Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

More documents

Recommendations

Info

indonesiske og engelsksprogede hjemmesider. Men bevægelsens internationale samarbejde synes begrænset, hvis man ser på, hvem der har fungeret som talere ved de konferencer, som Hizb ut-Tahrir har afholdt: Disse har stort set alle været dansktalende. Bevægelsens ambition om at være en del af den transnationale muslimske ummas fælles kamp for kalifatet er altså langt mere af ideologisk end af faktuel art. Men det er i dette ideal, at bevægelsens – universalistiske – tolkning af islam er tydelig. Den islamiske identitet er, hvad der binder muslimer sammen over grænser, og hvad der forbinder dem i forhold til et fælles (geografisk forankret) mål og en fælles ideologi. Og den fælles identitet er, hvad der positionerer dem imod noget andet; det, som ikke er islamisk, herunder det eller de lande, som de lever i – det være sig Danmark eller Mellemøsten. UNIVERSALISTISKE TOLKNINGER Listen over muslimske ungdomsorganisationer slutter ikke her. For eksempel er det værd at nævne Foreningen af Studerende Muslimer (FASM), etableret i 1988, men nedlagt i 2002. 106 Også FASM var karakteriseret ved en universalistisk tolkning af islam, som i dette tilfælde fostrede en filosofi om at deltage aktivt i det omgivende danske samfund. FASM var således længe en markant aktør i etableringen af "den muslimske stemme" i det offentlige rum, for eksempel igennem foredrag og deltagelse i medier. En del af de personer, som var aktive i denne forening, er i dag aktive i MID – en forening, som deler mange af de fortolkningsmæssige principper, som FASM i sin tid stod for. Gennemgangen af organisationer viser os, at det muslimske ungdomsforeningsliv har stået stærkt igennem de seneste to årtier, og at forandring og udvikling især er styret af universalistiske tolkninger af islam. De universalistiske tolkninger skaber dog langtfra homogenitet, men i højere grad variation i foreningslandskabet. 107 Forskelligheden manifesterer sig især i forhold til forståelsen af og engagementet i omverdenen. Her har foreninger 106 I det år blev FASM lagt ind under MLO, Muslimernes Landsorganisation. En del af FASMs aktiviteter – særligt foredrag og kurser om islam – fortsatte under den nyoprettede organisation Islamisk Info og Foredrag. Se foreningens hjemmeside på www.iif.dk (downloaded juli 2007). 107 En enkelt organisation, hvor etnisk oprindelse dog fortsat spiller en central rolle, er Organisationen for Pakistanske Studerende og Akademikere. OPSA blev etableret i 1993 og er en pakistansk ungdomsforening, hvor islam er det bærende ideologiske element. Ifølge foreningens vedtægter kan personer optages som medlemmer, hvis de er “muslimske studerende, der er fyldt 14 år, eller har afsluttet en ungdomsuddannelse og er af pakistansk oprindelse”. Foreningen har omkring 200 medlemmer, men derudover er der mange (herunder både ikke-pakistanere og ikkemuslimer), der er tilmeldt og udnytter foreningens internetbaserede debatforum „Desi debat”. Som andre muslimske organisationer arrangerer OPSA debatmøder, studiegruppemøder og kulturelle arrangementer. OPSA deltager aktivt i dialog med andre muslimske ungdomsorganisationer. 63
som Hizb ut-Tahrir og Forum for Kritiske Muslimer ganske forskelligt udgangspunkt. Hertil kommer betydningen af autoritet; hvem man læner sig op ad i sine fortolkninger. Her har vi på den ene side MUNIDA, hvor imamens rolle har været markant, og på den anden side Muslimer i Dialog og Forum for Kritiske Muslimer, hvor autoritet baserer sig på verdslige principper: Foreningernes talsmænd har for eksempel taget akademiske uddannelser. Sidstnævnte element understreger, at de universalistiske tolkninger ikke ensidigt kredser om forståelser af identitet, etnicitet, integration og segregering, men også spørgsmål om religiøs fortolkning som noget alle troende kan deltage i. MUSLIMSKE UNGDOMSFORENINGER SOM FORA FOR NYTOLKNING De forskellige tolkninger i ungdomsmiljøet af, hvad en muslimsk identitet er, og hvad der er præmisserne og målet for det muslimske fællesskab, afspejles i variationen af ungdomsforeninger. Men hvad foregår der egentlig i foreningerne? Hvad er indholdet af de studiekredse, som de unge deltager i? Udfolder den selvstændige fortolkning af religionen, af andre måder at fordele autoritet på, som de unge tidligere har formuleret i beskrivelsen af deres identitet, sig også i disse sociale rum? Og berører de diskussioner, som de unge har med hinanden, alene teologiske emner, eller forholder de sig til de omgivelser, der er ikkemuslimske? Igennem århundreder har den traditionelle form for studier af islam været halaqa’en, hvor de studerende sad i en cirkel for en læremesters fødder, for at få indsigt i den viden, som han havde (betegnelsen halaqa kommer af arabisk, halqa, hvilket betyder cirkel). I modsætning til hvad man ser i for