Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

som den troende befinder sig i. I eksemplet ovenfor irettesætter
fortælleren de unge, fordi han finder deres opførsel uacceptabel
ifølge islam, og fordi de andre passagerer kan få en negativ opfattelse
af islam, hvis han ikke får de unge til at klappe i. Fortælleren
bemærker, at folk vender sig om og kigger. At fortælleren
må gribe ind, er både udtryk for en religiøst funderet irettesættelse
(hvilket blandt andet understreges af hans brug af en religiøs term,
audubillah, da han begynder at tale til de unge uromagere), og en
markering over for de andre passagerer af, at de unge opfører sig på
en måde, som intet har med islam at gøre. Korrekt islamisk
opførsel bliver ensbetydende med at vise sig selv som en ordentlig
og redelig deltager i det omgivende samfund. Som en ung kvinde
beskriver, da vi diskuterede betydningen af at være synlig som
muslim:
Målet for mig er at få budskabet frem, og budskabet er, at vi er
muslimer, og vi har en bestemt måde at leve på, men det er ikke
ensbetydende med, at vi er en trussel for samfundet, tværtimod vi er en
berigelse, det er det, vi føler, vi er. Det vil jeg helst have frem, uden selv
at blive fremhævet. 68
Både det at bære hijab eller opføre sig kultiveret drejer sig om at
gøre ting, at være noget. Dette noget er, som svarpersonen
beskriver det, ikke nødvendigvis (eller ligefrem uønsket) forbundet
med fremhævelsen af personlige træk. Snarere bliver man et
genkendeligt tegn, som formidler et bestemt budskab. Tegnet er i
denne sammenhæng "muslim", budskabet "berigelse". Akkurat
som dette udadvendte tegn sætter sit præg på individets
handlinger, genfinder man det i de muslimske ungdomsforeningars
aktiviteter. Flertallet af de muslimske ungdomsorganisationer
har for eksempel været eller er værter ved debatarrangementer
for både muslimer og ikke-muslimer, eller har besøgt
skoler og gymnasier for at fortælle om islam. 69 Nogle foreninger
tilbyder, at eleverne eller de studerende kan besøge en moské,
hvor deres guider også fortæller om islam. De unge understreger,
at for at holde foredrag skal man være velforberedt, have sine
papirer i orden og ofte have overværet andre unge holde foredrag,
før man selv prøver kræfter med et publikum. Det gælder om at
kunne præsentere og svare på spørgsmål på en måde, der er
overbevisende.
NÅR DET IKKE LYKKES AT FÅ BUDSKABET UD
68 Interview, 6. februar 2002.
69 Se for eksempel Garbi Schmidt, “Muslimske ungdomsforeninger i Danmark”, i
antologien At være Muslim i Danmark, red. Inge Liengaard og Lise Paulsen Galal.
København: Forlaget Anis, 2003.
42