Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

More documents

Recommendations

Info

anderledes. Så begynder man at komme lidt væk fra de der kulturelle barrierer, som der er … Så betyder det mindre, om man er pakistaner, eller om man er jugoslaver, eller om man er tyrker, hvor man nu end kommer fra. 57 Mulige konsekvenser af de unges udforskning af islam er, at de selv påtager sig rollen som religiøse fortolkere, opretter deres egne rum herfor (for eksempel studiekredse) og udfordrer den position, som forældregenerationen indtager. Magtforholdet imellem børn og forældre vendes næsten om: De unge hævder, på baggrund af deres udforskning og valg, at vide, hvad religionen i sin essens drejer sig om, hvorimod de mener, at forældrene er begrænset i deres religiøse viden, fordi de ikke har sat sig aktivt ind i den og ikke "valgt" den – kun underordnet sig gamle familietraditioner. De unge anvender ofte betegnelserne "autentisk" og "kulturel" islam for at udtrykke, hvad de ser som forskellen imellem den måde, som de selv og deres forældre tolker og praktiserer islam på. Autentisk islam beskrives som islam uberørt af menneskelig kultur og i overensstemmelse med den måde, som de første muslimer praktiserede deres tro på i Mekka og Medina. Måden at finde tilbage til autentisk islam går igennem studier, rationelle valg og erkendelsen af og erfaringen med (for eksempel på baggrund af migration) den mangfoldighed, som gør sig gældende blandt muslimer. Det, der skiller muslimer ad (og gør dem svage), er kultur: Det, der samler dem og gør dem stærke, er den religion, som de har tilfælles. De unge beskriver kulturel islam som udtryk for uvidenhed, stivnede traditioner, manglende stillingtagen til troens grundsætninger og et manglende globalt udsyn: En korrekt islamisk praksis begrænses af den direkte sociale og kulturelle ramme, som man lever i. For de unge bliver det kulturelle eller etniske fællesskab – i hvert fald på det idemæssige plan – noget sekundært, hvorimod det at være muslim med stort M bliver altafgørende. Dette behøver i sig selv ikke betyde en total afvisning af ens baggrund eller det land, som man selv og ens familie bor i. Der kan også være tale om – som nogle svarpersoner anfører – at religiøsiteten giver mulighed for at knytte tre "hovedelementer" i ens identitet sammen: identiteten som etnisk minoritet, identiteten som dansker og identiteten som muslim. 58 Umiddelbart kunne de unges bastante beskrivelse af førstegenerationens religiøsitet tolkes som udtryk for en løsrivelse fra forældrene. At forældrene ikke forstår noget og er lidt bagefter, er også argumenter, som man hører blandt majoritetens unge i deres ungdomsoprør. Hvad der er specielt for de unge, som er i fokus i denne bog, er, at religionen bliver en central komponent i 57 Interview, 26. september 2001. 58 For eksempel interview, 26. januar 2005. 35
deres oprør og i de argumenter, som de anvender. Løsrivelsen bliver således ikke alene af privat karakter, men forholder sig også til forståelser af islam i offentligheden. Selvom de unge givetvis mener det, de siger, er det værd at gennemtænke, hvilken strategisk betydning deres afstandtagen til forældrene kan have. På den ene side er hævdelsen af selv at kunne tolke, og tolke bedre end forældrene, en måde at tilegne sig status på inden for den gruppe, de tilhører. Men derudover kan afvisningen af forældrene også afspejle et forsøg på at tilegne sig status i forhold til et andet publikum, nemlig majoritetsbefolkningen. Den autentiske muslimske identitet beskrives som i fuld overensstemmelse med værdier og normer i et moderne (vestligt) samfund – for eksempel som en naturlig fortaler for menneskerettigheder, for kvindens rettigheder. 59 De unges pointering af, at deres muslimske identitet er et produkt af studier og seriøs overvejelse, og dermed et rationelt valg, kan være en måde, hvorpå de unge gør krav på respekt i forhold til en ikke-muslimsk majoritet. Her bliver "det andet", forældrene og nogle af de indvandrede imamer, anvendt som skyts: Når omverdenen taler om en sammenhæng mellem tvangsægteskaber, kvindelig omskærelse og islam, så er det i følge de unge deformerede, kulturelle fortolkninger, som den fæster sig ved. Islam i sin rene form, derimod, kan ikke tages til indtægt for den slags opførsel. Grænsedragningen mellem muslim og ikke-muslim, mellem minoritet og minoritet, både overskrides og vedligeholdes igennem denne proces. De unge er både muslimer og danskere, og danskheden gøres muslimsk, samtidig med at nogle former for islam og nogle muslimer marginaliseres. Mens de unge tilegner sig muligheden for at udlægge tekst og praksis (et krav om selvbestemmelse, som kan siges at være på linje med