Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

More documents

Recommendations

Info

tager tørklædet på, kan hun være tilskyndet af familie, kulturel fortolkning, religiøs overbevisning, højtidsfejring, personligt valg og debatten om tørklædet i den danske offentlighed. Ser vi på gruppen af unge kvinder, som vælger tørklædet af religiøse grunde, afspejler deres brug af tørklædet en kombination af flere forskellige motiver. På den ene side ønsker de at underkaste sig, hvad de anser for Koranens bud om, at kvinden skal tildække sig. 63 På den anden side kan omverdenens fokus på – hvis ikke ligefrem forventning om – at en muslimsk kvinde bærer hijab medvirke til, at det bliver attraktivt at tage tørklæde på. Igennem den genkendelige religiøse klædedragt transformeres man til et ikon: Man er den muslimske kvinde. Individets fysiske kendetegn nedtones for at blive noget andet: et symbol på underkastelse i forhold til en guddommelig vilje. Måske netop derfor er det forståeligt, at tørklædet og den kvindelige muslimske klædedragt i mange henseender antager den samme form. Man ser fortsat kvinder, som for eksempel bærer den pakistanske salwar kamiz, men for mange kvinder på tværs af etniske grupper er den muslimske kvindedragt i stor udstrækning lig med et ensfarvet tørklæde, fæstnet under hagen, og en lang, ensfarvet frakkelignende kjortel (jilbab). Skal vi endnu en gang vende tilbage til billedet af Nørrebrogade, er det den klædedragt, som hænger i udstillingsvinduet på de butikker, som sælger tøj af "muslimsk tilsnit". Klædedragtens form kan siges at være udtryk for tolkningen af islam som et trossystem, der går på tværs af etniske grupper og inkluderer og transcenderer dem alle, fordi religionen bliver den primære identitetsmarkør. Klædedragtens entydighed bliver symbol på enhed i tro. Og den enstonede form for klædedragt kan også understege en ønsket synlighed i forhold til omverdenen. Ser man en kvinde, som bærer tøj af netop dette snit, er man ikke i tvivl om, hvem man har med at gøre. Kvindens klædedragt kommunikerer et nonverbalt, symbolsk budskab om islam i en dansk hverdag. Også muslimske mænd kan vælge at synlig- og kropsliggøre deres religiøsitet, for eksempel ved at bære jalabiyya (en vid, kjolelignende skjorte), eller vælge at lade deres skæg vokse, men omverdenens reaktion er langt mildere, end når det gælder tørklædet. Tørklædet er ikke "bare" et stykke stof, sådan som en T-shirt, et par jeans eller et par løbesko er det. Tørklædets provokation ligger i dets synliggørelse af religiøsitet, men i ligeså høj grad i omverdenens tolkning af denne form for klædedragt som kvindeundertrykkende. En debattør skriver således i en dansk avis, at: 63 Forordningen om, at kvinder skal tildække sig, henføres oftest til vers 24:31 og 33:59 i Koranen. Om versene eksplicit kræver, at de troende kvinder skal bære tørklæde, diskuteres også blandt muslimer (se for eksempel Jonas Svensson, Muslimsk feminism: Några eksempel. Lund: Religio, 1994; Garbi Schmidt, Islam in Urban America: Sunni Muslims in Chicago. Philadelphia: Temple University Press, 2004). 39
Tørklædet er først og fremmest et symbol, ikke en ørevarmer mod den danske vinterkulde, men problemet er, at selv om jeg sætter hele min rationalitet ind på en forståelse og accept af tørklædets mangetydighed, kan jeg ikke unddrage mig det dominerende tolkningsfilter: Tørklædet signalerer først og fremmest middelalderlig, feudal, patriarkalsk tankegang med en stereotyp kvinde- og mandeopfattelse og med associationer til udannet fattigdom. 64 Blandt de hijab-bærende kvinder, som jeg har interviewet, er forståelsen en ganske anden. Kvinderne ser hijab som udtryk for underkastelse, bestemt, men underkastelsen er i forhold til Gud, ikke til manden. På samme måde reagerer muslimske kvinder på udtalelser om, at kvinder, som bærer tørklæde, ikke kan ses som danskere. 65 Atter er synligheden central: Om man kan markere religiøse symboler i det offentlige rum, og hvorvidt denne manifestation har betydning for, om man samtidig kan rumme en national identitet. Selvom nogle kvinder vælger tørklædet som en markering af, at de ikke vil smelte sammen med det omgivende samfund, er der også dem, for hvem brugen af tørklædet netop markerer en sammensmeltning imellem det danske og det muslimske. AT FÅ RESPEKT I DET OFFENTLIGE RUM En udadvendt manifestation af islam, eksponeringen af en muslimsk identitet i offentlige rum, er ikke begrænset til de tegn, som folk bærer på deres krop. Selvom synligheden af det muslimske i visse tilfælde giver sig til kende som (bevidst) provokerende, kan synligheden også tage formen af eksemplarisk opførsel, hvad enten det drejer sig om at hjælpe gamle damer over vejen eller passe på, at man ikke skubber til nogen i butikskøen. 