28.07.2013 Views

Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

som Hizb ut-Tahrir og Forum for Kritiske Muslimer ganske forskelligt

udgangspunkt. Hertil kommer betydningen af autoritet;

hvem man læner sig op ad i sine fortolkninger. Her har vi på den

ene side MUNIDA, hvor imamens rolle har været markant, og på

den anden side Muslimer i Dialog og Forum for Kritiske Muslimer,

hvor autoritet baserer sig på verdslige principper: Foreningernes

talsmænd har for eksempel taget akademiske uddannelser. Sidstnævnte

element understreger, at de universalistiske tolkninger

ikke ensidigt kredser om forståelser af identitet, etnicitet,

integration og segregering, men også spørgsmål om religiøs

fortolkning som noget alle troende kan deltage i.

MUSLIMSKE UNGDOMSFORENINGER SOM FORA FOR NYTOLKNING

De forskellige tolkninger i ungdomsmiljøet af, hvad en muslimsk

identitet er, og hvad der er præmisserne og målet for det

muslimske fællesskab, afspejles i variationen af ungdomsforeninger.

Men hvad foregår der egentlig i foreningerne? Hvad er

indholdet af de studiekredse, som de unge deltager i? Udfolder den

selvstændige fortolkning af religionen, af andre måder at fordele

autoritet på, som de unge tidligere har formuleret i beskrivelsen af

deres identitet, sig også i disse sociale rum? Og berører de diskussioner,

som de unge har med hinanden, alene teologiske

emner, eller forholder de sig til de omgivelser, der er ikkemuslimske?

Igennem århundreder har den traditionelle form for studier af

islam været halaqa’en, hvor de studerende sad i en cirkel for en

læremesters fødder, for at få indsigt i den viden, som han havde

(betegnelsen halaqa kommer af arabisk, halqa, hvilket betyder

cirkel). I modsætning til hvad man ser i for eksempel engelsksprogede

lande som England og USA, anvendes betegnelsen

halaqa stort set ikke blandt de organisationer i Danmark, som jeg

har været i kontakt med. 108 Indbydelser til sammenhænge, hvor

folk kan studere og belære hinanden om deres tro, kaldes enten

for studiekredse, kursus, eller religions/islamundervisning – dette

med undtagelse af MUNIDA, hvor betegnelsen halaqa anvendes

om den undervisning, som ledes af Islamisk Trossamfunds sheikh.

Det er nærliggende at se den manglende anvendelse af den

klassiske betegnelse som en ærlig erkendelse af, at det i langt de

færreste tilfælde er personer med en formel teologisk uddannelse,

som leder undervisningen, og at denne hverken baner vejen for

akademiske grader eller religiøse titler. Tilegnelsen og bearbejdningen

af religiøs viden inden for de muslimske ungdomsforeninger

kendetegner snarere en proces, hvor deltagerne i fællesskab

prøver at finde frem til religiøst funderede svar på spørgsmål

108 Se for eksempel Garbi Schmidt, Islam in Urban America: Sunni Muslims in Chicago.

Philadelphia: Temple University Press, 2004:119ff.

64

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!