskriver nogle af de akti
Page 54 and 55: Minhaj ul-Quran fungerede fra start
Page 56 and 57: maj 2001 sendte TV-Avisen på DR1 e
Page 58 and 59: også forholde sig til integratione
Page 60 and 61: mandlig, ikke-muslimsk lektor ved
Page 62 and 63: at være en ideologi. Hvorvidt Hizb
Page 64 and 65: indonesiske og engelsksprogede hjem
Page 66 and 67: og problematikker, som de støder p
Page 68 and 69: "Hvad med et land som Kuwait, som i
Page 70 and 71: den patriarkalske tankegang, der er
Page 74 and 75: muslimske ungdomsforeninger - for e
Page 76 and 77: Hvorfor skal vi alle være ens?…
Page 78 and 79: fremhæver hun, at hun er født ind
Page 80 and 81: eligionens autoritet. Sherin Khanka
Page 82 and 83: Kapitel 4: Samfundsdebatten Islamis
Page 84 and 85: muslimer spiller i den offentlige d
Page 86 and 87: kultur global relevans og ser såle
Page 88 and 89: forsvarskamp mod det universelle. G
Page 90 and 91: Dansk Folkeparti, Jesper Langballe
Page 92 and 93: Islamskeptikeren retter sin bekymri
Page 94 and 95: Og kvindeaktivisten Nahid Riazi, sk
Page 96 and 97: Det første, man som dansker bør h
Page 98 and 99: praktiske hensyn. Muslimer ser sig
Page 100 and 101: eller af direkte frygt. Det er ikke
Page 102 and 103: imod den islamiske fundamentalisme.
Page 104 and 105: og hvidt, i positive, ordnede og ne
Page 106 and 107: hvad den ikke er. Her står "den mu
Page 108 and 109: Marx’ værk, Das Kapital, eller K
Page 110 and 111: gioners vinde. Staten, symboliseret
Page 112 and 113: alternativ til den flere århundred
Page 114 and 115: Nationsbegrebet hentyder både til
Page 116 and 117: Islam kan opfattes som samfundsomv
Page 118 and 119: Jeg var jo ikke [et politisk partis
Page 120 and 121: Jeg ringede til journalisten: "Hvad
Page 122 and 123:
trosfæller og ikke-muslimer. I et
Page 124 and 125:
ekte har fået i kraft af deres fam
Page 126 and 127:
identitetsmarkører i politisk øje
Page 128 and 129:
konferencer afholdt i Danmark. 254
Page 130 and 131:
En kvindelig konvertit fortæller,
Page 132 and 133:
magtfuldt, og noget, som den ikke-m
Page 134 and 135:
de igennem ungdomsforeningerne skab
Page 136 and 137:
der indebærer en konfrontation mel
Page 138 and 139:
Men hvorfor dette fokus på synligh
Page 140 and 141:
etniske tilhørsforhold blandt ande
Page 142 and 143:
Appendiks I nærværende bog har je
Page 144 and 145:
STUDIER AV INTER-RELIGIÖSA RELATIO
Page 146 and 147:
35. Helena Norman, Religion som med
show all

Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?