66 Den eksemplariske opførsel kan, sådan som det følgende eksempel illustrerer, give sig udslag i en offentlig irettesættelse af personer med samme etniske, religiøse og kulturelle baggrund som en selv. Eksemplet stammer fra en diskussion på internetforummet islamic.dk: Jeg sad en dag på en af de 3 bagerste sæder i bussen på Nørrebro, på vej hjem, bussen stopper, og der kommer 6–7 unge muslimer på en 12– 13 år ind. Oppe ved chaufføren står de og snyder med deres buskort og giver det til hinanden, da de skal ind, men buschaufføren lægger ikke 64 Lone Nørgaard, “Sløret kvindekamp?”, Jyllands-Posten, 25. juli 2001. 65 For eksempel Bibi Shah, “Patent på danskheden” Jyllands-Posten, 15. april 2001. Se i øvrigt Mogens Camres (DF) svar på dette indlæg (Mogens Camre, “Tro og tørklæde: Danskhed forpligter”, Jyllands-Posten, 22. april 2001). 65 Se for eksempel Karen-Lise Johansen, Muslimske Stemmer: Religiøs forandring blandt unge muslimer i Danmark. København: Akademisk Forlag, 2002: 119ff. 40
Page 1 and 2: Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 4 and 5: Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 6: Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 I
Page 10 and 11: Kapitel 1: Indledning En råkold fr
Page 12 and 13: som denne. Vi har at gøre med et f
Page 14 and 15: forglemme danske muslimers forbinde
Page 16 and 17: informanters beskrivelse af sig sel
Page 18 and 19: National identitet En form for iden
Page 20 and 21: udgangspunkt i Profeten Muhammads s
Page 22 and 23: Kapitel 2: Identitet At cykle ned a
Page 24 and 25: evidst eller ubevidst vælger at bl
Page 26 and 27: inden for den etniske gruppe, som d
Page 28 and 29: Jeg har det meget med islam, at jeg
Page 30 and 31: muslimer) udveksler viden, hvor de
Page 32 and 33: der nye hierarkier, nye autoriteter
Page 34 and 35: muslimske ungdomsorganisationers st
Page 36 and 37: anderledes. Så begynder man at kom
Page 38 and 39: NÅR IDENTITETEN BLIVER ET OFFENTLI
Page 42 and 43: mærke til det, eller er ligeglad
Page 44 and 45: Hermed ikke sagt at det altid lykke
Page 46 and 47: andre steder i ummahen… Lokal isl
Page 48 and 49: folk med islamisk kultur og kalde f
Page 50 and 51: Kapitel 3: Foreningerne Islam er of
Page 52 and 53: Kapitlet beskriver nogle af de akti
Page 54 and 55: Minhaj ul-Quran fungerede fra start
Page 56 and 57: maj 2001 sendte TV-Avisen på DR1 e
Page 58 and 59: også forholde sig til integratione
Page 60 and 61: mandlig, ikke-muslimsk lektor ved
Page 62 and 63: at være en ideologi. Hvorvidt Hizb
Page 64 and 65: indonesiske og engelsksprogede hjem
Page 66 and 67: og problematikker, som de støder p
Page 68 and 69: "Hvad med et land som Kuwait, som i
Page 70 and 71: den patriarkalske tankegang, der er
Page 72 and 73: debat har særligt to aktører, Ami
Page 74 and 75: muslimske ungdomsforeninger - for e
Page 76 and 77: Hvorfor skal vi alle være ens?…
Page 78 and 79: fremhæver hun, at hun er født ind
Page 80 and 81: eligionens autoritet. Sherin Khanka
Page 82 and 83: Kapitel 4: Samfundsdebatten Islamis
Page 84 and 85: muslimer spiller i den offentlige d
Page 86 and 87: kultur global relevans og ser såle
Page 88 and 89: forsvarskamp mod det universelle. G
Page 90 and 91:
Dansk Folkeparti, Jesper Langballe
Page 92 and 93:
Islamskeptikeren retter sin bekymri
Page 94 and 95:
Og kvindeaktivisten Nahid Riazi, sk
Page 96 and 97:
Det første, man som dansker bør h
Page 98 and 99:
praktiske hensyn. Muslimer ser sig
Page 100 and 101:
eller af direkte frygt. Det er ikke
Page 102 and 103:
imod den islamiske fundamentalisme.
Page 104 and 105:
og hvidt, i positive, ordnede og ne
Page 106 and 107:
hvad den ikke er. Her står "den mu
Page 108 and 109:
Marx’ værk, Das Kapital, eller K
Page 110 and 111:
gioners vinde. Staten, symboliseret
Page 112 and 113:
alternativ til den flere århundred
Page 114 and 115:
Nationsbegrebet hentyder både til
Page 116 and 117:
Islam kan opfattes som samfundsomv
Page 118 and 119:
Jeg var jo ikke [et politisk partis
Page 120 and 121:
Jeg ringede til journalisten: "Hvad
Page 122 and 123:
trosfæller og ikke-muslimer. I et
Page 124 and 125:
ekte har fået i kraft af deres fam
Page 126 and 127:
identitetsmarkører i politisk øje
Page 128 and 129:
konferencer afholdt i Danmark. 254
Page 130 and 131:
En kvindelig konvertit fortæller,
Page 132 and 133:
magtfuldt, og noget, som den ikke-m
Page 134 and 135:
de igennem ungdomsforeningerne skab
Page 136 and 137:
der indebærer en konfrontation mel
Page 138 and 139:
Men hvorfor dette fokus på synligh
Page 140 and 141:
etniske tilhørsforhold blandt ande
Page 142 and 143:
Appendiks I nærværende bog har je
Page 144 and 145:
STUDIER AV INTER-RELIGIÖSA RELATIO
Page 146 and 147:
35. Helena Norman, Religion som med
show all

Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?