Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI
Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI
Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
tager tørklædet på, kan hun være tilskyndet af familie, kulturel<br />
fortolkning, religiøs overbevisning, højtidsfejring, personligt valg og<br />
debatten om tørklædet i den danske offentlighed. Ser vi på gruppen<br />
af unge kvinder, som vælger tørklædet af religiøse grunde, afspejler<br />
deres brug af tørklædet en kombination af flere forskellige motiver.<br />
På den ene side ønsker de at underkaste sig, hvad de anser for<br />
Koranens bud om, at kvinden skal tildække sig. 63 På den anden<br />
side kan om<strong>verden</strong>ens fokus på <strong>–</strong> hvis ikke ligefrem forventning om<br />
<strong>–</strong> at en <strong>muslim</strong>sk kvinde bærer hijab medvirke til, at det bliver<br />
attraktivt at tage tørklæde på. Igennem den genkendelige religiøse<br />
klædedragt transformeres man til et ikon: Man er den <strong>muslim</strong>ske<br />
kvinde. Individets fysiske kendetegn nedtones for at blive noget<br />
andet: et symbol på underkastelse i forhold til en guddommelig<br />
vilje. Måske netop derfor er det forståeligt, at tørklædet og den kvindelige<br />
<strong>muslim</strong>ske klædedragt i mange henseender antager den<br />
samme form. Man ser fortsat kvinder, som for eksempel bærer den<br />
pakistanske salwar kamiz, men for mange kvinder på tværs af<br />
etniske grupper er den <strong>muslim</strong>ske kvindedragt i stor udstrækning<br />
lig med et ensfarvet tørklæde, fæstnet under hagen, og en lang,<br />
ensfarvet frakkelignende kjortel (jilbab). Skal vi endnu en gang<br />
vende tilbage til billedet af Nørrebrogade, er det den klædedragt,<br />
som hænger i udstillingsvinduet på de butikker, som sælger tøj af<br />
"<strong>muslim</strong>sk tilsnit". Klædedragtens form kan siges at være udtryk<br />
for tolkningen af islam som et trossystem, der går på tværs af<br />
etniske grupper og inkluderer og transcenderer dem alle, fordi<br />
religionen bliver den primære identitetsmarkør. Klædedragtens<br />
entydighed bliver symbol på enhed i tro. Og den enstonede form for<br />
klædedragt kan også understege en ønsket synlighed i forhold til<br />
om<strong>verden</strong>en. Ser man en kvinde, som bærer tøj af netop dette snit,<br />
er man ikke i tvivl om, hvem man har med at gøre.<br />
Kvindens klædedragt kommunikerer et nonverbalt, symbolsk<br />
budskab om islam i en dansk hverdag. Også <strong>muslim</strong>ske mænd<br />
kan vælge at synlig- og kropsliggøre deres religiøsitet, for eksempel<br />
ved at bære jalabiyya (en vid, kjolelignende skjorte), eller vælge at<br />
lade deres skæg vokse, men om<strong>verden</strong>ens reaktion er langt<br />
mildere, end når det gælder tørklædet. Tørklædet er ikke "bare" et<br />
stykke stof, sådan som en T-shirt, et par jeans eller et par løbesko<br />
er det. Tørklædets provokation ligger i dets synliggørelse af religiøsitet,<br />
men i ligeså høj grad i om<strong>verden</strong>ens tolkning af denne<br />
form for klædedragt som kvindeundertrykkende. En debattør<br />
skriver således i en dansk avis, at:<br />
63 Forordningen om, at kvinder skal tildække sig, henføres oftest til vers 24:31 og 33:59<br />
i Koranen. Om versene eksplicit kræver, at de troende kvinder skal bære tørklæde,<br />
diskuteres også blandt <strong>muslim</strong>er (se for eksempel Jonas Svensson, <strong>Muslim</strong>sk feminism:<br />
Några eksempel. Lund: Religio, 1994; Garbi Schmidt, Islam in Urban America: Sunni<br />
<strong>Muslim</strong>s in Chicago. Philadelphia: Temple University Press, 2004).<br />
39
Change language