Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

Opsplitningen af autoritet er altså ikke altid problemfri eller uden
konfrontationer. I en dansk kontekst er opsplitningen af autoritet
for eksempel tydelig, når yngre og danske imamer, som Fatih
Alev, kritiserer de imamer, som er kommet til Danmark fra for
eksempel Tyrkiet eller Pakistan. Ifølge Alev har sådanne imamer
kun begrænset viden om det danske samfund og kan dermed
kun i ringe grad tilgodese de forsamlinger, som de repræsenterer.
Importerede imamer, lyder hans argument, har svært ved at tolke
islam på en måde, der forholder sig til livet i Danmark. "De
imamer, som opholder sig i Danmark i få år ad gangen", har
Fatih Alev således udtalt i medierne, "kan vi ikke rigtigt bruge til
noget. De har ingen forståelse for de samfund, de skal fungere
i". 48 Da imamen Shahid Mehdi i efteråret 2004 på dansk tv blev
spurgt om, hvad en kvinde risikerede ved ikke at gå med tørklæde,
og han både svarede, at en sådan kvinde ødelagde
samfundet, og at det, at kvinder ikke gik med tørklæde, på
mange måder forklarede kriminalitet mod dem, rejste der sig et
ramaskrig i store dele af den danske offentlighed. 49 Blandt politikere
og i medierne blev der krævet, at andre imamer i Danmark
tog afstand fra udsagnet, der blev tolket som en accept af voldtægt
af kvinder, som ikke bar tørklæde. Fatih Alev var en af de
personer, som reagerede. I pressen sagde han således at:
Det [er] helt klart, at jeg ikke er enig i Shahid Mehdis måde at sige det
på. Jeg tror, at det skyldes, at han ikke har haft sin ungdom her i
landet. En dansk opvokset muslim ville ikke sige sådan, for vi er meget
opmærksomme på den danske kultur og det danske samfund. 50
Citatet fremhæver en afstand imellem de muslimer, som er født og
opvokset i Danmark, og nogle af de religiøse lærde, som er
kommet udefra. Fatih Alev selv påberåber sig og gives religiøs
autoritet, både som et resultat af hans viden om religionen, hans
aktive bestræbelser på at vise islams berettigelse i det danske
samfund og hans fremhævelse af Danmark som sit hjemland. 51
Hvad de unge ser som afgørende for imamernes autoritet, er deres
evne til at præsentere islam på en måde, der kan passe ind i en
dansk hverdag. Kan denne forventning ikke honoreres, så prøver
de unge ofte selv at finde frem til et svar, for eksempel inden for de
48 Bente Clausen, “Islamisk fredagsbøn på dansk”, Kristeligt Dagblad, 22. juli 1999.
49 Indslaget blev bragt i programmet “Tal med Gud” på DR2, 21. september 2004.
50 Tina Bryld, “Kvindesyn: Imam; Tørklæder er valgfrie”, Jyllands-Posten, 26.
september 2004.
51 Alev betonede for eksempel sin identitet som dansk muslim under en hidsig debat
med Mogens Camre (medlem af EU-Parlamentet og Dansk Folkeparti) i DR's Morgen-
TV den 20. september 2004. Da Camre under diskussionen konfronterede Alev med,
at han skulle “skrubbe hjem til sit eget land”, reagerede denne ved at sige, at han ikke
var indvandret til Danmark, og at dette var hans land.
32