fremhævelsen af individuelt valg og dermed en af modernitetens fordringer), og beviser deres egen integration i det danske samfund, efterlader de således nogle på sidelinjen. Samtidig med at man kan tale om større autoritetsmæssig variation i det dansk-muslimske miljø, er der nogle autoriteter, som ikke mindst på grund af deres synlighed og stemme i det danske samfund har større vægt end andre: her særligt velartikulerede, veluddannede, engagerede unge mennesker. Forældregenerationen og flertallet af indvandrede imamer, derimod, høres langt mindre i debatten – i hvert fald indtil krisen omkring tegningerne af Profeten Muhammad i Jyllands-Posten eskalerede i foråret 2006. Dette gælder både for indlæg i dagspressen, men også for videnskabelige publikationer, som beskriver islam i Danmark. 59 Se også Dale F. Eickelman og Jon W. Anderson (red.), New Media and the Muslim World. Bloomington: Indiana University Press, 1999:12. 36
Page 1 and 2: Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 4 and 5: Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 6: Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 I
Page 10 and 11: Kapitel 1: Indledning En råkold fr
Page 12 and 13: som denne. Vi har at gøre med et f
Page 14 and 15: forglemme danske muslimers forbinde
Page 16 and 17: informanters beskrivelse af sig sel
Page 18 and 19: National identitet En form for iden
Page 20 and 21: udgangspunkt i Profeten Muhammads s
Page 22 and 23: Kapitel 2: Identitet At cykle ned a
Page 24 and 25: evidst eller ubevidst vælger at bl
Page 26 and 27: inden for den etniske gruppe, som d
Page 28 and 29: Jeg har det meget med islam, at jeg
Page 30 and 31: muslimer) udveksler viden, hvor de
Page 32 and 33: der nye hierarkier, nye autoriteter
Page 34 and 35: muslimske ungdomsorganisationers st
Page 38 and 39: NÅR IDENTITETEN BLIVER ET OFFENTLI
Page 40 and 41: tager tørklædet på, kan hun vær
Page 42 and 43: mærke til det, eller er ligeglad
Page 44 and 45: Hermed ikke sagt at det altid lykke
Page 46 and 47: andre steder i ummahen… Lokal isl
Page 48 and 49: folk med islamisk kultur og kalde f
Page 50 and 51: Kapitel 3: Foreningerne Islam er of
Page 52 and 53: Kapitlet beskriver nogle af de akti
Page 54 and 55: Minhaj ul-Quran fungerede fra start
Page 56 and 57: maj 2001 sendte TV-Avisen på DR1 e
Page 58 and 59: også forholde sig til integratione
Page 60 and 61: mandlig, ikke-muslimsk lektor ved
Page 62 and 63: at være en ideologi. Hvorvidt Hizb
Page 64 and 65: indonesiske og engelsksprogede hjem
Page 66 and 67: og problematikker, som de støder p
Page 68 and 69: "Hvad med et land som Kuwait, som i
Page 70 and 71: den patriarkalske tankegang, der er
Page 72 and 73: debat har særligt to aktører, Ami
Page 74 and 75: muslimske ungdomsforeninger - for e
Page 76 and 77: Hvorfor skal vi alle være ens?…
Page 78 and 79: fremhæver hun, at hun er født ind
Page 80 and 81: eligionens autoritet. Sherin Khanka
Page 82 and 83: Kapitel 4: Samfundsdebatten Islamis
Page 84 and 85: muslimer spiller i den offentlige d
Page 86 and 87:
kultur global relevans og ser såle
Page 88 and 89:
forsvarskamp mod det universelle. G
Page 90 and 91:
Dansk Folkeparti, Jesper Langballe
Page 92 and 93:
Islamskeptikeren retter sin bekymri
Page 94 and 95:
Og kvindeaktivisten Nahid Riazi, sk
Page 96 and 97:
Det første, man som dansker bør h
Page 98 and 99:
praktiske hensyn. Muslimer ser sig
Page 100 and 101:
eller af direkte frygt. Det er ikke
Page 102 and 103:
imod den islamiske fundamentalisme.
Page 104 and 105:
og hvidt, i positive, ordnede og ne
Page 106 and 107:
hvad den ikke er. Her står "den mu
Page 108 and 109:
Marx’ værk, Das Kapital, eller K
Page 110 and 111:
gioners vinde. Staten, symboliseret
Page 112 and 113:
alternativ til den flere århundred
Page 114 and 115:
Nationsbegrebet hentyder både til
Page 116 and 117:
Islam kan opfattes som samfundsomv
Page 118 and 119:
Jeg var jo ikke [et politisk partis
Page 120 and 121:
Jeg ringede til journalisten: "Hvad
Page 122 and 123:
trosfæller og ikke-muslimer. I et
Page 124 and 125:
ekte har fået i kraft af deres fam
Page 126 and 127:
identitetsmarkører i politisk øje
Page 128 and 129:
konferencer afholdt i Danmark. 254
Page 130 and 131:
En kvindelig konvertit fortæller,
Page 132 and 133:
magtfuldt, og noget, som den ikke-m
Page 134 and 135:
de igennem ungdomsforeningerne skab
Page 136 and 137:
der indebærer en konfrontation mel
Page 138 and 139:
Men hvorfor dette fokus på synligh
Page 140 and 141:
etniske tilhørsforhold blandt ande
Page 142 and 143:
Appendiks I nærværende bog har je
Page 144 and 145:
STUDIER AV INTER-RELIGIÖSA RELATIO
Page 146 and 147:
35. Helena Norman, Religion som med
show all

Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?