eksempel engelsksprogede lande som England og USA, anvendes betegnelsen halaqa stort set ikke blandt de organisationer i Danmark, som jeg har været i kontakt med. 108 Indbydelser til sammenhænge, hvor folk kan studere og belære hinanden om deres tro, kaldes enten for studiekredse, kursus, eller religions/islamundervisning – dette med undtagelse af MUNIDA, hvor betegnelsen halaqa anvendes om den undervisning, som ledes af Islamisk Trossamfunds sheikh. Det er nærliggende at se den manglende anvendelse af den klassiske betegnelse som en ærlig erkendelse af, at det i langt de færreste tilfælde er personer med en formel teologisk uddannelse, som leder undervisningen, og at denne hverken baner vejen for akademiske grader eller religiøse titler. Tilegnelsen og bearbejdningen af religiøs viden inden for de muslimske ungdomsforeninger kendetegner snarere en proces, hvor deltagerne i fællesskab prøver at finde frem til religiøst funderede svar på spørgsmål 108 Se for eksempel Garbi Schmidt, Islam in Urban America: Sunni Muslims in Chicago. Philadelphia: Temple University Press, 2004:119ff. 64
Page 1 and 2:
Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 4 and 5:
Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 6:
Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 I
Page 10 and 11:
Kapitel 1: Indledning En råkold fr
Page 12 and 13:
som denne. Vi har at gøre med et f
Page 14 and 15: forglemme danske muslimers forbinde
Page 16 and 17: informanters beskrivelse af sig sel
Page 18 and 19: National identitet En form for iden
Page 20 and 21: udgangspunkt i Profeten Muhammads s
Page 22 and 23: Kapitel 2: Identitet At cykle ned a
Page 24 and 25: evidst eller ubevidst vælger at bl
Page 26 and 27: inden for den etniske gruppe, som d
Page 28 and 29: Jeg har det meget med islam, at jeg
Page 30 and 31: muslimer) udveksler viden, hvor de
Page 32 and 33: der nye hierarkier, nye autoriteter
Page 34 and 35: muslimske ungdomsorganisationers st
Page 36 and 37: anderledes. Så begynder man at kom
Page 38 and 39: NÅR IDENTITETEN BLIVER ET OFFENTLI
Page 40 and 41: tager tørklædet på, kan hun vær
Page 42 and 43: mærke til det, eller er ligeglad
Page 44 and 45: Hermed ikke sagt at det altid lykke
Page 46 and 47: andre steder i ummahen… Lokal isl
Page 48 and 49: folk med islamisk kultur og kalde f
Page 50 and 51: Kapitel 3: Foreningerne Islam er of
Page 52 and 53: Kapitlet beskriver nogle af de akti
Page 54 and 55: Minhaj ul-Quran fungerede fra start
Page 56 and 57: maj 2001 sendte TV-Avisen på DR1 e
Page 58 and 59: også forholde sig til integratione
Page 60 and 61: mandlig, ikke-muslimsk lektor ved
Page 62 and 63: at være en ideologi. Hvorvidt Hizb
Page 66 and 67: og problematikker, som de støder p
Page 68 and 69: "Hvad med et land som Kuwait, som i
Page 70 and 71: den patriarkalske tankegang, der er
Page 72 and 73: debat har særligt to aktører, Ami
Page 74 and 75: muslimske ungdomsforeninger - for e
Page 76 and 77: Hvorfor skal vi alle være ens?…
Page 78 and 79: fremhæver hun, at hun er født ind
Page 80 and 81: eligionens autoritet. Sherin Khanka
Page 82 and 83: Kapitel 4: Samfundsdebatten Islamis
Page 84 and 85: muslimer spiller i den offentlige d
Page 86 and 87: kultur global relevans og ser såle
Page 88 and 89: forsvarskamp mod det universelle. G
Page 90 and 91: Dansk Folkeparti, Jesper Langballe
Page 92 and 93: Islamskeptikeren retter sin bekymri
Page 94 and 95: Og kvindeaktivisten Nahid Riazi, sk
Page 96 and 97: Det første, man som dansker bør h
Page 98 and 99: praktiske hensyn. Muslimer ser sig
Page 100 and 101: eller af direkte frygt. Det er ikke
Page 102 and 103: imod den islamiske fundamentalisme.
Page 104 and 105: og hvidt, i positive, ordnede og ne
Page 106 and 107: hvad den ikke er. Her står "den mu
Page 108 and 109: Marx’ værk, Das Kapital, eller K
Page 110 and 111: gioners vinde. Staten, symboliseret
Page 112 and 113: alternativ til den flere århundred
Page 114 and 115:
Nationsbegrebet hentyder både til
Page 116 and 117:
Islam kan opfattes som samfundsomv
Page 118 and 119:
Jeg var jo ikke [et politisk partis
Page 120 and 121:
Jeg ringede til journalisten: "Hvad
Page 122 and 123:
trosfæller og ikke-muslimer. I et
Page 124 and 125:
ekte har fået i kraft af deres fam
Page 126 and 127:
identitetsmarkører i politisk øje
Page 128 and 129:
konferencer afholdt i Danmark. 254
Page 130 and 131:
En kvindelig konvertit fortæller,
Page 132 and 133:
magtfuldt, og noget, som den ikke-m
Page 134 and 135:
de igennem ungdomsforeningerne skab
Page 136 and 137:
der indebærer en konfrontation mel
Page 138 and 139:
Men hvorfor dette fokus på synligh
Page 140 and 141:
etniske tilhørsforhold blandt ande
Page 142 and 143:
Appendiks I nærværende bog har je
Page 144 and 145:
STUDIER AV INTER-RELIGIÖSA RELATIO
Page 146 and 147:
35. Helena Norman, Religion som med
show all

Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?