Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

sådanne temaer til deres eget liv, til det samfund og den verden,
som de lever i. I det ovenstående eksempel vendes der således hele
tiden tilbage til livet i Danmark og betydning af dansk lovgivning,
og hvad det vil sige at være etnisk minoritet i dette land (herunder
spørgsmålet om Udlændingepakken, og minoriteters parlamentariske
muligheder). Den religiøse viden gøres relevant i forhold til
hverdagslivet.
Den overvejende del af de møder, som afholdes i muslimske
ungdomsorganisationer, er kendetegnet ved en manglende
stringens. Forløbet er diffust, snarere end styret af en formel,
autoritativ eller ritualiseret ramme. Ikke alene formen på mødet er
mangetydig, fordelingen af lederskab kan også være det. Under
mødet i MYL kunne tilhørerne tage en lige så stor rolle som den
person, der holdt oplægget. At scenariet i mange tilfælde ser sådan
ud, skyldes, at selvom oplægsholderne er aktive individer inden for
gruppen, er folk som flertallet kender, har tillid til og mener kender
deres religion godt, så har de ikke nogen decideret religiøs autoritet.
Det betyder dog ikke, at alle deltagere i disse sammenhænge har
lige meget at sige. Som vi så i det foregående kapitel, så opstår der
parallelle autoritetsstrukturer og hierarkier blandt (unge) muslimer
i Danmark. Et af de steder, hvor sådanne ændringer er tydelige er
på internettet, hvor rollen som moderator kan give autoritet og
hermed mulighed for at styre debatten af religiøse emner.
Den autoritet, som udøves inden for de muslimske ungdomsorganisationer,
koncentrerer sig ofte om en håndfuld centrale
figurer, heraf ikke mindst foreningens formand eller -kvinde. I
studiekredse eller debatmøder kan denne person sagtens indtage
en rolle, der overskygger lærerens eller de indbudte taleres. Spørgsmålet
om den organisatoriske strukturs betydning for skabelsen af
nye autoriteter – også på det religiøse område – er noget, som vi vil
vende tilbage til senere i dette kapitel.
KVINDERNES ROLLER OG MULIGHEDER I DE MUSLIMSKE FORENINGER
At der opstår nye former for autoritet, nye måder at forstå sin
religion på, har også betydning for kvinderne. Nogle af de mest
prominente talspersoner blandt unge muslimer i Danmark er
kvinder, hvoraf nogle tager eller har taget rollen som forkvinder
eller bestyrelsesmedlemmer inden for ungdomsforeningerne. En af
de måder, hvorpå de kvinder, som jeg har talt med, beskriver
deres deltagelse i muslimske ungdomsforeninger, er som et opgør
med forskelle i mandlige og kvindelige råderum, som de ikke kan
acceptere fra en religiøs synsvinkel. Som en ung kvinde med
oprindelse i Pakistan fortalte om sin deltagelse i Women Youth
League:
Jeg tror, at Women Youth League repræsenterer et opgør med meget af
68