Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

evner og muligheder gøres op i intellektuel formåen. I hendes øjne
opnår den muslimske kvinde ikke status som troende ved "blot" at
være mor og opdrager. På sin vis kan man sammen-ligne den
måde, som svarpersonen beskriver et muslimsk kvindeideal på,
med den måde, som Max Weber for snart 100 år siden beskrev
sammenhængen mellem protestantismen og kapitalismens ånd:
Beviset for tro ligger i arbejdsomhed og (økonomisk) succes. 114
Derudover er der ligheder imellem den måde, hvorpå sekulære
feminister i 1970'erne og de unge muslim-ske kvinder af det 21.
århundrede formulerer deres kønsideal på. Kvinderne skal have
samme muligheder som mænd, og akkurat som mænd skal
kvinder dømmes på deres uddannelse, job og intellekt.
At kvinderne tolker deres rolle som lig mandens, betyder ikke,
at de ser mænd og kvinder som ens. I Koranen beskrives manden
som qiwama – som kvindens beskytter og forsørger (sura 4:34).
Der er dog forskellige opfattelser af, hvad dette betyder – for ikke
at nævne samme suras beskrivelse af, at mænd har ret til at slå
kvinder, som nægter at føje deres mænd. 115 Såvel teologer som
lægfolk, mænd og kvinder, forsøger at komme med udlægninger af
verset, som giver mening i verden af i dag – i de fleste tilfælde med
udgangspunkt i, at vold mod kvinder er uacceptabelt. Nutidige
tolkninger indeholder dog ofte en accept af, at de to køn er
væsensforskellige, hvilket afspejles i hverdagens praksis. I
ungdomsforeningerne udfører mænd og kvinder ofte deres
aktiviteter hver for sig, og der kan ligeledes være forskel på
kønnenes ansvarsområde. Et eksempel på dette var et møde i
FASM, som blev holdt på den muslimske DIA-skole på Nørrebro i
København i december 2001. Mødet blev afholdt i anledning af
ramadan, og efter foredraget med en lokal imam blev der afholdt
iftar middag (det måltid, som man bryder fasten med) ovenpå.
Under middagen spiste kvinder og mænd hver for sig: Mændene i
et rum på den ene side af gangen, og kvinderne og de mindre i
køkkenet på den anden side. Det var også kvinderne, som varmede
og anrettede den medbragte mad, og som sørgede for, at den
blev bragt ind til mændene. I dette tilfælde var der ingen af
kvinderne, som kritiserede adskillelsen mellem kønnene eller for
den sags skyld, at det ikke var dem, som blev vartet op af
mændene – eller at man hjalp hinanden. Fordeling af arbejde og
rum blev legitimeret af den religiøse sfære, den indgik i:
ramadanen, det religiøse foredrag, den religiøse forening.
Langtfra alle de muslimer, som jeg har været i kontakt med,
synes, at kønssegregering er et islamisk ideal. I den offentlige
114 Max Weber, “The Protestant Sects and the Spirit of Capitalism”, i Hans H. Gerth og
Charles Wright Mills, From Max Weber: Essays in Sociology. London, 1970: 302ff.
115 Se for eksempel Anne Sofie Roald, Women in Islam: The Western Experience.
London: Routledge, 2000:145ff.
70