Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

overgår ret mange andre foreninger i det aktive danske ungdomsliv.
På samme måde som vi har set det på individniveau, mødes
muslimske ungdomsforeninger med forventningen om at kunne
forklare, hvad islam er, og at de kan afklare og "kropsliggøre",
hvilken rolle muslimer ønsker at indtage i Danmark. Dette giver
på den ene side foreningerne styrke, fordi de i omverdenen får
status af autoritative repræsentanter for det muslimske samfund.
På den anden side er der tale om en udfordring, fordi udadvendtheden
– inviteret eller ej – lige så let tolkes af udenforstående som
en religions uretmæssige tilegnelse af et offentlig rum, der ses som
sekulært.
NYE FORTOLKNINGER OG ANDRE FORMER FOR LEDERSKAB
De første muslimske ungdomsorganisationer blev etableret i midten
af 1980'erne. Ser man på det antal unge, som var engagerede i
foreningerne i starten af det 21. århundrede, kan man forledes til
at tro, at deres betydning var uanselig. På baggrund af de samtaler,
som jeg har haft med medlemmer, og de præsentationer, som
foreningerne gav af sig selv (for eksempel på internet), talte deres
samlede medlemsantal formodentlig ikke mere end tusinde.
Alligevel burde og bør foreningernes betydning ikke undervurderes.
Først og fremmest lægger de et organisatorisk fundament for den
måde, hvorpå unge fortolker islam i en dansk kontekst.
Foreningerne har på den måde betydning for, hvordan en islamisk
identitet præsenteres, og hvordan den udtrykkes i handling.
Foreningerne inspirerer også unge, som ikke deltager direkte i
deres arbejde. Endelig spiller foreningerne, herunder deres
lederskab, som beskrevet en rolle i den offentlige, nationale
diskurs, fordi de for eksempel i medierne tildeles rollen som talerør
og autoriteter i forhold til deres religiøse arv og bagland.
Dette kapitel beskriver betydningsfulde hovedtræk i, hvordan
muslimske ungdomsforeninger i Danmark har udviklet sig fra
midten af 1980'erne og til 2005. Som vi så det i det foregående
kapitel, er der en stigende tendens til, at de unge tilslutter sig en
universalistisk tolkning af islam. Her vil vi se på, om dette er en
tendens, som har påvirket foreningernes aktiviteter og formål. Der
er ikke tale om en fuldstændig kortlægning af det muslimske ungdomslivs
organisering. Derimod beskrives nogle foreninger, som
har markeret sig i den offentlige debat og det offentlige rum, og
som tillige eksemplificerer den udvikling og de ideologiske strømninger,
som foreningslivet er kendetegnet ved. Beskrivelsen af
ungdomsforeninger er endvidere afgrænset til foreninger, som er
aktive i Hovedstadsområdet, da det er her, jeg har gennemført
såvel interview som feltarbejde. 79
79 For en mere kortlæggende beskrivelse af de muslimske ungdomsorganisationer, se
Garbi Schmidt, “Muslimske ungdomsforeninger i Danmark”, i At være Muslim i Dan-
50