Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

også forholde sig til integrationen i det omgivende samfund. Tolker
vi citatet i sin helhed ligger forudsætningen for integrationen – lige
meget hvilken vi taler om – i det religiøse engagement. Det er
islam, som gør, at personer med forskellig etnisk og aldersmæssig
baggrund kan tale sammen. Og det er islam, der gør, at disse
grupper kan tale med vægt i forhold til deres ikke-muslimske
omgivelser og deltage i dem. Citatet illustrerer, at fokus på en
universalistisk islam både findes på individ- og gruppeniveau og
er af stigende betydning for det samfundsmæssige engagement,
som muslimer lægger i dagens Danmark.
MID har inden for de seneste år vist sig som en markant
forening i det muslimske ungdomsmiljø. Elementet dialog står
stærkt i foreningen: På den ene side arbejder man for, at
kontakten med det omgivende samfund forbedres, blandt andet
igennem en tydelig medieorienteret profil og samarbejde med
myndighederne (for eksempel Center for Vejledning på Nørrebro).
På den anden side søger man at skabe muligheder for, at muslimer
bliver bedre til at tale med hinanden indbyrdes, for eksempel
ved at holde møder mellem imamer og muslimske foreninger.
Kombinationen af det fælles muslimske og det danske fremstår
som væsentligt i foreningens arbejde. Et medlem udtaler således,
at:
Det hele [foreningens aktiviteter] foregår på dansk. Det, som vi tager
udgangspunkt i, er vores danske etnicitet. Alle vores aktiviteter, alle
vores møder, foregår på dansk. Der oplever de forskellige grupper ikke,
at der er en bestemt etnisk gruppe, som har overtaget. Selvom vi har
flertal af pakistanere. Det er noget, som man ikke betragter som noget
negativt. Netop fordi alting foregår på dansk… Hvis de muslimske
foreninger har langsigtede ambitioner i det danske samfund, så er det
vigtigt, at man satser på det danske sprog. 94
DEN UNIVERSALISTISKE ISLAMS BETYDNING I UNGDOMSFORENINGERNE
MYLs og WYLs splittelse og delvise reetablering i MID understreger
en udvikling på tværs af det muslimske ungdomsforeningsliv.
Igennem deres foreningsarbejde viser de unge, at deres
udgangspunkt ikke er det land, som deres forældre migrerede fra,
før de bosatte sig i Danmark, men en universalistisk forståelse af
islam. Den religiøse overbevisning, som de unge deler, er af langt
større vigtighed end de etniske forskelle, som adskiller dem. Ved
at fokusere på foreningslivet og dets udformning kan vi se, at de
universalistiske tolkninger ikke kun er noget, som de unge
anvender, når de italesætter sig selv. At der er varierende måder at
aktualisere denne universalistiske forståelse på, er dog også en
94 Interview, 26. januar 2005.
57