Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

inden for den etniske gruppe, som de tilhører, og hvad deres
familie ser som acceptabelt at deltage i, oplever nogle af de unge,
at deres muligheder (eller lyst) til at deltage i aktiviteter, som ofte
kendetegner det sociale liv i gymnasiet, er begrænset. For at udfylde
det sociale behov, søger nogle af dem mod muslimske ungdomsorganisationer.
Her befinder de sig i en kulturel og religiøs
ramme, som de også kan forsvare over for forældrene. En ung
kvinde siger:
For mange piger, tror jeg, var det et problem at komme i gymnasiet for
eksempel, fordi man pludselig ikke kunne følge med, der var mange
ting, man ikke måtte, og så havde man brug for et alternativ for at
fungere socialt, ikk´. Og der mener jeg, at [den muslimske ungdoms-]
forenings arbejde måske er, at tage en plads der. Det er jo ikke, fordi
der er så mange piger, der er aktive [i sådanne foreninger], så det er
ikke reglen, men jeg tror, at de piger, der har et stort overskud, og som
virkelig får et behov for at slippe af med den energi, ikk´, de har trods
alt en retning [mod deltagelse i det organiserede muslimske ungdomsliv].
30
FRA UDFORDRING TIL VALG: NYE FORTOLKNINGSVEJE
Flertallet af de unge, som jeg har talt med, understreger, at deres
opdragelse har en betydning for deres religiøse overbevisning.
Gennemgående er de unge vokset op i familier, hvor religionen har
præget hverdagens praksis. Forældrenes rolle i den religiøse identitetsdannelse
afspejles for eksempel, når én svarperson beskriver
sig som "født muslim", altså som en person, der er født ind i en
muslimsk familie, eller når en anden beskriver de krav, som
forældrene med udgangspunkt i deres religiøse arv stillede til de
unge kvinder. Selvom de unge ofte henviser til deres familie som et
udgangspunkt for deres religiøse løbebane, argumenterer de også
for, at deres religiøse identitet, deres religiøse engagement, er et
personligt valg. De fremfører, at først da de for alvor satte sig ind i
deres religion og for alvor tog stilling til, hvad den indeholdt, blev
islam en betydningsfuld del af deres måde at se sig selv og leve
deres liv på.
At de unge fremhæver valget af islam som så centralt, skyldes
ikke mindst den udfordring i forhold til netop deres identitet, som
mange møder igennem deres hverdagsliv. Når kammerater og
lærere stiller spørgsmål om det at være muslim, kræver det viden
og sikkerhed, men det kræver også, at den udspurgte vælger at
tage udfordringen op og bliver denne identitet – lader sig markere
som anderledes. Dette forhold er noget, som både nævnes af mine
interviewpersoner, men som også gengives i de læserbreve, kronik-
30 Interview, 26. september 2001.
25